Indledning

Læs disse oplysninger omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Du kan kontakte Toro direkte på www.Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

g027162

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Få yderligere oplysninger i inkorporeringserklæringen bagest i denne udgivelse.

Advarsel

CALIFORNIEN

Advarsel i henhold til erklæring nr. 65

Dieselmotorens udstødningsgas og nogle af dens bestanddele er ifølge staten Californien kræftfremkaldende og kan medføre fødselsskader eller andre forplantningsskader.

Batteripoler og tilbehør indeholder bly og blysammensætninger, som ifølge staten Californien er kræftfremkaldende og forårsager forplantningsskader. Vask hænder efter håndtering.

Brug af dette produkt kan medføre eksponering over for kemikalier, der ifølge staten Californien er kræftfremkaldende og giver medfødte defekter eller andre forplantningsskader.

Sikkerhed

Denne maskine er designet i overensstemmelse med EN ISO 5395:2013 og ANSI B71.4-2012.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge genstande. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå alvorlig personskade.

Brug af dette produkt til andre end det tiltænkte formål kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter motoren.

  • Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.

  • Betjen ikke maskinen, uden at alle værn og øvrige sikkerhedsanordninger sidder korrekt på plads og virker på maskinen.

  • Hold afstand til udblæsningsåbninger. Hold omkringstående og kæledyr på sikker afstand af maskinen.

  • Hold børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.

  • Parker maskinen på en plan overflade, sænk klippeenhederne, udkobl drevene, aktiver parkeringsbremsen (hvis en sådan er monteret), sluk for motoren, og tag nøglen ud, inden du forlader førersædet, uanset årsagen.

Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan der være risiko for personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – ”personlig sikkerhedsanvisning” for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.

Du kan finde yderligere sikkerhedsoplysninger, hvor det er nødvendigt, forskellige steder i denne betjeningsvejledning.

Sikker betjeningspraksis

  • Læs omhyggeligt traktionsenhedens betjeningsvejledning samt andet uddannelsesmateriale. Bliv fortrolig med betjeningsanordningerne og sikkerhedssymbolerne, samt hvordan udstyret bruges korrekt. Hvis operatøren eller en mekaniker ikke kan læse og forstå det sprog, som vejledningen er skrevet på, er det ejerens ansvar at forklare dette materiale for dem.

  • Bliv fortrolig med anvisningerne for sikker betjening af udstyret samt med betjeningsanordningerne og sikkerhedssymbolerne.

  • Ejeren/operatøren kan forhindre og er ansvarlig for ulykker, som kan forårsage personskade eller tingsskade.

  • Bær korrekt beklædning, herunder beskyttelsesbriller, kraftigt, skridsikkert fodtøj, lange bukser og høreværn. Sæt langt hår op, og bær ikke løsthængende smykker.

  • Undersøg området, hvor udstyret skal anvendes, og fjern alle genstande som f.eks. sten, legetøj og ledninger, som maskinen kan slynge.

  • Kontroller, at dødemandsgrebene, sikkerhedskontakter og afskærmninger er korrekt påmonteret og fungerer korrekt. Betjen ikke maskinen, hvis de ikke fungerer korrekt.

  • Stands maskinen, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er standset, før du efterser udstyret, når du har ramt en genstand, eller hvis der opstår en unormal vibration i maskinen. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.

  • Hold hænder og fødder væk fra klippeenhederne.

  • Hold alle dele i god driftsmæssig stand og alle beslag tilspændt. Udskift alle slidte eller beskadigede mærkater.

  • En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.

  • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

  • Vær forsigtig, når du efterser skæreknivene. Pak skæreknivene ind, eller bær handsker, og vær forsigtig når du efterser skæreknivene. Du må kun udskifte eller slibe skæreknivene. De må aldrig rettes ud eller svejses.

  • På maskiner med mange skæreknive skal du være meget forsigtig, da én skæreknivs rotation kan få andre skæreknive til at rotere.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal93-6688

Opsætning

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Inspektion af klippeenheden

Dele, der skal bruges til dette trin:

Klippeenhed1

Når klippeenheden er taget ud af kassen, skal følgende kontrolleres:

  1. Kontroller, at begge ender af knivcylinderen er smurt.

    Note: Der skal kunne ses fedt i knivcylinderakslens interne noter.

  2. Sørg for, at alle møtrikker og bolte er skruet godt fast.

  3. Sørg for, at ophænget på bærerammen bevæger sig frit og ikke binder, når det bevæger sig frem og tilbage.

Brug af støttebenet

Når det er nødvendigt at vippe klippeenheden, så bundkniven/knivcylinderen kommer til syne, skal det bageste af klippeenheden understøttes med støttebenet (leveres med traktionsenheden) for at sikre, at møtrikkerne på den bageste del af bundtværstangens justeringsskruer ikke hviler på arbejdsfladen (Figur 3).

g027165

Justering af bagafskærmning

I de fleste tilfælde vil du opnå bedst spredning, når bagafskærmningen er lukket (udledning foran). I tunge og våde forhold kan du åbne bagafskærmningen.

Den bageste afskærmning (Figur 4) åbnes ved at løsne den bolt, der fastgør afskærmningen til den venstre sideplade, dreje afskærmningen til åben position og tilspænde bolten.

g031243

Påsætning af løsdele

Dele, der skal bruges til dette trin:

Lige smørenippel1
O-ring1
Skruer2

Monter smøreniplen på klippeenhedens knivcylindermotorside. Brug Figur 5 til at bestemme knivcylindermotorernes position.

g031275
  1. Fjern og kasser sætskruen på knivcylindermotorens sideplade (Figur 6).

    g031255
  2. Sæt den lige smørenippel på (Figur 6).

  3. Hvis der ikke er nogen bolte på knivcylindermotorens sideplade, skal de sættes på (Figur 6).

  4. Monter o-ringen på knivcylindermotoren (Figur 7).

    g031254
  5. Monter knivcylindermotoren.

  6. Smør sidepladen, indtil der løber overskydende fedt ud af fedtudluftningen (Figur 6).

Produktoversigt

ModelnummerNettovægt
0348537 kg
0348639 kg
0348742 kg
0348844 kg

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør

Sørg for at bruge originale Toro-reservedele for at beskytte din investering og sikre optimal ydelse fra dit Toro-udstyr. Med hensyn til driftssikkerhed leverer Toro reservedele, der opfylder den nøjagtige tekniske specifikation for vores udstyr. Originale Toro-dele – kvalitet du kan stole på.

Betjening

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Justeringer

Justering af bundkniven mod knivcylinderen

Brug denne procedure til at indstille bundkniven mod knivcylinderen, og kontroller knivcylinderens og bundknivens tilstand, og hvordan de interagere med hinanden. Når denne procedure er afsluttet, skal klippeenhedens ydelse altid testes under feltforholdene. Du skal muligvis foretage yderligere justeringer for at opnå en optimal klippeydelse.

Important: Overspænd ikke bundkniven mod knivcylinderen, da dette beskadiger den.

  • Efter baglapning af klippeenheden eller slibning af knivcylinderen skal du muligvis klippe med klippeenheden i et par minutter, og derefter udføre denne procedure for at justere bundkniven mod knivcylinderen, da knivcylinderen og bundkniven retter sig ind efter hinanden.

  • Du skal muligvis foretage flere justeringer, hvis græsset er meget tæt, eller hvis din klippehøjde er meget lav.

Du skal bruge følgende værktøjer for at fuldføre denne procedure:

  • Afstandsstykke (0,05 mm) – Toro-delnr. 125-5611

  • Klippeydelsespapir – Toro-delnr. 125-5610

  1. Placer klippeenheden på en flad og plan arbejdsflade.

  2. Drej bundtværstangens justeringsskruer mod uret for at sikre, at bundtværstangen ikke berører knivcylinderen (Figur 8).

    g019940
  3. Vip klippeenheden for at frilægge bundkniven og knivcylinderen.

    Important: Sørg for, at møtrikkerne på den bageste del af bundtværstangens justeringsskruer ikke hviler på arbejdsfladen (Figur 9).

    g027165
  4. Drej knivcylinderen, så skærekniven krydser bundkniven ca. 25 mm ind fra bundknivens kant på højre side af klippeenheden.

    Note: Sæt et mærke på skærekniven, så det bliver nemmere at foretage justeringer senere.

  5. Sæt afstandsstykket på 0,05 mm mellem den mærkede cylinderkniv og bundkniven på det punkt, hvor skærekniven krydser bundkniven.

  6. Drej den højre bundtværstangs justeringsanordning med uret, indtil du mærker et let tryk/modstand på afstandsstykket. Drej derefter bundtværstangens justeringsanordning tilbage to klik, og fjern afstandsstykket.

    Note: Justering af den ene side af klippeenheden påvirker den anden side, og de to klik vil give frirum til at justere den anden side.

    Note: Hvis du starter med et stort mellemrum, skal begge sider først trækkes sammen ved på skift at stramme højre og venstre side.

  7. Drej knivcylinderen langsomt, så den samme skærekniv, som du kontrollerede på højre side, krydser bundkniven ca. 25 mm ind fra bundknivens kant på venstre side af klippeenheden.

  8. Drej den venstre bundtværstangs justeringsenhed med uret, indtil afstandsstykket kan skubbes gennem knivcylinderen til bundknivsmellemrummet med en let modstand.

  9. Vend tilbage til den højre side, og juster efter behov for at få en let modstand på afstandsstykket mellem den samme skærekniv og bundkniv.

  10. Gentag trin 8 og 9, indtil afstandsstykket kan skubbes gennem begge mellemrum med en let modstand, men et klik ind på begge sider forhindrer afstandsstykket i at passere igennem på begge sider.

    Note: Bundkniven er nu parallel med knivcylinderen.

    Note: Denne fremgangsmåde er ikke nødvendig ved daglige justeringer, men skal udføres efter slibning eller afmontering.

  11. Fra denne position (ét klik ind, hvor afstandsstykket ikke passerer igennem) skal du dreje bundtværstangens justeringsanordninger to klik med uret.

    Note: For hvert klik, der drejes, flyttes bundkniven 0,018 mm. Tilspænd ikke justeringsskruerne for meget.

  12. Afprøv klippeydelsen ved at indsætte en lang stribe Toro-klippeydelsespapir mellem knivcylinderen og bundkniven, vinkelret med bundkniven (Figur 10). Drej langsomt knivcylinderen fremad. Den bør klippe papiret.

    g027166

    Note: Hvis knivcylinderens modstand er for stor, skal du baglappe eller slibe klippeenheden for at opnå de skarpe kanter, der er nødvendige til præcisionsklipning.

Justering af bagrullen

  1. Juster beslagene på bagrullen (Figur 11) for at opnå den ønskede klippehøjde ved at placere den nødvendige mængde afstandsbøsninger under sidepladens monteringsflange (Figur 11) i henhold til Skema over klippehøjder.

    g003324
  2. Hæv den bageste del af klippeenheden, og placer en blok under bundkniven.

  3. Fjern to møtrikker, der fastgør hver rulleholder og afstandsbøsning til hver af sidepladens monteringsflanger.

  4. Sænk rulle og skruer fra sidepladens monteringsflanger og afstandsbøsninger.

  5. Placer afstandsbøsninger på skruerne på rulleholderne.

  6. Fastgør rulleholderen og afstandsbøsningerne på undersiden af monteringsflangerne med de møtrikker, du fjernede tidligere.

  7. Kontroller, at der er rigtig kontakt mellem bundkniven og knivcylinderen. Vend plæneklipperen om, så front- og bagruller samt bundkniv kommer til syne.

    Note: Bagrullens position i forhold til knivcylinderen styres af maskintolerancerne for de samlede komponenter, og synkronisering er ikke nødvendig. Det er muligt at foretage begrænset justering ved at stille klippeenheden på en plade og løsne sidepladens monteringsbolte (Figur 12).

    g027270
  8. Juster og stram boltene, og tilspænd dem til 37 til 45 N·m.

Betingelser for indstilling af klippehøjde

Indstilling af klippehøjde

Dette svarer til den ønskede klippehøjde.

Klippehøjde for bænk

Klippehøjden for bænken er den højde, som bundknivens øverste kant er placeret i over en flad og plan overflade, der har kontakt med bunden af både for- og bagrullen.

Effektiv klippehøjde

Dette er den faktiske højde, græsset er blevet klippet i. For en given prædefineret klippehøjde varierer den faktiske klippehøjde afhængigt af græstypen, årstiden samt plæne- og jordforhold. Opsætningen af klippeenheden (klipningens aggressivitet, ruller, bundknive, monterede redskaber, indstillinger for plænekompensation osv.) har også indflydelse på den effektive klippehøjde. Kontroller den effektive klippehøjde ved at bruge Turf Evaluator (Model 04399) regelmæssigt for at bestemme den ønskede klippehøjde for bænken.

Klipningens aggressivitet

Klipningens aggressivitet har en betydelig indvirkning på klippeenhedens ydeevne. Aggressiv klipning bestemmes af bundknivens vinkel i forhold til jorden (Figur 13).

Den bedste opsætning af klippeenheden afhænger af plæneforholdene og de ønskede resultater. Erfaring med klippeenheden på plænen bestemmer, hvilken indstilling er den bedste at bruge. Du kan justere klipningens aggressivitet i hele græsslåningssæsonen, så der tages højde for forskellige plæneforhold.

Generelt er det mest passende med mindre aggressive til normalt aggressive indstillinger til græssorter til varme sæsoner (bermudagræs, groft fodergræs, zoysiagræs), mens græssorter til kolde sæsoner (byg, rapgræs, rug) kræver normalt aggressive til mere aggressive opsætninger. Mere aggressive opsætninger betyder, at der afklippes mere græs, og lader den drejende knivcylinder trække mere græs ind i bundkniven.

g033036

Bageste afstandsbøsninger

Antallet af de bageste afstandsbøsninger bestemmer hvor aggressivt klippeenheden klipper. Ved en given klippehøjde øges klippeenhedens aggressivitet ved at tilføje afstandsbøsninger under sidepladens monteringsflange. Alle klippeenheder på en given maskine skal indstilles med den samme aggressive klippeindstilling (antal bageste afstandsbøsninger, Toro-delnr. 106-3925), ellers vil udseende efter klipning blive negativt påvirket (Figur 13).

Kædeled

Placeringen af løftearmkædens fastgørelse bestemmer bagrullens omdrejningsvinkel (Figur 14).

g027264

Trimmer

Disse er de anbefalede klippehøjdeindstillinger, når et trimmersæt monteres på klippeenheden.

Skema over klippehøjder

Indstilling af klippehøjdeKlipningens aggressivitetAntal bageste afstandsbøsningerAntal kædeledMed trimmersæt installeret**
0,64 cmMindreNormalMere0013+3+3JJ-
0,95 cmMindreNormalMere012433JJ-
1,27 cmMindreNormalMere01243+3JJJ
1,56 cmMindreNormalMere123433JJ-
1,91 cmMindreNormalMere2343+33JJ-
2,22 cmMindreNormalMere234433JJ-
2,54 cmMindreNormalMere3453+33JJ-
2,86 cm*MindreNormalMere456433---
3,18 cm* MindreNormalMere456433---
3,49 cm*MindreNormalMere456433---
3,81 cmMindreNormalMere5673+33---
+ Indikerer, at bøjlebeslaget på løftearmen er placeret i det nederste hul (Figur 14).* Der skal monteres sæt til høj klippehøjde (delnr. 137-0890). Det forreste klippehøjdebeslag skal placeres i hullet i den øverste sideplade. ** J angiver, at denne kombination af klippehøjde og afstandsbøsninger kan bruges med trimmere.

Note: Hvis ét kædeled ændres, ændres bagrullens omdrejningsvinkel med 7,0 grader.

Note: Hvis bøjlebeslaget på løftearmen flyttes til det nederste hul, føjes 3,5 grader til bagrullens omdrejningsvinkel.

Justering af klippehøjden

Note: For klippehøjder over 2,5 cm skal du montere sættet til høj klippehøjde.

  1. Løsn de låsemøtrikker, der fastgør klippehøjdebeslagene til klippeenhedens sideplader (Figur 15).

    g027265
  2. Løsn møtrikken på målestangen (Figur 16), og indstil justeringsskruen til den ønskede klippehøjde.

    g003327
  3. Mål afstanden mellem skruehovedets bund og stangens flade for at bestemme klippehøjden.

  4. Hægt skruehovedet på bundknivens æg, og lad den bageste ende af stangen hvile på bagrullen (Figur 17).

  5. Drej justeringsskruen, indtil frontrullen rører ved målestangen (Figur 17). Juster begge rullens ender, indtil hele rullen er parallel med bundkniven.

    g027266

    Important: Når indstillingen er korrekt, vil bag- og frontrullerne berøre målestangen, og skruen ligger tæt op ad bundkniven. Sådan sikres det, at klippehøjden er den samme i begge ender af bundkniven.

  6. Spænd møtrikkerne for at låse justeringen.

    Note: Spænd ikke møtrikkerne for hårdt. Spænd dem nok til, at der ikke er slør i skiven.

    Brug følgende skema til at vurdere, hvilken bundkniv der egner sig bedst til den ønskede klippehøjde.

    Oversigt over bundkniv/klippehøjde
    BundknivReservedelsnr.Højde på bundknivens kant Klippehøjde
    Lav klippehøjde (valgfri)121-3167 (46 cm)110-4084 (56 cm)5,6 mm6,4 mm til 12,7 mm
    EdgeMax® med lav klippehøjde (model 03485)(model 03487)137-0830 (46 cm)137-0832 (56 cm)5,6 mm6,4 mm til -12,7 mm
    Forlænget lav klippehøjde (valgfri) 120-1640 (56 cm)5,6 mm6,4 mm til 12,7 mm
    Forlænget EdgeMax® lav klippehøjde (valgfri)119-4280 (56 cm)5,6 mm6,4 mm til 12,7 mm
    EdgeMax® (model 03484)(Model 03486)137-0831 (46 cm)137-0833 (56 cm)6,9 mm9,5 mm til 38,1 mm*
    Standard (valgfri)121-3166 (46 cm)108-9096 (56 cm)6,9 mm9,5 mm til 38,1 mm*
    Svær (valgfri)110-4074 (56 cm)9,3 mm12,7 mm til 38,1 mm

    *Græssorter til varme årstider kan kræve bundkniven til lav klippehøjde til 12,7 mm og derunder.

    g006510

Justering af indstillinger for plænekompensation

Plænekompensationsfjederen overfører vægten fra forrullen til bagrullen. Dette medvirker til at reducere dannelsen af et bølgemønster i plænen, også kaldet ondulation.

Important: Foretag justeringerne af fjederen, mens klippeenheden er monteret på traktionsenheden, peger lige frem og er sænket ned på gulvet.

  1. Sørg for, at låseclipsen er monteret i det bageste hul i fjederstangen (Figur 19).

    g027263
  2. Stram sekskantmøtrikkerne på fjederstangens forende, indtil fjederens sammentrykkede længde er 12,7 cm. Se Figur 19.

    Note: Ved betjening af maskinen i ujævnt terræn skal fjederlængden mindskes med 12,7 mm.

    Note: Indstillingen for plænekompensation skal nulstilles, hvis indstillingen af klippehøjden eller indstillingen af klipningens aggressivitet ændres.

Kontrol og justering af klippeenheden

Justeringssystemet for bundkniv til knivcylinder med to knapper, som findes på denne klippeenhed, forenkler justeringsproceduren, som er nødvendig for at give den optimale glæsklipningsydelse. Den præcise justering, som er mulig med to knapper/bundtværstangskonstruktionen, giver den nødvendige kontrol, som sikrer kontinuerlig selvslibning, hvorved skarpheden og dermed god klippekvalitet opretholdes, og behovet for rutinemæssig baglapning mindskes.

Før den daglige plæneklipning, eller før hver plæneklipning generelt, skal hver klippeenhed kontrolleres for at undersøge, om der er nok kontakt mellem bundkniven og knivcylinderen. Dette skal kontrolleres, selv når klippekvaliteten er acceptabel.

  1. Drej langsomt knivcylinderen i den modsatte retning, og lyt efter, hvornår der er kontakt mellem knivcylinderen og bundkniven.

    Note: Justeringsknapperne har låse, der svarer til en bevægelse af bundkniven på 0,018 mm for hver angivet position. Se Justering af bundkniven mod knivcylinderen.

  2. Afprøv klippeydelsen ved at indsætte en lang stribe klippeydelsespapir (Toro-delnr. 125-5610) mellem knivcylinderen og bundkniven, vinkelret med bundkniven (Figur 20). Drej langsomt knivcylinderen fremad. Den bør klippe papiret.

    g027166

    Note: Hvis kontakten/knivcylinderens modstand er for stor, er det enten nødvendigt at baglappe, slibe bundknivens front eller slibe klippeenheden igen for at opnå de skarpe kanter, der er nødvendige til præcisionsklipning (se Toro-manualen om slibning af knivcylinderen og rotorplæneklippere, Form No. 09168SL).

    Important: Let kontakt er altid at foretrække. Hvis du ikke opretholder let kontakt, vil bundknivens og knivcylinderens kanter ikke slibe sig selv tilstrækkeligt og bliver sløve efter en vis tidsperiode. Hvis du opretholder for stor kontakt, vil bundkniven og knivcylinderen slides hurtigere og mere uensartet, og klippekvaliteten kan blive påvirket negativt.

    Note: Efter lang tids kørsel vil der dannes en kant i begge ender af bundkniven. Rund disse hakker af, eller fil dem ned, så de flugter med bundknivens skarpe side for at sikre jævn drift.

    Note: Med tiden skal den afskråede kant (Figur 21) slibes, da den kun er konstrueret til at holde i 40 % af bundknivens levetid.

    g031270

    Note: Gør ikke indføringen af den afskråede kant for stor, da det kan medføre, at plænen bliver tottet.

Vedligeholdelse

Smøring af maskinen

Smør jævnligt de fem smørenipler på hver klippeenhed (Figur 22) med litiumfedt nr. 2.

Der er to smørepunkter på forrullen, to på bagrullen og én på knivcylindermotorens not.

Note: Smøring af klippeenhederne umiddelbart efter vask hjælper med at rense vand ud af lejerne og øger lejernes levetid.

  1. Tør hver smørenippel af med en ren klud.

  2. Brug smørefedt, indtil rent smørefedt kommer ud af rullens pakninger og lejernes aflastningsventil.

  3. Tør overskydende fedt af.

    g027267

Bagslibning af knivcylinderen

Den nye knivcylinder har en gængebredde på 1,3 til 1,5 mm og en bagslibning på 30 grader.

Når gængebredden overskrider 3 mm i bredden, skal følgende gøres:

  1. Foretag en bagslibning på 30 grader på alle cylinderknive, indtil gængebredden er 1,3 mm bred (Figur 23 og Figur 24).

    g028800
    g028838
  2. Vinkelslib knivcylinderne for at opnå <0,025 mm cylinderudløb.

    Note: Dette vil udvide gængebredden en smule.

Note: For at forlænge knivcylinderens og bundknivens skarphed – efter slibning af knivcylinderen og/eller bundkniven – skal du kontrollere knivcylinderens kontakt med bundkniven igen efter klipning af to fairways, idet grater fjernes og kan skabe upraktisk afstand mellem knivcylinder og bundkniv med skærpet slid til følge.

Serviceeftersyn af bundkniven

Servicegrænserne for bundkniven er anført i følgende oversigter.

Important: Betjening af klippeenheden med bundkniven placeret under ”servicegrænsen” kan resultere i et ringe udseende efterklipning og kan reducere bundknivens modstandsdygtighed over for slag.

Oversigt over bundknivens servicegrænser
BundknivReservedelsnr.Højde på bundknivens kant*Servicegrænse*SlibevinklerØverste/forreste bundkniv
Lav klippehøjde (valgfri)121-3167 (46 cm)110-4084 (56 cm)5,6 mm4,8 mm10/5 grader
EdgeMax® med lav klippehøjde (model 03485)(model 03487)137-0830 (46 cm)137-0832 (56 cm)5,6 mm4,8 mm10/5 grader
Forlænget lav klippehøjde (valgfri)120-1640 (56 cm)5,6 mm4,8 mm10/10 grader
Forlænget EdgeMax® lav klippehøjde (valgfri)119-4280 (56 cm)5,6 mm4,8 mm10/10 grader
EdgeMax® (model 03484)(Model 03486)137-0831 (46 cm)137-0833 (56 cm)6,9 mm4,8 mm10/5 grader
Standard (valgfri)121-3166 (46 cm)108-9096 (56 cm)6,9 mm4,8 mm10/5 grader
Svær (valgfri)110-4074 (56 cm)9,3 mm4,8 mm10/5 grader

Den anbefalede slibevinkel for den øverste og forreste bundkniv er (Figur 25)

g027268

Note: Alle mål af bundknivens servicegrænser henviser til undersiden af bundkniven (Figur 26)

g007165

Kontrol af slibevinkel for den øverste bundkniv

Vinklen, som du bruger til at slibe bundknivene med, er meget vigtig.

Brug vinkelindikatoren (Toro delnr. 131-6828) og vinkelindikatorbeslaget (Toro delnr. 131-6829) til at kontrollere og eventuelt rette vinklen.

  1. Placer vinkelindikator på undersiden af bundkniven som vist i Figur 27.

    g034113
  2. Tryk på Alt Zero-knappen på vinkelindikatoren.

  3. Placer vinkelindikatorbeslaget på kanten af bundkniven, så kanten af magneten er afstemt i forhold til kanten af bundkniven (Figur 28).

    Note: Det digitale display skal kunne aflæses fra samme side under dette trin, som i trin 1.

    g034114
  4. Placer vinkelindikatoren på beslaget som vist i Figur 28.

    Note: Dette er vinklen, som din slibemaskine producerer, og den bør være inden for 2 grader af den anbefalede slibevinkel for den øverste bundkniv.

Serviceeftersyn af bundtværstangen

Afmontering af bundtværstangen

  1. Drej bundtværstangens justeringsskruer mod uret for at føre bundkniven væk fra knivcylinderen (Figur 29).

    g027175
  2. Før fjederspændingsmøtrikken bagud, indtil spændeskiven ikke længere sidder stramt mod bundtværstangen (Figur 29).

  3. Løsn den låsemøtrik, som fastgør bundtværstangens bolt, på hver side af maskinen (Figur 30).

    g003334
  4. Afmonter bundtværstangens bolte, så bundtværstangen kan trækkes nedad og fjernes fra maskinen (Figur 30).

    Note: Der skal være to nylonspændeskiver og en præget stålspændeskive på hver ende af bundtværstangen (Figur 31).

    g027176

Montering af bundtværstangen

  1. Monter bundtværstangen, idet monteringsørerne placeres mellem spændeskiven og bundtværstangens justeringsanordning.

  2. Fastgør bundtværstangen på hver sideplade med boltene (møtrikker på bolte) og de 6 skiver.

    Note: Placer en nylonspændeskive på hver side af sidepladens nav. Anbring en stålskive på ydersiden af hver nylonskive (Figur 31).

  3. Tilspænd bundtværstangens bolte til et moment på 37 til 45 N·m.

    Note: Tilspænd låsemøtrikkerne, indtil den udvendige stålspændeskive holder op med at dreje, og endeslør er fjernet, uden at overspænde eller bøje sidepladerne. Indvendige spændeskiver har muligvis et mellemrum.

  4. Stram fjederspændingsmøtrikken, indtil fjederen er trykket sammen, og derefter ud igen med en halv omgang (Figur 32).

    g006505

Serviceeftersyn af HD-dobbeltpunktsjusteringsanordninger (DPA)

  1. Fjern alle delene. Se monteringsvejledningen til HD DPA-sæt, model 120-7230 og Figur 33.

  2. Påfør anti-seize-middel på indersiden af støbestykket på klippeenhedens midterste ramme (Figur 33).

  3. Ret splitterne på flangebøsningerne ind i forhold til hullerne på rammen og monter bøsningerne (Figur 33).

  4. Monter en flad spændeskive på justeringsakslen, og skub justeringsakslen ind i flangebøsningerne i klippeenhedens ramme (Figur 33).

  5. Fastgør justeringsakslen med en flad spændeskive og låsemøtrik (Figur 33). Tilspænd låsemøtrikken til et moment på 20 til 27 N·m.

    Note: Bundtværstangens justeringsaksel har venstre gevind.

  6. Påfør anti-seize-middel på gevindene på bundtværstangens justeringsskrue, som passer ind i justeringsakslen. Skru bundtværstangens justeringsskrue ind i justeringsakslen.

  7. Sæt den hærdede spændeskive, fjederen og fjederspændingsmøtrikken løst på justeringsskruen.

  8. Monter bundtværstangen, idet monteringsørerne placeres mellem spændeskiven og bundtværstangens justeringsanordning.

  9. Fastgør bundtværstangen på hver sideplade med bundtværstangens bolte (møtrikker på bolte) og 6 skiver som følger:

    1. Placer en nylonspændeskive på hver side af sidepladens nav.

    2. Anbring en stålskive på ydersiden af hver nylonskive (Figur 33).

    3. Tilspænd bundtværstangens bolte til et moment på 37 til 45 N·m.

    4. Tilspænd låsemøtrikkerne, indtil den udvendige stålskive holder op med at dreje, og endeslør er fjernet, uden at overspænde eller bøje sidepladerne.

    Note: Indvendige spændeskiver har muligvis et mellemrum (Figur 31).

  10. Stram møtrikken på hver bundtværstangs justeringsanordning, indtil trykfjederen er helt nedtrykket, løsn derefter møtrikken med 1/2 omgang (Figur 32).

  11. Gentag proceduren i den anden ende af klippeenheden.

  12. Juster bundkniven mod knivcylinderen.

    g016355

Serviceeftersyn af rullen

Sæt til genmontering af rullen og værktøjssæt til genmontering af rullen (Figur 34) er tilgængelige til serviceeftersyn af rullen. Sættet til genmontering af rullen indeholder alle lejer, lejemøtrikker, indvendige og udvendige pakninger til genmontering af en rulle.Værktøjssættet til genmontering af rullen indeholder alt det værktøj og alle de installationsvejledninger, der er nødvendige til genmontering af rullen med sættet. Læs reservedelskataloget, eller kontakt forhandleren, hvis du har brug for hjælp.

g007790