Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Dette er en plænetraktor med roterende skæreknive, der er beregnet til brug af professionelle, ansatte operatører i kommercielle anvendelsesområder. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner i parker, på sportsbaner og kommercielle områder. Den er ikke beregnet til at klippe krat, slå græs eller anden bevoksning langs motorveje eller til landbrugsformål.
Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.
Du kan kontakte Toro direkte på www.Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og betjeningsbeskrivelse, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.
Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Model- og serienumre kan findes på en plade, der er monteret på stellets venstre side under fodstøtten. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.
Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 1), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.
Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.
Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Yderligere oplysninger fås på den separate produktspecifikke overensstemmelseserklæring.
CALIFORNIEN
Advarsel i henhold til erklæring nr. 65
Dieselmotorens udstødningsgas og nogle af dens bestanddele er ifølge staten Californien kræftfremkaldende og kan medføre fødselsskader eller andre forplantningsskader.
Note: Det er en overtrædelse af California Public Resource Code Section 4442 eller 4443 at bruge eller betjene denne motor på et skovbegroet, buskbegroet eller græsbegroet område, medmindre motoren er forsynet med en gnistskærm som defineret i Section 4442, som vedligeholdes og er i god driftsmæssig stand, eller medmindre motoren er bygget, udstyret og vedligeholdt til brandforebyggelse.
Denne maskine er designet i overensstemmelse med EN ISO 5395:2013 og ANSI B71.4-2012.
Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge genstande. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå alvorlig personskade.
Brug af dette produkt til andre end det tiltænkte formål kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.
Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter motoren. Sørg for, at alle produktets brugere er fortrolige med betjeningen af det og forstår advarslerne.
Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.
Betjen ikke maskinen, uden at alle værn og øvrige sikkerhedsanordninger sidder korrekt på plads og virker på maskinen.
Hold afstand til udblæsningsåbninger. Hold omkringstående på sikker afstand af maskinen.
Hold børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.
Stop maskinen, og sluk motoren, før den efterses, fyldes med brændstof eller ryddes for tilstopninger.
Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan der være risiko for personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – ”personlig sikkerhedsanvisning” for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.
Du kan finde yderligere sikkerhedsoplysninger i de relevante sektioner i denne manual.
Maskinen har et garanteret lydeffektniveau på 105 dBA, hvori der er medtaget en usikkerhedsværdi (K) på 0,7 dBA.
Lydstyrkeniveauet er fastlagt i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i EN 11094.
Maskinen har et lydtryksniveau ved brugerens øre på 93 dBA, hvori der er medtaget en usikkerhedsværdi (K) på 0.7 dBA.
Lydtryksniveauet er fastlagt i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i EN ISO 5395:2013.
Længerevarende eksponering for støj, mens maskinen betjenes, kan medføre hørenedsættelse.
Brug passende høreværn, når du skal bruge maskinen i længere tid.
Målt vibrationsniveau for højre hånd = 0,72 m/s2
Målt vibrationsniveau for venstre hånd = 0,86 m/s2
Usikkerhedsværdi (K) = 0,5 m/s2
De målte værdier er fastlagt i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i EN ISO 5395:2013.
Målt vibrationsniveau = 0,65 m/s2
Usikkerhedsværdi (K) = 0,5 m/s2
De målte værdier er fastlagt i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i EN ISO 5395:2013.
![]() |
Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne er placeret meget synligt og tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes. |
Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.
Styrearmens position kan justeres for at give føreren maksimal komfort.
Løsn de to bolte, der fastgør styrearmen til holdebeslaget (Figur 2).
Drej styrearmen til den ønskede position, og spænd de to bolte.
Tag forsendelsesklodserne af klippeskjoldene, og kasser dem.
Tag forsendelsesstifterne af klippeskjoldenes affjedringsarme, og kasser dem.
Important: Forsendelsesstifterne stabiliserer klippeskjoldene under forsendelsen. Fjern dem inden idriftsættelse.
Dele, der skal bruges til dette trin:
Bagvægte (antallet varierer i henhold til konfigurationen). | Varierer |
Groundsmaster 4300-D-traktionsenheden er i overensstemmelse med EN ISO 5395:2013- og ANSI B71.4-2012-standarderne, når de er udstyret med bagvægte og/eller 40,8 kg kalciumklorid som ballast på baghjulene. Brug følgende oversigt til at fastlægge, hvilke vægtkombinationer der er nødvendige for din konfiguration. Du kan bestille dele hos Toro-forhandleren.
Vægt del nr. 110-8985-03 | ||||
Konfiguration | Antal vægte for at opfylde ANSI-standarder (USA) | Antal vægte for at opfylde CE-standarder (Europa) | Fastgørelsesanordninger for vægte (2 nødvendige for hver) | Vægtplacering |
Basisenhed | 6 | 0 | 3231-34 Bræddebolt 104-8301 Møtrik | 3 oven på kofanger og 3 under kofanger |
Med Recycler-sæt | 40,8 kg kalciumklorid* | 0 | I/T | I/T |
Med solskærm | 40,8 kg kalciumklorid* | 4 | 3231-7 bræddebolt, 104-8301 møtrik | 1 oven på kofanger og 3 under kofanger |
Med styrtbøjlesystem med fire stivere og solskærm | 40,8 kg kalciumklorid* | 4 | 3231-7 bræddebolt, 104-8301 møtrik | 1 oven på kofanger og 3 under kofanger |
* Monter slanger indvendigt i bagdæk, før der tilføres kalciumklorid. |
Important: Monter altid slanger i bagdækkene, før der tilføres kalciumklorid. Fjern maskinen fra græsområdet så hurtigt som muligt, hvis et dæk med kalciumklorid punkterer. Overhæld omgående det pågældende område med vand for at forhindre eventuelle skader på grønsværen.
Dele, der skal bruges til dette trin:
Motorhjelmslåsenhed | 1 |
Spændeskive | 1 |
Åbn motorhjelmen, og løft den op.
Fjern gummikransen fra hullet i venstre side af motorhjelmen (Figur 4).
Fjern møtrikken fra motorhjelmslåsenheden (Figur 5).
Udvendigt på motorhjelmen: Sæt låsens krogende igennem hullet i motorhjelmen og sørg for, at gummitætningsskiven forbliver på motorhjelmens udvendige side. (Figur 5).
Indvendigt i motorhjelmen: Sæt metalskiven på låsen og fastspænd med møtrikken og sørg for, at låsen indkobler rammehagen, når den er låst. Brug den medfølgende motorhjelmsnøgle til at betjene motorhjelmslåsen.
Dele, der skal bruges til dette trin:
Gasstop | 1 |
Sætskrue | 1 |
Løsn sætskruen på gasstoppet (Figur 6).
Skyd gasstoppet over på stopskruen for høj tomgangshastighed (Figur 6). Den afskråede ende på gasstoppet skal placeres således, at det vender udad.
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), og lad motoren køre i 5 til 10 minutter.
Juster den høje tomgangshastighed til 2860 o/min., mens klippeskjoldene er deaktiverede.
Tilspænd sætskruen.
Påfør lim i stilleskruen for at forhindre manipulering.
De forreste og bageste klippeskjolde kræver forskellige monteringspositioner. Det forreste klippeskjold har to monteringspositioner, afhængigt af hvilken klippehøjde og grad af skjoldrotation du ønsker.
For klippehøjder fra 2,0 til 7,6 cm skal de forreste bærerrammer monteres i de nederste, forreste monteringshuller (Figur 7).
Note: Denne placering giver mulighed for at indstille klippeskjoldene i en mere fremadrettet position i forhold til traktionsenheden ved kørsel i terræn med hurtige forandringer op ad bakke. Det begrænser dog kammerets afstand til bæreren, når der køres over skarpe bakketoppe.
For klippehøjder fra 6,3 til 10 cm skal de forreste bærerrammer monteres i de øverste, forreste monteringshuller (Figur 7).
Note: Dette øger kammer-til-bærer-afstanden på grund af klippekammerets højere position, men vil hurtigere få klippeskjoldet til at nå sin maksimale vandring opad.
De forreste og bageste klippeskjolde kræver forskellige monteringspositioner. Det bageste klippeskjold har én monteringsposition til korrekt indstilling i forhold til sidespolen under rammen.
For alle klippehøjder skal det bageste klippeskjold monteres i de bageste monteringshuller (Figur 7).
Den bageste rulleskraber (ekstraudstyr) er designet, så den fungerer bedst, hvis der er en afstand på 0,5 til 1 mm mellem skraberen og rullen.
Løsn smøreniplen og monteringsskruen (Figur 8).
Skyd skraberen op eller ned, indtil der opnås en afstand på 0,5 til 1 mm mellem stangen og rullen.
Fastgør smøreniplen og stram skiftevis til 41 Nm.
Rengør monteringshullerne på kammerets bagvæg og venstre sidevæg fuldstændigt for snavs.
Monter kværnafskærmningen i den bageste åbning, og fastgør den med 5 flangehovedbolte (Figur 9).
Kontroller, at kværnafskærmningen ikke griber ind i skæreknivens spids, og at den ikke rager frem inde i overfladen af kammerets bagvæg.
Brug ikke skærekniven med højt løft sammen med kværnafskærmningen. Skærekniven kan gå itu, hvilket kan medføre alvorlig personskade eller død.
Kontroller dæktrykket før brug. Se Kontrol af dæktrykket.
Important: Oprethold trykket i alle dæk for at sikre en klipning af god kvalitet og korrekt maskindrift. Pump ikke for lidt luft i dækkene.
Kontroller motoroliestanden, før motoren startes. Se Kontrol af motoroliestanden.
Kontroller hydraulikvæskestanden, før motoren startes. Se Kontrol af hydraulikvæskestanden.
Kontroller kølesystemet, før motoren startes. Se Kontrol af kølesystemet.
Smør maskinen før brug. Se Smøring af lejerne og bøsningerne. Hvis maskinen ikke smøres ordentligt, kan det føre til for tidligt svigt i de afgørende elementer.
Sædejusteringshåndtaget (Figur 10) giver mulighed for at justere sædet fremad og bagud. Vægtjusteringsgrebet justerer sædet i henhold til din vægt. Vægtmåleren angiver, hvornår sædet er justeret til din vægt. Højdejusteringsgrebet justerer sædet i henhold til din højde.
Traktionspedalen (Figur 11) styrer maskinens kørsel frem og tilbage. Tryk på den øverste del af pedalen for at køre fremad og på den nederste del af pedalen for at bakke.
Sådan standser du: Let foden fra traktionspedalen, og lad pedalen vende tilbage til midterpositionen.
Når klippehastighedsbegrænseren (Figur 11) er vippet op, regulerer den klippehastigheden og gør det muligt at koble klippeskjoldene til. Hver afstandsbøsning justerer klippehastigheden med 0,8 km/t. Jo flere afstandsklodser du har oven på bolten, jo langsommere kører du. Ved transport vippes klippehastighedsbegrænseren tilbage for maksimal transporthastighed.
Træd på bremsepedalen (Figur 11) for at standse maskinen.
Parkeringsbremsen (Figur 11) aktiveres ved at trykke ned på bremsepedalen og trykke den øverste del fremad for at låse. Parkeringsbremsen udløses ved at træde bremsepedalen ned, indtil parkeringsbremselåsen trækkes tilbage.
Hvis du vil vippe rattet mod dig, skal du træde på fodpedalen (Figur 11) og trække ratstammen mod dig til den mest komfortable position og dernæst slippe pedalen.
Drej kontakten nedad for at tænde forlygterne(Figur 12).
Skub gashåndtaget (Figur 12) fremad for at øge motorens hastighed og tilbage for at mindske hastigheden.
Tændingskontakten (Figur 12) har tre positioner: FRA, TæNDT/FORVARM og START.
Dette håndtag (Figur 12) hæver og sænker klippeskjoldene og starter og standser endvidere klippeenhederne, når de er aktiveret i klippetilstanden. Når skjoldene startes i sænket position, slår dette håndtag skjoldene til, hvis kraftudtaget og klippehastighedsbegrænseren er aktiveret.
Brug til-/frakoblingskontakten (Figur 12) sammen med sænk+klip/hæv-håndtaget til at betjene klippeenhederne. Klippeenhederne kan ikke sænkes, når klippe-/transporthåndtaget står i transportpositionen.
Kig på indikatoren (Figur 13), mens motoren kører ved normal driftstemperatur. Den bør være i det grønne område. Hvis indikatoren er i det røde område, skal hydraulikfiltrene udskiftes.
Stikkontakten er en 12 V-strømforsyning til elektroniske apparater (Figur 14).
Infocenterets LCD-display viser driftsstatus, diverse diagnostikoplysninger og andre oplysninger om maskinen (Figur 15). InfoCenteret har et velkomstbillede og en hovedinformationsskærm. Tryk på en vilkårlig InfoCenter-knap, og vælg derefter den korrekte retningspil for at skifte mellem velkomstbilledet og hovedinformationsskærmen.
Venstre-knap, menu-/tilbage-knap – tryk på disse for at åbne InfoCenterets menuer. Du kan bruge den til at gå ud af en menu, du i øjeblikket er inde i.
Midter-knap – tryk på denne til at rulle ned i menuer.
Højre-knap – tryk på denne til at åbne en menu, hvor en pil til højre viser, at der er yderligere indhold.
Note: Hver knaps funktion ændres afhængigt af, hvad der er påkrævet på et givet tidspunkt. For hver knap er der et ikon, der viser dens aktuelle funktion.
SERVICE PÅKRÆVET | Angiver, når planlagt serviceeftersyn skal udføres |
![]() | Timetæller |
![]() | Infoikon |
![]() | Hurtig |
![]() | Langsom |
![]() | Brændstofstand |
![]() | Gløderørene er aktive. |
![]() | Hæv klippeenhederne. |
![]() | Sænk klippeenhederne. |
![]() | Sæt dig i sædet. |
![]() | Parkeringsbremsen er aktiveret. |
![]() | Området er højt (transport). |
![]() | Neutral |
![]() | Området er lavt (klip). |
![]() | Kølervæskens temperatur (°C eller °F) |
![]() | Temperatur (varm) |
![]() | Kraftudtaget er indkoblet |
![]() | Ikke tilladt |
![]() | Start motoren. |
![]() | Stop motoren. |
![]() | Motor |
![]() | Tændingskontakt |
![]() | Klippeenhederne sænkes. |
![]() | Klippeenhederne hæves. |
![]() | PIN-adgangskode |
![]() | CAN-bus |
![]() | InfoCenter |
![]() | Dårlig eller mislykkedes |
![]() | Pære |
![]() | TEC-styreenhedens eller kontrolkablets udgangsstik i ledningsnettet |
![]() | Kontakt |
![]() | Slip kontakten. |
![]() | Skift til den viste tilstand. |
Symboler kombineres ofte for at danne sætninger. Der vises nogle eksempler nedenfor | |
![]() | Sæt maskinen i frigear. |
![]() | Motorstart nægtes. |
![]() | Standsning af motor |
![]() | Motorkølevæske for varm. |
![]() | Sid ned, eller aktiver parkeringsbremse |
For at gå ind på infocenterets menusystem skal du trykke på menuknappen, når du er på hovedskærmen. Det bringer dig til hovedmenuen. I disse tabeller kan du se en oversigt over de muligheder, der er tilgængelige i menuerne:
Hovedmenu | |
Menuelement | Beskrivelse |
Fejl | Indeholder en liste over de seneste maskinfejl. Se servicevejledningen, eller henvend dig til en Toro-forhandler for at få flere oplysninger om fejlmenuen og disse oplysninger. |
Service | Indeholder oplysninger om maskinen, såsom antal timers drift, tællere og andre lignende tal. |
Diagnostik | Viser status for hver af maskinens kontakter, sensorer og styreenhedsudgange. Du kan bruge den til fejlfinding ved visse problemer, da den hurtigt fortæller dig, hvilke af maskinens betjeningsanordninger der er slået TIL, og hvilke der er slået FRA. |
Indstillinger | Giver dig mulighed for at tilpasse og ændre konfigurationsvariablerne på infocenterets display. |
Om | Viser maskinens modelnummer, serienummer og softwareversion. |
Service | |
Menuelement | Beskrivelse |
Hours | Viser det samlede antal timer, som maskinen, motoren og kraftudtaget har været tændt, såvel som det antal timer, maskinen er blevet transporteret, og forfalden service. |
Optællinger | Viser adskillige optællinger, maskinen har gennemgået. |
Diagnostik | |
Menuelement | Beskrivelse |
Klippeenheder | Angiver inputs, kvalifikatorer og outputs til hævning og sænkning af klippeenhederne. |
Høj/lav kørselshastighed | Angiver inputs, kvalifikatorer og outputs til kørsel i transportfunktion. |
Kraftudtag | Angiver inputs, kvalifikatorer og outputs til aktivering af kraftudtagets kredsløb. |
Motorkørsel | Angiver inputs, kvalifikatorer og outputs til start af motoren. |
Indstillinger | |
Menuelement | Beskrivelse |
Enheder | Styrer enhederne, der anvendes på InfoCenteret (britiske eller metriske). |
Sprog | Styrer sprogene, der anvendes på infocenteret*. |
LCD-baggrundsbelysning | Styrer LCD-displayets lysstyrke. |
LCD-kontrast | Styrer LCD-displayets kontrast. |
Beskyttede menuer | Giver den tilsynsførende/mekanikeren adgang til beskyttede menuer ved at angive en adgangskode. |
Modvægt | Styrer mængden af modvægt, der påføres klippeskjoldene. |
* Kun den tekst, som vises til operatøren, er oversat. Fejl-, service- og diagnostik vises til serviceteknikere. Titlerne vises på det valgte sprog, men menupunkterne er på engelsk.
Om | |
Menuelement | Beskrivelse |
Model | Viser maskinens modelnummer. |
SN | Viser maskinens serienummer. |
Hovedstyreenhedens version | Viser softwareversionen for hovedstyreenheden. |
Infocenterets version | Viser softwareversionen for infocenteret. |
CAN-bus | Viser status for maskinens kommunikationsbus. |
Der er 1 indstilling for driftskonfiguration, som kan justeres i menuen Indstillinger i infocenteret: modvægt Indstillingen kan låses ved at bruge den beskyttede menu.
Note: På leveringstidspunktet er adgangskoden programmeret af din forhandler.
Rul ned til menuen Indstillinger fra hovedmenuen, og tryk på den højre knap.
Rul ned til den beskyttede menu fra menuen Indstillinger, og tryk på den højre knap.
For at indtaste adgangskoden skal du bruge den midterste knap til at angive det første ciffer, og derefter trykke på den højre knap for at gå videre til det næste ciffer.
Brug den midterste knap til at angive det andet ciffer, og tryk derefter på den højre knap for at gå videre til det næste ciffer.
Brug den midterste knap til at angive det tredje ciffer, og tryk derefter på den højre knap for at gå videre til det næste ciffer.
Brug den midterste knap til at angive det fjerde ciffer, og tryk derefter på den højre knap.
Tryk på den midterste knap for at indlæse koden.
Hvis koden accepteres, og den beskyttede menu låses op, vises "PIN" i øverste højre hjørne af displayskærmen.
Note: Hvis du glemmer eller mister din adgangskode, skal du søge hjælp hos din Toro-forhandler.
Rul ned til beskyttelsen af indstillinger i beskyttelsesmenuen.
For at få vist og ændre indstillingerne uden at indtaste en adgangskode skal du bruge højre knap til at ændre beskyttelsen af indstillinger til OFF (Fra).
For at få vist og ændre indstillingerne med en adgangskode skal du bruge venstre knap til at ændre beskyttelsen af indstillinger til ON (Til), indstille adgangskoden og dreje nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra) og derefter til positionen ON (Til).
Rul ned til Modvægt i menuen Indstillinger.
Tryk på knappen til højre for at vælge modvægt og veksl mellem lav, mellem og høj indstilling.
Note: Specifikationer og design kan ændres uden forudgående varsel.
Transportbredde | 226 cm |
Klippebredde | 229 cm |
Længde | 320 cm |
Højde | 218 cm |
Nettovægt* | 1.412 kg |
Brændstoftankens kapacitet | 53 l |
Transporthastighed | 0-16 km/t |
Klippehastighed | 0-13 km/t |
* Med klippeskjolde og væsker |
Klippeskjold | |
Længde | 86,4 cm |
Bredde | 86,4 cm |
Højde | 24,4 cm til bærerstativ26,7 cm ved en klippehøjde på 1,9 cm34,9 cm ved en klippehøjde på 10,2 cm |
Vægt | 88 kg |
Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør.
Sørg for at bruge originale Toro-reservedele for at beskytte din investering og sikre optimal ydelse fra dit Toro-udstyr. Med hensyn til driftssikkerhed leverer Toro reservedele, der opfylder den nøjagtige tekniske specifikation for vores udstyr. Originale Toro-dele – kvalitet du kan stole på.
Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.
Maskinen må aldrig betjenes eller vedligeholdes af børn eller utrænet personale. Vær opmærksom på, at lokale forskrifter kan angive en mindstealder for operatøren. Ejeren er ansvarlig for at træne alle operatører og mekanikere.
Bliv fortrolig med anvisningerne for sikker betjening af udstyret samt med betjeningsanordningerne og sikkerhedssymbolerne. Du skal vide, hvordan man standser maskinen og motoren hurtigt.
Kontroller, at alle sikkerhedsanordninger er korrekt monteret og fungerer korrekt. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, dødemandsgreb, sikkerhedskontakter og afskærmninger, styrtbøjlesystemet (ROPS), redskaber og bremser. Betjen ikke maskinen, medmindre alle sikkerhedsanordninger er på plads og fungerer som angivet af producenten.
Efterse altid maskinen for at sikre, at skæreknivene, skæreknivsboltene og skæreknivsenheden ikke er slidte eller beskadigede. Udskift slidte eller beskadigede skæreknive og bolte sætvis for at bevare afbalanceringen.
Efterse området, hvor maskinen skal bruges, og fjern alle objekter, som maskinen kan risikere at udslynge.
Vurder terrænet for at fastsætte det mest passende udstyr og relevante redskaber eller tilbehør, der kræves for at betjene maskinen korrekt og sikkert.
Under visse forhold er brændstof meget brandfarligt og yderst eksplosivt. En brand eller eksplosion forårsaget af brændstof kan give dig eller andre forbrændinger samt medføre tingsskade.
Fyld tanken udendørs i et åbent område, når motoren er kold. Tør eventuelt spildt brændstof op.
Fyld aldrig brændstoftanken op i en lukket anhænger.
Ryg aldrig under håndtering af brændstof, og hold afstand til åben ild eller steder, hvor brændstofdampe kan antændes af en gnist.
Opbevar brændstof i en godkendt beholder og utilgængeligt for børn. Køb aldrig benzin til mere end 180 dages forbrug.
Betjen ikke maskinen, medmindre hele udstødningssystemet er på plads og i god driftsmæssig stand.
Brændstof er farligt eller dødbringende, hvis det indtages. Længere tids udsættelse for dampe kan forårsage alvorlige skader og sygdomme.
Undgå længere tids indånding af dampe.
Hold hænder og ansigt væk fra dysen og brændstoftankens åbning.
Undgå at få brændstof i øjnene eller på huden.
Brug kun en godkendt brændstofbeholder.
Fjern aldrig brændstofdækslet eller fyld brændstof på brændstoftanken, mens motoren kører.
Fyld aldrig beholdere inde i et køretøj eller på en lastbil eller anhænger med plastikforing. Anbring altid beholdere på jorden og et stykke væk fra køretøjet før påfyldning.
Tag maskinen af lastbilen eller anhængeren, og fyld brændstof på, mens den er på jorden. Hvis dette ikke er muligt, skal påfyldningen foregå vha. en bærbar beholder i stedet for direkte fra brændstofstanderen.
Påfyldningsdysen skal altid være i kontakt med kanten af åbningen i brændstoftanken eller -beholderen, indtil påfyldningen er afsluttet. Brug ikke låseenhed for slangespidsen.
Hvis du spilder brændstof på dit tøj, skal du straks skifte tøj.
Fyld brændstoftanken, indtil brændstofstanden står 25 mm under bunden af påfyldningsstudsen. Fyld ikke for meget på brændstoftanken. Sæt brændstoftankens dæksel på igen, og stram det forsvarligt.
Før du starter motoren og bruger maskinen, skal du kontrollere oliestanden i motorens krumtaphus. Se Kontrol af motoroliestanden.
Før du starter motoren og bruger maskinen, skal du kontrollere kølesystemet. Se Kontrol af kølesystemet.
Før du starter motoren og bruger maskinen, skal du kontrollere hydrauliksystemet. Se Kontrol af hydraulikrør og -slanger.
Brug kun ren, frisk dieselolie eller biodieselbrændstoffer med lavt (<500 ppm) eller ekstra lavt (<15 ppm) svovlindhold. Det minimale cetantal bør være 40. Køb brændstof i mængder, der kan bruges inden for 180 dage for at sikre, at brændstoffet er friskt.
Brændstoftankens kapacitet: 53 l
Brug sommerdieselolie (nr. 2-D) ved temperaturer over -7 °C og vinterdieselolie (nr. 1-D eller en blanding af nr. 1-D/2-D) ved temperaturer under -7 °C. Brug af vinterdieselbrændstof ved lavere temperaturer giver et lavere flammepunkt og en kold flowkarakteristik, som letter start og minimerer tilstopning af brændstoffilteret.
Brug af sommerdieselolie over -7° C bidrager til at forlænge brændstofpumpens levetid og giver øget kraft sammenlignet med vinterdieselolie.
Important: Brug ikke petroleum eller benzin i stedet for dieselolie. Hvis denne advarsel ikke overholdes, kan motoren blive beskadiget.
Denne maskine kan også bruge et blandet biodieselbrændstof på op til B20 (20% biodiesel, 80% petrodiesel). Andelen af petrodiesel bør være lav eller have et ekstra lavt svovlindhold. Træf følgende forholdsregler:
Andelen af biodiesel skal opfylde specifikationen anført i ASTM D6751 eller EN 14214.
Brændstofsammensætningen skal opfylde ASTM D975 eller EN 590.
Malede overflader kan beskadiges af biodieselblandinger.
Brug B5 (biodieselindhold på 5%) eller blandinger med et lavere biodieselindhold under kolde vejrforhold.
Efterse tætninger, slanger og pakninger, der kommer i berøring med brændstoffet, da de kan forringes over tid.
Tilstopning af brændstoffilteret kan forventes i tiden efter, at du er gået over til at bruge blandet biodieselbrændstof.
Kontakt din forhandler for at få flere oplysninger om biodiesel.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Det korrekte lufttryk for for- og bagdæk er 0,83 til 1,03 bar.
Important: Oprethold et jævnt tryk i alle dæk for at sikre, at der er ensartet kontakt med plænen.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Efter den første time |
|
Efter de første 10 timer |
|
For hver 250 timer |
|
Tilspænd hjullåsemøtrikkerne til et moment på 94-122 Nm efter 1-4 timers drift og igen efter 10 timers drift. Tilspænd derefter efter hver 250 timer.
Hvis du ikke bevarer det rette tilspændingsmoment på hjulmøtrikkerne, kan det medføre svigt eller tab af et hjul, hvilket kan medføre personskade.
Tilspænd de forreste og bageste hjulmøtrikker til 95 til 122 Nm efter 10 timers drift. Tilspænd møtrikkerne med 250 timers mellemrum derefter.
Important: Dette rotorklippeskjold klipper ofte ca. 6 mm lavere end en knivcylinder med samme bænkindstilling. Det kan derfor være nødvendigt at indstille rotorklippeskjoldets bænk 6 mm over den højde, der er indstillet for knivcylindere, der klipper i det samme område.
Important: Det er nemmere at tilgå de bageste klippeenheder, hvis klippeenheden tages af traktoren. Hvis enheden er udstyret med en Sidewinder®, skal du flytte klippeenhederne til højre, fjerne den bageste klippeenhed og skyde den ud til højre.
Sænk klippeskjoldet ned på jorden, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og fjern nøglen.
Løsn bolten, som fastgør hvert klippehøjdebeslag på klippehøjdepladen (front og hver side) (Figur 18).
Fjern bolten, idet du begynder med den forreste justering.
Fjern afstandsklodsen, mens du understøtter kammeret (Figur 19).
Flyt kammeret til den ønskede klippehøjde, og monter afstandsklodsen i det relevante klippehøjdehul og den relevante sprække (Figur 19).
Anbring pladen, så den er rettet ind efter afstandsklodsen.
Monter bolten fingerstramt.
Gentag trin 4 til 7 for justering på hver side.
Stram alle tre bolte til et moment på 41 Nm. Tilspænd altid den forreste bolt først.
Note: Hvis der skal justeres mere end 3,8 cm, kan det blive nødvendigt midlertidigt at samle enheden til en mellemliggende højde for at forhindre sammenbinding (f.eks. ved skift af klippehøjde fra 3,1 til 7,0 cm).
For at sikre optimal ydelse af bremsesystemet skal bremserne trykpoleres (tilkøres) før brug. Sæt den fremadrettede traktionshastighed til 6,4 km/t for at matche traktionshastigheden. (Alle 8 afstandsklodser flyttet øverst til indstillingen for klippehastighed). Kør fremad med indstillingsstoppet for klippehastighed aktiveret, og kør med bremserne aktiveret i 15 sekunder. Kør baglæns med fuld bakhastighed, og kør med bremserne aktiveret i 15 sekunder. Gentag dette fem gange, og vent 1 minut mellem hver cyklus i fremadgående og bagudgående retning for at undgå at overophede bremserne. En justering af bremserne kan være nødvendig efter tilkørslen. Se Justering af parkeringsbremserne.
Du skal udlufte brændstofsystemet, før du starter motoren, hvis noget af følgende er sket:
Opstart af en ny maskine.
Motoren er løbet tør for brændstof og gået i stå.
Når der er udført vedligeholdelsesarbejde på komponenter i brændstofsystemet, f.eks. udskiftning af filtre, eftersyn af udskilleren osv.
Under visse forhold er dieselolie og brændstofdampe meget brandfarlige og eksplosive. En brand eller eksplosion forårsaget af brændstof kan give forbrændinger samt forårsage tingsskade.
Anvend en tragt og fyld tanken udendørs på et åbent område, mens motoren er slukket og kold. Tør eventuelt spildt brændstof op.
Fyld ikke brændstoftanken helt op. Fyld brændstof på brændstoftanken, indtil niveauet er 6-13 mm under bunden af påfyldningsstudsen. Dette tomrum i tanken giver brændstoffet plads til at udvide sig.
Ryg aldrig under håndtering af brændstof, og hold afstand til åben ild eller steder, hvor brændstofdampe kan antændes af en gnist.
Opbevar brændstof i en ren, sikkerhedsgodkendt beholder, og sørg altid for, at låget er skruet på.
Aktiver parkeringsbremsen, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), parker maskinen på en plan flade, og sørg for, at brændstoftanken er mindst halvt fuld.
Åbn motorhjelmen.
Åbn udluftningsskruen på brændstofindsprøjtningspumpen (Figur 20) med en 12 mm nøgle.
Drej tændingsnøglen til positionen TæNDT. Den elektriske brændstofpumpe begynder at køre og tvinger derved luften ud omkring udluftningsskruen. Lad nøglen sidde i positionen TæNDT, indtil en konstant strøm af brændstof strømmer ud omkring skruen.
Spænd skruen, og drej nøglen til positionen FRA.
Note: Normalt bør motoren starte efter udførelsen af ovennævnte udluftningsprocedurer. Hvis motoren alligevel ikke starter, kan der sidde luft tilbage mellem indsprøjtningspumpen og indsprøjtningsdyserne. Se Udluftning af brændstofindsprøjtningsdyserne.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Hvis kontakterne til sikkerhedslåsesystemet frakobles eller beskadiges, kan maskinen reagere uventet og forårsage personskade.
Pil ikke ved sikkerhedskontakterne.
Kontroller dagligt, at sikkerhedskontakterne fungerer, og udskift eventuelle beskadigede kontakter, før du betjener maskinen.
Sikkerhedskontakterne standser maskinen, hvis operatøren forlader sædet, når traktionspedalen er trådt ned. Operatøren kan dog forlade sædet, mens motoren kører, og traktionspedalen er i positionen NEUTRAL. Selvom motoren vil fortsætte med at køre, hvis håndtaget til kraftudtaget udkobles, og traktionspedalen slippes, anbefales det stærkt, at du standser motoren, før du forlader sædet.
Gør følgende for at kontrollere, at sikkerhedskontakterne fungerer:
Parker maskinen på en plan overflade, sænk klippeenheden, stop motoren, og aktiver parkeringsbremsen.
Træd traktionspedalen ned. Drej tændingsnøglen til positionen TæNDT.
Note: Hvis motoren tørner, er der en fejl i låsesystemet. Afhjælp fejlen før betjening af maskinen.
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), rejs dig fra sædet, og flyt kraftudtagskontakten til positionen ON (Til).
Note: Kraftudtaget bør ikke indkobles. Hvis kraftudtaget indkobles, er der en fejl i låsesystemet. Afhjælp fejlen før betjening af maskinen.
Aktiver parkeringsbremsen, drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), og flyt traktionspedalen ud af NEUTRAL.
Note: InfoCenter viser en meddelelse om, at traktion ikke er tilladt, og maskinen bør ikke bevæge sig. Hvis maskinen bevæger sig, er der en fejl i låsesystemet. Afhjælp fejlen før betjening af maskinen.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Klippeskjoldets skæreknive bør standse helt på ca. 5 sekunder, efter at der er slukket for kontakten til aktivering af klippeskjoldet.
Note: Sørg for, at skjoldene sænkes ned på en ren del af plænen eller en hård overflade for at undgå udkastet støv og snavs.
Bed en anden person stå mindst 6 meter fra skjoldet og holde øje med skæreknivene på ét af klippeskjoldene.
Afbryd klippeskjoldene, og noter den tid, det tager, før skæreknivene standser helt.
Note: Hvis dette tidsrum er længere end 7 sekunder, skal bremseventilen justeres. Kontakt din Toro-forhandler, hvis du har brug for hjælp til at foretage denne justering.
Denne skærekniv er designet til at give fremragende løft og spredning under næsten alle forhold. Vælg en anden skærekniv, hvis der kræves større eller mindre løft og udkastningshastighed.
Egenskaber: Fremragende løft og spredning under næsten alle forhold.
Skærekniven fungerer generelt bedst ved lave klippehøjder – 1,9 til 6,4 cm.
Egenskaber:
Udkastningen er mere jævn ved lavere klippehøjder.
Udkastningen har mindre tendens til at kaste græsaffald ud til venstre, hvilket giver et renere udseende omkring bunkere og fairways.
Lavere kraftbehov ved lavere højder og tæt græs.
Skærekniven fungerer generelt bedre ved høje klippehøjder – 7 til 10 cm.
Egenskaber:
Større løft og højere udkastningshastighed.
Sparsomt eller blødt græs samles bedre op ved højere klippehøjder.
Vådt eller klæbrigt afklippet græs udkastes mere effektivt, da græsset ikke sammenklumpes så meget i skjoldet.
Kræver flere hestekræfter at køre.
Har en tendens til at blæse græsset længere ud til venstre og kan skårlægge ved lavere klippehøjder.
Brug ikke skærekniven med højt løft sammen med kværnafskærmningen. Skærekniven kan gå itu, hvilket kan medføre alvorlig personskade eller død.
Denne skærekniv er designet til at give fremragende løvkværning.
Egenskaber: Fremragende løvkværning
Maskinen er udstyret med en fejlfindingslampe, der angiver, om maskinen registrerer en funktionsfejl. Fejlfindingslampen sidder på infocenteret over displayskærmen (Figur 21). Når maskinen fungerer korrekt, og nøglen i tændingskontakten er drejet hen til positionen ON/RUN (Til/Kør), tænder fejlfindingslampen kortvarigt for at angive, at lampen fungerer korrekt. Når der vises en rådgivningsmeddelelse for maskinen, lyser lampen, når meddelelsen er til stede. Når der vises en fejlmeddelelse, blinker lampen, indtil fejlen er løst..
På forskellige tidspunkter af klippesæsonen, eller når plæneforholdene varierer, kan mængden af krævet modvægt (opadgående løft) på klippeskjoldene ændres, så de passer til forholdene.
Placer maskinen på et plant underlag, sænk klippeenhederne, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og aktiver parkeringsbremsen.
Drej nøglen i tændingen til positionen RUN (Kør).
Rul ned til Modvægt i menuen Indstillinger i infocenteret.
Tryk på knappen til højre for at vælge modvægt og veksl mellem lav, mellem og høj indstilling.
Note: Når justeringen er gennemført, skal maskinen flyttes til et testområde, og maskinen skal anvendes med den nye indstilling. Den nye modvægtsindstilling kan ændre den effektive klippehøjde.
Skæreknivssegl med vinkel | Parallelt skæreknivssegl med højt løft(må ikke bruges sammen med kværnafskærmning) | Kværnafskærmning | Rulleskraber | |
Klipning af græs: klippehøjde på 1,9 til 4,4 cm | Anbefales ved de fleste anvendelser | Kan fungere godt ved let eller sparsomt græs | Har vist sig at forbedre spredning og efterklipning ved nordlige græssorter, der klippes mindst tre gange om ugen, og hvor mindre end 1/3 af græsstrået fjernes. Må ikke bruges sammen med parallelt skæreknivssegl med højt løft | Kan bruges hver gang der ophobes græs på rullerne, eller der ses store flade græsklumper. Skraberne kan faktisk øge sammenklumpningen i forbindelse med visse anvendelser. |
Klipning af græs: klippehøjde på 5 til 6,4 cm | Anbefales til tykt eller frodigt græs | Anbefales til let eller sparsomt græs | ||
Klipning af græs: klippehøjde på 7 til 10 cm | Kan fungere godt ved frodigt græs | Anbefales ved de fleste anvendelser | ||
Løvkværnesæt | Anbefales til brug sammen med kværnafskærmning | Ikke tilladt | Bruges kun med kombinationssegl eller skæreknivssegl med vinkel | |
Fordele | Jævn udkastning ved lavere klippehøjde.. Renere udseende omkring bunkere og fairways. Lavere kraftbehov. | Større løft og højere udkastningshastighed. Sparsomt eller blødt græs samles op ved høj klippehøjde. Vådt eller klæbrigt afklippet græs udkastes effektivt. | Kan forbedre spredning og udseende ved visse former for græsklipning. Virkelig god til løvkværning. | Reducerer ophobning i ruller ved visse anvendelser. |
Ulemper | Løfter ikke græsset godt ved brug af høj klippehøjde. Der er en tendens til ophobning af vådt eller klæbrigt græs i kammeret, hvilket medfører dårlig klippekvalitet og større kraftbehov. | Kræver mere kraft til kørsel ved visse anvendelser. Har en tendens til skårlægning ved lavere klippehøjde i frodigt græs. Må ikke bruges sammen med kværnafskærmning. | Der ophobes græs i kammeret, hvis der gøres forsøg på at fjerne for meget græs med afskærmningen monteret. |
Ejeren/brugeren kan forhindre og er ansvarlig for ulykker, der kan påføre skader på ham/hende selv og andre, samt for skader på ejendom.
Bær korrekt beklædning, herunder beskyttelsesbriller, skridsikkert, kraftigt fodtøj og høreværn. Brug af sikkerhedsfodtøj og lange bukser anbefales og kræves i henhold til visse lokale forskrifter og forsikringsbestemmelser. Sæt langt hår op. Bær ikke smykker.
Sørg for, at alle drev er i positionen NEUTRAL, at parkeringsbremsen er aktiveret, og du sidder i driftspositionen, inden motoren startes.
Hold alle legemsdele, herunder hænder og fødder, væk fra alle bevægelige dele.
Betjen ikke maskinen, hvis du er syg, træt eller påvirket af alkohol eller medicin.
Hold personer og kæledyr på afstand af plæneklipperens udblæsning.
Slå ikke græs i bakgear, medmindre det er absolut nødvendigt. Hvis det er nødvendigt at slå græs i bakgear, skal du kigge bagud og ned efter mindre børn, før og mens maskinen kører baglæns. Vær opmærksom, og stop maskinen, hvis et barn kommer ind i området.
Vær ekstremt forsigtig, når du nærmer dig blinde hjørner, buske, træer eller andre genstande, der kan blokere dit udsyn.
Klip ikke i nærheden af bratte afsatser, grøfter eller volde. Maskinen kan pludselig vælte, hvis et hjul kører over kanten, eller hvis en kant giver efter.
Kør aldrig med passagerer på maskinen.
Betjen kun maskinen i god sigtbarhed og gode vejrforhold. Betjen ikke maskinen, når der er risiko for lynnedslag.
Klip ikke vådt græs. Nedsat traktion kan få maskinen til at skride ud.
Hæv aldrig plæneklipperskjoldet, mens skæreknivene kører.
Stop maskinen, og efterse skæreknivene, når du har ramt en genstand, eller hvis der opstår en unormal vibration i maskinen. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.
Stop skæreknivene, når du ikke klipper, især når du kører i løst terræn som f.eks. grus.
Sænk farten, og vær forsigtig, når du vender og krydser veje og fortove med maskinen. Hold altid tilbage for andre.
Tænd advarselsblinkene på maskinen, når du kører på offentlig vej, undtagen hvis en sådan anvendelse er forbudt ifølge loven.
Udkobl redskabets drev, og sluk motoren inden påfyldning af brændstof og justering af klippehøjden.
Reducer motorens omdrejningstal, inden du standser motoren, og hvis motoren har en brændstofsafbryderventil, skal du lukke for brændstoftilførslen, når du er færdig med at bruge maskinen.
Lad aldrig motoren køre i et område, hvor udstødningsgasser indespærres.
Efterlad aldrig en idriftsat motor uden opsyn.
Før du forlader betjeningspositionen, skal du gøre følgende:
Stop maskinen på plant terræn.
Udkobl kraftudtaget, og sænk redskaberne;
Aktiver parkeringsbremsen.
Sluk motoren, og tag nøglen ud.
Vent, til alle bevægelige dele standser.
Lav ikke om på motorens regulatorindstillinger, og kør ikke motoren ved for høj hastighed. Hvis motoren betjenes ved for høj hastighed, kan det øge risikoen for personskade.
Anvend ikke maskinen som et bugseringskøretøj.
Brug kun tilbehør og redskaber, der er godkendt af Toro® Company.
Du må ikke fjerne styrtbøjlesystemet fra maskinen.
Sørg for, at sikkerhedsselen er spændt, og at du kan frigøre den hurtigt i nødstilfælde.
Brug altid sikkerhedssele.
Kontroller omhyggeligt, om der er fri højde over dit hoved, f.eks. fra grene, døråbninger og elektriske ledninger, før du kører maskinen under. Kom ikke i berøring med genstandene.
Hold styrtbøjlesystemet i sikker driftsmæssig stand ved at udføre grundige periodiske skadeseftersyn og tilspænde alle fastspændingsanordninger.
Udskift et beskadiget styrtbøjlesystem. Forsøg ikke at reparere eller ændre det.
Enhver ændring af styrtbøjlesystemet skal godkendes af The Toro® Company.
Sænk maskinens hastighed, og udvis ekstra forsigtighed på skråninger. Kør i den anbefalede retning på skråninger. Plæneforholdene kan påvirke maskinens stabilitet.
Undlad at starte, standse eller vende maskinen på en skråning. Hvis dækkene mister traktion, skal du udkoble skærekniven(e) og køre langsomt lige ned ad skråningen.
Undlad at foretage skarpe sving med maskinen. Vær forsigtig, når maskinen bakkes.
Sørg altid for, at klippeenhederne er sænket, når du betjener maskinen på en skråning.
Undlad at dreje maskinen på skråninger. Hvis dette ikke kan undgås, skal du dreje langsomt og gradvist ned ad bakke, hvis det er muligt.
Udvis ekstra forsigtighed, når du betjener maskinen med redskaber, da de kan påvirke maskinens stabilitet.
Important: Du skal udlufte brændstofsystemet, før du starter motoren, hvis du starter den for første gang, hvis motoren er standset, fordi den er løbet tør for brændstof, eller du har udført vedligeholdelse af brændstofsystemet. Se Udluftning af brændstofindsprøjtningsdyserne.
Sæt dig i sædet, hold foden væk fra traktionspedalen, så den er i NEUTRAL position, aktiver parkeringsbremsen, sæt gashåndtaget i positionen FAST (hurtig), og sørg for, at til-/frakoblingskontakten er i FRAKOBLET position.
Drej tændingsnøglen til positionen ON/PREHEAT (Til/Forvarm).
Note: En automatisk timer styrer forvarmning af gløderørene i cirka 6 sekunder.
Drej nøglen i tændingen til positionen START, når gløderørene er opvarmede.
Tørn motoren i højst 15 sekunder. Slip nøglen, når motoren starter.
Hvis yderligere forvarmning er nødvendig, skal nøglen drejes til positionen OFF (Fra) og derefter til positionen ON/PREHEAT (Til/Forvarm). Gentag dette efter behov.
Lad motoren køre i lav tomgangshastighed, indtil den er varmet op.
Flyt alle betjeningsanordninger til NEUTRAL, aktiver parkeringsbremsen, flyt gashåndtaget til LOW IDLE (Lav tomgang), og lad motoren komme ned på lav tomgangshastighed.
Important: Lad motoren køre i tomgang i 5 minutter, før du slukker den efter drift ved fuld belastning. Gøres dette ikke, kan der opstå problemer, hvis motoren er turboladet.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og fjern nøglen.
Før du begynder at slå græs, skal du øve dig i at bruge maskinen på et åbent område. Start og stands motoren Kør fremad og bak. Hæv og sænk klippeskjoldene, og indkobl og udkobl klippeenhederne. Når du føler, at du er blevet fortrolig med maskinen, skal du øve dig i at køre op og ned ad skråninger ved forskellige hastigheder.
Hvis der tændes en advarselslampe under betjening af maskinen, skal maskinen stoppes med det samme, og fejlen udbedres, før der fortsættes. Der kan opstå alvorlige skader, hvis du betjener maskinen med en fejl.
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), start motoren og flyt gashåndtaget til positionen FAST (Hurtig). Stil kontakten til ind-/udkobling til positionen ENABLE (Indkoblet), og brug håndtaget til hævning/sænkning til at styre klippeskjoldene. Træd traktionspedalen fremad for at køre fremad og klippe græsset.
Note: Lad motoren køre i tomgang i 5 minutter, før du slukker den efter drift ved fuld belastning. Gøres dette ikke, kan der opstå problemer med turboladeren.
Klip enten sidst på formiddagen for at undgå duggen, som får græsset til at klumpe sig sammen, eller sent om eftermiddagen for at undgå skader, som kan forårsages af direkte sollys på det følsomme, nyklippede græs.
Fjern ca. 25 mm eller højst 1/3 af græsstrået, når du klipper. Du skal muligvis hæve klippehøjdeindstillingen i usædvanligt frodigt og tæt græs.
En skarp skærekniv skærer rent uden at rive græsstråene over eller få dem til at flosse, som det kan være tilfældet med en sløv skærekniv. Sønderrivning får græsset til at blive brunt i kanterne, hvilket forringer væksten og øger modtageligheden for sygdomme. Sørg for, at skærekniven er i god stand, og at et fuldt segl er til stede.
Sørg for, at klippekamrene er i god stand. Ret eventuelle bøjninger i kammerkomponenterne ud for at sikre, at den korrekte afstand mellem skæreknivens spids og kammeret er opfyldt.
Rengør undersiden af plæneklipperhuset for at sikre optimal ydeevne. Hvis der får lov at samle sig græsafklip i plæneklipperhuset, forringes klippeevnen.
Stil kontakten til ind-/udkobling i positionen DISABLE (Udkoblet), og hæv klippeskjoldene til positionen TRANSPORT. Stil klippe-/transporthåndtaget i positionen TRANSPORT. Vær forsigtig, når du kører gennem snævre passager, så du ikke kommer til at beskadige maskinen eller klippeskjoldene. Vær ekstra forsigtig, når du betjener maskinen på skråninger. Kør langsomt, og undgå skarpe drejninger på skråninger for at forhindre væltning. Sænk klippeskjoldene, når du kører ned ad bakke for at få bedre kontrol over styringen.
Fjern græs og andet affald fra klippeenhederne, drevene, lydpotterne og motoren for at forhindre brand. Tør spildt olie eller brændstof op.
Luk for brændstoftilførslen, når maskinen opbevares eller transporteres.
Udkobl drevet til redskabet, når du transporterer eller ikke bruger maskinen.
Lad motoren køle af, før du opbevarer maskinen på et lukket sted.
Opbevar aldrig maskinen eller brændstofbeholderen, hvor der er åben ild, gnister eller vågeblus som f.eks på en vandvarmer eller på andre apparater.
Bugser kun med en maskine, der har et træk, der er beregnet til bugsering. Det udstyr, der skal bugseres, må kun fastgøres ved bugseringspunktet.
Følg anbefalingerne fra producenten om vægtgrænser for udstyr, der bugseres, og bugsering på skråninger. På skråninger er der risiko for, at udstyr, der bugseres, forårsager tab af trækkraft og mistet herredømme.
Lad aldrig børn eller andre sidde i eller på udstyr, der bugseres.
Kør langsomt, og tillad ekstra stoplængde under bugsering.
I nødstilfælde kan maskinen flyttes ved at aktivere omløbsventilen i hydraulikpumpen med variabel slagvolumen og så skubbe eller trække maskinen.
Important: Maskinen må ikke skubbes eller trækkes med en hastighed på over 3-4,8 km/t, da der ellers kan opstå skader i gearkassen. Omløbsventilen skal være åben, når maskinen skubbes eller trækkes.
Omløbsventilen er placeret på venstre side af hydrostaten (Figur 24). Drej bolten 1 1/2 omgang for at åbne den og lade olien løbe om internt. Da væsken omløbes, kan maskinen flyttes langsomt, uden at gearkassen beskadiges.
Luk omløbsventilen, før du starter motoren. Ventilen må dog ikke lukkes med et moment på over 7-11 Nm.
Important: Hvis motoren kører, mens omløbsventilen er åben, overophedes gearkassen.
Vær forsigtig, når du læsser maskinen på eller af en anhænger eller lastbil.
Brug bredde ramper, når maskinen læsses på en anhænger eller lastbil.
Fastgør maskinen med stropper, kæder, kabler eller reb. Både de forreste og bageste stropper bør føres ned og udad fra maskinen.
Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Efter den første time |
|
Efter de første 8 timer |
|
Efter de første 10 timer |
|
Efter de første 50 timer |
|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
For hver 50 timer |
|
For hver 100 timer |
|
For hver 150 timer |
|
For hver 200 timer |
|
For hver 250 timer |
|
For hver 400 timer |
|
For hver 800 timer |
|
Før opbevaring |
|
Hvert 2. år |
|
Se betjeningsvejledningen til motoren for at få oplysninger om yderligere vedligeholdelsesprocedurer.
Kopier denne side til daglig brug.
Vedligeholdelsespunkter | I ugen: | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Man. | Tirs. | Ons. | Tors. | Fre. | Lør. | Søn. | |
Kontroller sikkerhedslåsesystemets funktion. | |||||||
Kontroller bremsefunktionen. | |||||||
Kontroller motorolie- og brændstofstanden. | |||||||
Tøm vand-/brændstofudskilleren. | |||||||
Kontroller tilstopningsindikatoren for luftfilteret. | |||||||
Kontroller køleren og filteret for snavs. | |||||||
Kontroller for usædvanlige motorlyde.1 | |||||||
Kontroller for usædvanlige driftslyde. | |||||||
Kontroller hydraulikoliestanden. | |||||||
Kontroller hydraulikfilterets indikator. 2 | |||||||
Kontroller, om hydraulikslangerne er beskadigede. | |||||||
Kontroller for væskelækager. | |||||||
Kontrol af dæktrykket. | |||||||
Kontroller instrumenternes funktion. | |||||||
Kontroller justeringen af klippehøjden | |||||||
Kontroller skæreknivenes tilstand | |||||||
Kontroller alle smørenipler med henblik på smøring.3 | |||||||
Reparation af beskadiget maling. | |||||||
1. Kontroller gløderør og indsprøjtningsdyser, hvis motoren er svær at starte, hvis der observeres for meget røg, eller hvis maskinen kører ujævnt. 2. Foretag kontrollen, mens motoren kører og olien har driftstemperatur 3. Umiddelbart efter hver vask, uanset det angivne interval |
Eftersyn foretaget af: | ||
Punkt | Dato | Oplysninger |
1 | ||
2 | ||
3 | ||
4 | ||
5 | ||
6 | ||
7 | ||
8 |
Important: Se betjeningsvejledningen til motoren for at få oplysninger om yderligere vedligeholdelsesprocedurer.
Note: Hent en gratis kopi af ledningsdiagrammet eller hydraulikskemaet ved at besøge www.Toro.com og søge efter din maskine via vejledningslinket på hjemmesiden.
Hold alle dele af maskinen i god driftsmæssig stand og alle beslag tilspændt, især beslag til fastspænding af skæreknive. Udskift alle slidte eller beskadigede mærkater.
Lad aldrig ikke-uddannet personale servicere maskinen.
Før justering, rengøring eller reparation af maskinen gøres følgende:
Flyt maskinen til et plant underlag.
Udkobl drevene.
Sænk klippeenhederne.
Sæt traktionspedalen i NEUTRAL position.
Aktiver parkeringsbremsen.
Indstil gasreguleringskontakten til den LAVE TOMGANGSHASTIGHED.
Sluk motoren, og tag nøglen ud.
Vent, til alle bevægelige dele standser.
Når du parkerer maskinen, stiller den til opbevaring eller efterlader den uden opsyn, skal du sænke klippeenhederne, medmindre du bruger en mekanisk sikkerhedslås.
Udfør så vidt muligt ikke vedligeholdelse på maskinen, mens motoren kører. Hvis det er nødvendigt at idriftsætte motoren for at udføre vedligeholdelse på maskinen, skal du holde hænder, fødder, andre kropsdele og tøj væk fra bevægelige dele, plæneklipperens udblæsningsområde samt plæneklipperens underside.
Rør ikke ved driftsvarme dele på maskinen eller et redskab. Lad delene køle af, før du begynder at vedligeholde, justere eller efterse dem.
Brug donkrafte til at understøtte maskinen og/eller dens komponenter efter behov.
Tag forsigtigt trykket af komponenter, hvori der er oplagret energi.
Hvis maskinen kræver større reparationer, eller hvis du ønsker hjælp, bedes du kontakte en Toro-forhandler.
Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.
Note: Brug donkrafte til at understøtte maskinen efter behov.
Brug følgende som punkter for at hæve maskinen med donkraft:
Maskinens forende – den rektangulære plade, under akselrøret, indvendigt i forhold til hvert fordæk (Figur 26).
Maskinens bagende – rektangulært akselrør på bagakslen.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 50 timer |
|
Hvis du benytter maskinen under normale driftsforhold, skal alle smørenipler til lejer og bøsninger smøres efter hver 50 timers drift med lithiumbaseret universalfedt nr. 2. Smør lejer og bøsninger umiddelbart efter hver vask, uanset det angivne interval.
Smøreniplernes placering og antal er som følger:
Pumpens drivaksels U-samling (3) (Figur 27)
Klippeenhedens løftearmscylindere (2 hver) (Figur 28)
Løftearmenes drejetapper (1 hver) (Figur 28)
Klippeenhedens bærerammedrejetap (1 hver) (Figur 29)
Løftearmenes drejeaksel (1 hver) (Figur 30)
Bagakslens forbindelsesstang (2) (Figur 31)
Akselstyretap (1) (Figur 32)
Styretøjscylinderens kugleled (2) og bagaksel (1) (Figur 33)
Bremsepedal (1) (Figur 34)
Klippeenhedens spindelaksellejer (2 pr. klippeenhed) (Figur 35)
Note: Hver fitting kan anvendes – brug den, der er lettest tilgængelig. Pump fedt ind i fittingen, indtil en lille smule viser sig ved spindelhusets bund (under skjoldet).
Bagrullelejer (2 pr. klippeenhed) (Figur 36)
Note: Sørg for, at smørerillen på hver rulle er ud for smørehullet i hver ende af rulleskaftet. Der er også et tilretningsmærke på den ene ende af rulleskaftet for at hjælpe med at tilrette rille og hul.
Sluk motoren, før du kontrollerer oliestanden eller hælder olie i krumtaphuset.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 400 timer |
|
Kontroller hele indsugningssystemet for lækager, beskadigelse eller løse slangeklemmer. Benyt ikke et beskadiget filter.
Efterse kun luftfilteret, når serviceindikatoren viser, at det er nødvendigt. Hvis du udskifter luftfilteret, før det er nødvendigt, øger du blot risikoen for, at der kommer snavs ind i motoren, når filteret afmonteres.
Important: Sørg for, at dækslet sidder korrekt, slutter tæt til luftfilterelementet, og gummiudløbsventilen vender nedad – i en position mellem klokken 5 og klokken 7 set fra enden.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Motoren leveres med olie i krumtaphuset, men oliestanden skal alligevel kontrolleres, før og efter motoren startes første gang.
Krumtaphusets kapacitet er ca. 5,2 l med filteret monteret.
Brug motorolie af høj kvalitet, der overholder følgende specifikationer:
Krævet API-klassifikationsniveau: CH-4, CI-4 eller højere
Foretrukken olie: SAE 15W-40 (over -17,8 °C)
Alternativ olie: SAE 10W-30 eller 5W-30 (alle temperaturer)
Toro Premium-motorolie kan købes hos forhandleren med en viskositet på enten 15W-40 eller 10W-30.
Parker maskinen på en plan flade, stop motoren, aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen ud af tændingskontakten.
Kontrollér motoroliestanden (Figur 38).
Important: Sørg for at holde motoroliestanden mellem den øvre og nedre grænse på oliemåleren. Motorsammenbrud kan opstå som resultat af for meget eller for lidt motorolie.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Efter de første 50 timer |
|
For hver 150 timer |
|
Important: Stram ikke filteret for meget.
Fyld olie på krumtaphuset. Se Kontrol af motoroliestanden.
Sæt gashåndtaget frem, så det er ca. 3 mm fra den forreste del af styrearmsrillen.
Løsn monteringsskruen til gaskablet på gashåndtagskablet ved siden af indsprøjtningspumpens arm (Figur 40).
Hold indsprøjtningspumpens arm mod det høje tomgangsstop (Figur 40).
Tilspænd monteringsskruen på gaskablet samtidig med, at der trækkes i gaskablet, for at fjerne eventuelt slæk.
Note: Når monteringsskruen er tilspændt, kan kablets drejetap dreje frit på indsprøjtningspumpens vippearm.
Hvis håndtaget ikke forbliver i positionen under betjening af maskinen, skal låsemøtrikken, der bruges til at indstille friktionsanordningen på gashåndtaget, tilspændes yderligere.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 800 timer |
|
Før opbevaring |
|
Tøm og rengør brændstoftanken, hvis brændstofsystemet forurenes, eller hvis maskinen skal tages ud af drift i længere tid. Brug rent brændstof til at skylle tanken med.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 400 timer |
|
Efterse dem for slitage, skader eller løse forbindelser.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 400 timer |
|
Brændstofsugeslangen, som sidder inde i brændstoftanken, er udstyret med et filter, som medvirker til at forhindre, at der kommer snavs ind i brændstofsystemet. Afmonter brændstofsugeslangen, og rengør filteret efter behov.
Note: Denne procedure bør kun anvendes, hvis brændstofsystemet er helt tømt for luft via normale spædningsprocedurer, og motoren ikke vil starte. Se Udluftning af brændstofsystemet.
Løsn rørforbindelsen til dyse nr. 1 og holdersamlingen (Figur 42).
Drej nøglen i tændingskontakten til positionen ON (Til), og hold øje med brændstoftilstrømningen rundt om forbindelsesdelen.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), når du konstaterer en konstant brændstoftilstrømning.
Spænd rørforbindelsen forsvarligt fast.
Gentag trinene 1 til og med 4 på de øvrige indsprøjtningsdyser.
Frakobl batteriet, før maskinen repareres. Frakobl minuspolen først og pluspolen sidst. Tilslut pluspolen først og minuspolen sidst.
Batterisyre er giftig og kan give forbrændinger. Undgå kontakt med hud, øjne og tøj. Beskyt ansigt, øjne og tøj, når du arbejder med et batteri.
Batterigasserne kan eksplodere. Hold cigaretter, gnister og flammer væk fra batteriet.
Oplad batterierne på et åbent sted med god ventilation, væk fra gnister og åben ild. Træk stikket til opladeren ud af stikkontakten, før du slutter den til eller kobler den fra batteriet. Brug beskyttelsesdragt og isoleret værktøj.
Brug ikke en højtryksrenser i nærheden af elektroniske komponenter.
Batteripoler, -klemmer og tilbehør indeholder bly og blysammensætninger: kemikalier, som ifølge staten Californien er kræftfremkaldende og forårsager forplantningsskader. Vask hænder efter håndtering.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 50 timer |
|
Note: Batteriet rengøres ved at vaske hele kassen med en opløsning af tvekulsurt natron og vand. Skyl det med rent vand.
Der er 8 sikringer i det elektriske system. Sikringsblokken (Figur 43) er placeret bag styrearmens adgangspanel.
Maskinen må ikke krybe, når traktionspedalen slippes. Hvis den kryber, skal følgende justeringer foretages:
Parker maskinen på en plan overflade, stands motoren, og sænk klippeskjoldene ned til jorden.
Løft maskinen op med donkraft, indtil alle dæk er løftet fri af gulvet. Understøt maskinen med donkrafte for at forhindre, at den vælter ved et uheld.
Løsn låsemøtrikken på traktionsjusteringsknasten til højre for hydrostaten (Figur 45).
Motoren skal køre, for at den endelige justering af traktionsjusteringsknasten kan foretages. Dette kan forårsage personskade.
Hold hænder, fødder, ansigt og andre kropsdele væk fra lydpotten, andre varme motordele og eventuelle roterende dele.
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), start motoren, og drej den sekskantede justeringsknast i en vilkårlig retning, indtil hjulene holder op med at dreje.
Stram låsemøtrikken for at fastgøre justeringen.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), fjern støttebukkene, og sænk maskinen ned på jorden.
Prøvekør maskinen for at kontrollere, at den ikke kryber.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 800 timer |
|
Drej rattet, således at baghjulene vender lige frem.
Løsn kontramøtrikken for hver ende af forbindelsesstangen (Figur 46).
Note: Den ende af forbindelsesstangen, der har den udvendige rille, har venstregevind.
Brug nøglerillen, og drej forbindelsesstangen.
Mål afstanden foran og bag baghjulene ved akselhøjde.
Note: Afstanden foran baghjulene bør være mindre end 6 mm i forhold til den afstand, der måles bag hjulene.
Gentag denne procedure efter behov.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Kølesystemet er fyldt med en 50/50-opløsning af vand og permanent ethylenglycol-frostvæske. Kølesystemets kapacitet er 9,5 l.
Hvis motoren har kørt, kan varm kølevæske under tryk slippe ud og forårsage forbrændinger.
Tag ikke kølerdækslet af, når motoren kører.
Brug en klud, når kølerdækslet åbnes, og åbn det langsomt, så damp kan slippe ud.
Kontroller kølevæskestanden i ekspansionsbeholderen (Figur 47).
Note: Væskestanden skal ligge mellem mærkerne på siden af beholderen.
Hvis kølevæskestanden er lav, skal du fjerne dækslet til ekspansionsbeholderen og fylde systemet op. Fyld ikke for meget på.
Monter dækslet til ekspansionsbeholderen.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
For hver 100 timer |
|
Hvert 2. år |
|
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og fjern nøglen.
Rengør motorområdet grundigt for alt snavs.
Lås klemmen op, og drej kølergitteret for at åbne det (Figur 48).
Rengør kølergitteret grundigt med trykluft.
Drej låsehåndtagene indad, så oliekøleren løsgøres (Figur 49).
Rengør begge sider af oliekøleren og køleren (Figur 50) grundigt med trykluft.
Drej oliekøleren tilbage på plads, og fastgør den med låsehåndtagene.
Luk kølergitteret, og fastgør låsen.
Juster bremserne, hvis bremsepedalen har mere end 2,5 cm fri vandring (Figur 51), eller hvis mere fastholdelseskraft er påkrævet. Fri vandring angiver den afstand, som bremsepedalen kan flyttes, før du mærker bremsemodstand.
Note: Brug hjulmotorspillerummet til at rokke tromlerne frem og tilbage, så det sikres, at tromlerne er fri før og efter justeringen.
Tilspænd bremserne for at reducere bremsepedalernes frie vandring ved at løsne den forreste møtrik på bremsekablets gevindende (Figur 52).
Tilspænd den bageste møtrik for at flytte kablet bagud, indtil bremsepedalerne har 6,3 til 12,7 mm fri vandring (Figur 51), før hjulene låses.
Tilspænd de forreste møtrikker, og sørg for, at begge kabler aktiverer bremserne på samme tid. Sørg for, at kabelrøret ikke drejer under tilspændingsproceduren.
Hvis parkeringsbremsen ikke aktiveres og låser, er det nødvendigt at justere bremsepedalen.
Løsn de to skruer, der fastholder parkeringsbremsepedalen på stellet (Figur 53).
Tryk parkeringsbremsepedalen frem, indtil parkeringsbremselåsen kobler helt ind på bremsepedalen (Figur 53).
Spænd de to skruer, så justeringen fastlåses.
Træd på bremsepedalen for at udløse parkeringsbremsen.
Kontroller justeringen, og juster som påkrævet.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Efter de første 8 timer |
|
For hver 100 timer |
|
Åbn motorhjelmen.
Kontroller generatorremmens tilspænding ved at trykke den ned (Figur 54) midt mellem generatoren og krumtapakslen med en belastning på 10 kg.
Note: Remmen skal afbøje 11 mm.
Hvis afbøjningen er forkert, så gå videre til trin 4. Fortsæt driften, hvis den er korrekt.
Løsn den bolt, der fastgør afstiveren til motoren (Figur 54), den bolt, der fastgør generatoren til afstiveren, og drejebolten.
Indfør en løftestang mellem generatoren og motoren, og lirk generatoren udad.
Når den korrekte stramning er opnået, skal du stramme generatoren, afstiveren og drejeboltene for at fastlåse justeringen.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Maskinens beholder leveres fra fabrikken med ca. 56,7 liter hydraulikvæske af høj kvalitet. Følgende udskiftningsvæske anbefales:
Toro Premium All Season Hydraulic Fluid (fås i spande med 18,9 liter eller tromler med 208 liter. Reservedelsnumrene kan findes i reservedelskataloget eller kan fås hos din Toro-forhandler). |
Alternative væsker: Såfremt Toro-væsken ikke kan fås, kan man anvende andre væsker, forudsat at de overholder alle følgende materialeegenskaber og branchespecifikationer. Vi anbefaler ikke brug af syntetisk væske. Spørg din smøremiddelforhandler til råds for at finde frem til et tilfredsstillende produkt.
Note: Brug kun produkter fra producenter med et godt omdømme. Toro påtager sig intet ansvar for skader opstået som følge af brug af forkerte alternative væsker.
Slidhæmmende hydraulikvæske med højt viskositetsindeks/lavt flydepunkt, ISO VG 46 | |||
Materialeegenskaber: | |||
Viskositet, ASTM D445 | cSt ved 40°C 44 til 48cSt ved 100°C 7,9 til 8,5 | ||
Viskositetsindeks ASTM D2270 | 140:160 | ||
Flydepunkt, ASTM D97 | -37 °C til -45 °C | ||
Branchespecifikationer: | |||
Vickers I-286-S (kvalitetsniveau), Vickers M-2950-S (kvalitetsniveau), Denison HF-0 |
Important: ISO VG 46 Multigrade-væsken har vist sig at give den optimale ydeevne under meget forskellige temperaturforhold. Til drift ved konstant høje omgivende temperaturer, 18 °C til 49 °C, kan ISO VG 68-hydraulikvæske give en bedre ydeevne.
Premium bionedbrydelig hydraulikvæske – Mobil EAL EnviroSyn 46H
Important: Mobil EAL EnviroSyn 46H er den eneste syntetiske bionedbrydelige væske godkendt af Toro. Væsken er kompatibel med elastomerne anvendt i Toro-hydrauliksystemer og egnet til en lang række temperaturforhold. Denne væske er kompatibel med traditionelle mineralolier, men til maksimal bionedbrydelighed og ydeevne skal hydrauliksystemet skylles grundigt igennem med traditionel væske. Olien fås i beholdere med 19 l eller tromler med 208 l fra Mobil-forhandleren.
Note: Mange hydraulikvæsker er næsten farveløse, og det kan derfor være svært at få øje på lækager. Der kan fås et rødt tilsætningsstof til hydraulikolien i flasker med 20 ml. 1 flaske er nok til 15 til 23 l hydraulikolie. Bestil delnr. 44-2500 fra din Toro-forhandler.
Parker maskinen på et plant underlag, sænk klippeskjoldene, og drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra).
Kontroller hydraulikvæskestanden (Figur 55).
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 800 timer |
|
Hvert 2. år |
|
Hvis væsken bliver forurenet, skal du kontakte din Toro-forhandler, eftersom systemet skal skylles ud. Forurenet væske ser mælkeagtig eller sort ud sammenlignet med ren olie.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og løft motorhjelmen.
Anbring en stor bakke under stykket, der sidder i bunden af hydraulikvæskebeholderen (Figur 56).
Tag slangen af stykkets bund og lad hydraulikvæsken løbe ned i bakken.
Monter slangen igen, når der ikke løber mere hydraulikvæske ud.
Fyld beholderen op med ca. 56,7 l hydraulikvæske. Se Udskiftning af hydraulikvæsken..
Important: Brug kun de angivne hydraulikvæsker. Andre væsker kan beskadige systemet.
Sæt beholderens dæksel på.
Drej tændingsnøglen til positionen ON (Til) for at starte motoren, brug alle de hydrauliske betjeningsanordninger til at fordele hydraulikvæsken gennem hele systemet, og kontroller, om der er lækager.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra).
Kontroller hydraulikvæskestanden, og påfyld nok til at hæve niveauet til Full-mærket på målepinden.
Important: Fyld ikke for meget på.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
For hver 800 timer |
|
Hydrauliksystemet er udstyret med en indikator for eftersynsintervaller (Figur 57). Kig på indikatoren, mens motoren kører. Den bør være i det grønne område. Hvis indikatoren er i det røde område, skal hydraulikfiltrene udskiftes.
Important: Brug af andre filtertyper kan annullere garantien på visse dele.
Placer maskinen på et plant underlag, sænk klippeenhederne, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen ud.
Udskift begge hydraulikfiltre (Figur 58).
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), start motoren, og lad den køre i ca. to minutter for at lukke luft ud af systemet.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og kontrollér, om der er lækager.
Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
---|---|
Hver anvendelse eller dagligt |
|
Foretag alle nødvendige udbedringer før drift.
Hydraulikvæske, der slipper ud under tryk, kan trænge ind i huden og dermed forårsage personskader.
Sørg for, at alle slanger og rør til hydraulikvæske er i god stand, og at alle hydrauliske forbindelser og fittings slutter tæt, før der sættes tryk på hydrauliksystemet.
Hold din krop og hænder væk fra splithulslækager eller dyser, der sprøjter højtrykshydraulikvæske ud.
Brug pap eller papir til at finde eventuelle hydrauliklækager.
Tag hele trykket af det hydrauliske system, før der udføres arbejde på det.
Søg straks lægehjælp, hvis der sprøjtes væske ind under huden.
Brug hydrauliksystemets testporte til at teste trykket i de hydrauliske kredsløb. Kontakt din Toro-forhandler for at få hjælp.
I skemaet nedenfor vises og beskrives magnetventilernes forskellige funktioner i hydraulikmanifolden. Hver eneste magnetventil skal være aktiveret, for at funktionen kan udføres.
Magnetventil | Funktion |
---|---|
PRV2 | Frontklippekredsløb |
PRV1 | Bagklippekredsløb |
PRV | Hæv/sænk klippeskjolde |
S1 | Sænk klippeskjolde |
S2 | Sænk klippeskjolde |
Parker maskinen på et plant underlag, sænk klippeskjoldene ned på jorden, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og aktiver parkeringsbremsen.
Frakobl og fjern hydraulikmotoren fra klippeskjoldet (Figur 59). Tildæk spindlens top for at forhindre kontaminering.
Fjern ringstiften, der fastgør klippeskjoldets bæreramme til løftearmens drejetap (Figur 60).
Rul klippeskjoldet væk fra traktionsenheden.
Parker maskinen på et plant underlag, og drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra).
Anbring klippeskjoldet på plads foran traktionsenheden.
Skyd skjoldets bærerramme over på løftearmens drejetap, og fastgør den med ringstiften (Figur 60).
Installer hydraulikmotoren på klippeskjoldet (Figur 59). Sørg for, at O-ringen er på plads og ikke beskadiget.
Indfedt spindlen.
En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser. Forsøg på at reparere en beskadiget kniv kan medføre annullering af produktets sikkerhedscertificering.
Efterse jævnligt kniven for slid og skader.
Forsøg aldrig at rette en bøjet kniv ud eller at svejse en knækket eller revnet kniv.
Udskift en slidt eller beskadiget kniv.
Vær forsigtig, når du efterser knivene. Pak skæreknivene ind, eller bær handsker, og vær forsigtig når du efterser skæreknivene. Udskift kun skæreknivene; du må aldrig rette dem ud eller svejse dem.
På maskiner med mange skæreknive skal du være meget forsigtig, da én skæreknivs rotation kan få andre skæreknive til at rotere.
Rotorklippeskjoldet er forindstillet fra fabrikken til en klippehøjde på 5 cm og en skæreknivhældning på 7,9 mm. Venstre og højre højder er også forindstillet til inden for ± 0,7 mm fra hinanden.
Klippeskjoldet er designet til at modstå knivstød uden deformation af kammeret. Hvis du rammer en fast genstand, skal du efterse skærekniven for skader og sørge for, at skæreknivniveauet er nøjagtigt.
Fjern hydraulikmotoren fra klippeskjoldet, og fjern klippeskjoldet fra traktoren.
Anvend et hejseapparat (eller mindst to personer), og anbring klippeskjoldet på et fladt bord.
Markér den ene ende af skærekniven med en malerpen eller filtpen. Brug denne ende af skærekniven til at kontrollere alle højder.
Anbring skæret på den afmærkede ende af skærekniven på kl. 12 (lige ud i klipperetningen) (Figur 61), og mål højden fra bordet til skæreknivens skær.
Drej skæreknivens afmærkede ende til kl. 3 og kl. 9 (Figur 61), og mål højderne.
Sammenlign højden målt kl. 12 med indstillingen for klippehøjden. Den bør være inden for 0,7 mm. Kl. 3- og kl. 9-højderne bør være 1,6-6,0 mm højere end kl. 12-indstillingen og inden for 1,6-6,0 mm fra hinanden.
Note: Fortsæt til Justering af skæreknivniveauet, hvis en af disse målinger ikke er inden for specifikationerne.
Begynd med justeringen foran (skift ét beslag ad gangen).
Fjern klippehøjdebeslaget (foran, venstre eller højre) fra skjoldrammen (Figur 62).
Juster afstandsstykkerne på 1,5 mm og/eller afstandsstykket på 0,7 mm mellem skjoldrammen og beslaget for at opnå den ønskede højdeindstilling (Figur 62).
Monter klippehøjdebeslaget på skjoldrammen med de resterende afstandsstykker samlet under klippehøjdebeslaget.
Fastgør unbrakobolten/afstandsklodsen og flangemøtrikken.
Note: Unbrakobolten/afstandsstykket holdes sammen med gevindlåseklæbemiddel for at forhindre afstandsstykket i at falde ned i skjoldrammen.
Kontroller kl. 12-højden, og juster igen om nødvendigt.
Afgør, om kun et eller begge (højre og venstre) klippehøjdebeslag skal justeres. Hvis kl. 3- eller kl. 9-siden er 1,6-6,0 mm højere end den nye fronthøjde, er ingen justering nødvendig for den side. Juster den anden side til inden for 1,6-6,0 mm af den korrekte side.
Juster højre og/eller venstre klippehøjdebeslag ved at gentage trin 1 til 3.
Fastgør bræddeboltene og flangemøtrikkerne.
Kontroller kl. 12-, 3- og 9-højderne igen.
Udskift skærekniven, hvis den rammer en massiv genstand, eller hvis den er ude af balance eller bøjet. Brug altid originale Toro-knive for at sikre optimal sikkerhed og ydeevne. Brug aldrig skæreknive, der er fremstillet af andre producenter, da de kan være farlige at bruge.
Hæv klippeskjoldet til den højeste position, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og aktiver parkeringsbremsen. Bloker klippeskjoldet for at forhindre, at det falder ned ved et uheld.
Tag fat i enden af skærekniven med en klud eller en tyk handske. Fjern knivbolten, antiskalperingsskålen og skærekniven fra spindelakslen (Figur 63).
Monter skærekniven, så seglet vender mod klippeskjoldet, sammen med antiskalperingskoppen og skæreknivsbolten (Figur 63). Spænd skæreknivsbolten til 115 til 149 Nm.
Hæv klippeskjoldet til den højeste position, drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra), og aktiver parkeringsbremsen.
Bloker klippeskjoldet for at forhindre, at det falder ned ved et uheld.
Undersøg omhyggeligt skæreknivens skær, især der hvor den flade side og den buede side mødes (Figur 64).
Note: Da sand og slibematerialer kan slide det metal, der forbinder den flade og den buede side af skærekniven, væk, skal skærekniven kontrolleres, før maskinen anvendes.
Hvis der opdages tegn på slitage (Figur 64), skal skærekniven udskiftes. Se Serviceeftersyn af skæreknivsniveauet.
Hvis skærekniven får lov til at blive slidt, vil der danne sig en slids mellem seglen og den flade del af skærekniven (Figur 63). Før eller siden kan et stykke af skærekniven knække af og blive slynget ud fra husets underside, hvilket muligvis kan medføre alvorlig personskade for dig eller omkringstående personer.
Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.
Udskift altid en slidt eller beskadiget skærekniv.
Undersøg alle skæreknivenes skær. Slib skærene, hvis de er sløve eller hakkede. Slib kun toppen af skærekanten, og bevar den oprindelige klippevinkel for at sikre, at kniven er skarp (Figur 65).
Hvis skæret er sløvt eller hakket, må kun oversiden af det slibes, mens den oprindelige klippevinkel bevares. (Figur 65).
Note: Skærekniven bevarer balancen, hvis der fjernes samme mængde metal på begge skær.
Læg skærekniven på en plan flade, og efterse enderne for at kontrollere, at skærekniven er lige og parallel.
Note: Placer skæreknivens ender lidt lavere end midten, og skæret lavere end skæreknivens bagkant. Denne skærekniv vil give en klipning i god kvalitet og kræver minimal kraft fra motoren. En skærekniv, som har højere ender end midten af skærekniven, eller hvis skæret er højere end bagkanten af skærekniven, er derimod skæv eller bøjet og skal udskiftes.
Monter skærekniven, så seglet vender mod klippeskjoldet sammen med antiskalperingskoppen og skæreknivsbolten. Tilspænd skæreknivsbolten til et moment på 115 til 149 Nm.
Efterse frontrullen for slitage, overdreven slingren, eller om den binder. Reparer eller udskift rullen eller komponenterne, hvis disse problemer er til stede.
Fjern rullemonteringsbolten (Figur 66).
Indsæt uddriveren gennem enden af rullehuset, og driv det modsat siddende leje ud ved at slå let forskellige steder på den modsatte side af lejets inderste løbering. En kant på 1,5 mm af den inderste løbering bør være blotlagt.
Skub det andet leje ud i pressen.
Efterse rullehuset, lejerne og lejeafstandsklodsen for skader (Figur 66).
Udskift beskadigede komponenter, og saml igen.
Tryk det første leje ind i rullehuset (Figur 66). Tryk kun på den yderste løbering eller lige meget på den inderste og den yderste løbering.
Indsæt afstandsklodsen (Figur 66)
Tryk det andet leje ind i rullehuset (Figur 66), idet du trykker lige meget på den inderste og den yderste løbering, indtil den inderste løbering berører afstandsklodsen.
Monter rullesamlingen i skjoldrammen.
Kontroller, at der er en afstand på højst 1,5 mm mellem rullesamlingen og rullemonteringsbeslagene på skjoldrammen.
Hvis afstanden er over 1,5 mm, skal du montere nok spændeskiver med en diameter på 5/8 tommer til at opfange slækket.
Important: Fastgørelse af rullesamlingen med en afstand, der er større end 1,5 mm, skaber en sidebelastning på lejet og kan føre til for tidligt lejesvigt.
Tilspænd monteringsbolten til 108 Nm.
Rengør traktionsenheden, klippeskjoldene og motoren grundigt.
Kontroller dæktrykket. Pump alle traktionsenhedens dæk op til 0,83 til 1,03 bar.
Kontroller, at der ikke er løse dele, som skal være fastspændte, og efterspænd dem om nødvendigt.
Smør alle fedtfittings og drejepunkter. Tør overskydende smøremiddel af.
Slib let med sandpapir, og benyt pletreparationslak på lakerede områder, som er blevet ridsede, har været udsat for stenslag eller har rustpletter. Reparer eventuelle buler i metalkarrosseriet.
Udfør service på batteriet og kablerne som beskrevet herunder:
Fjern batteriklemmerne fra batteripolerne.
Note: Frakobl altid minuspolen først og pluspolen sidst. Tilslut altid pluspolen først og minuspolen sidst.
Rengør batteriet, klemmerne og polerne med en stålbørste og en opløsning med tvekulsurt natron.
For at forebygge korrosion skal batteriets poler og kabelforbindelserne smøres med Grafo 112X-fedt (Toro delnr. 505-47) eller vaseline.
Genoplad langsomt batteriet hver 60. dag i 24 timer for at forhindre blysulfatering af batteriet.
Aftap motorolien fra oliesumpen, og sæt bundproppen i igen.
Fjern og bortskaf oliefilteret. Sæt et nyt oliefilter i.
Genfyld oliesumpen med den oplyste mængde motorolie.
Drej nøglen i tændingen til positionen ON (Til), start motoren, og lad den køre i tomgang i ca. to minutter.
Drej nøglen i tændingen til positionen OFF (Fra).
Dræn alt brændstof helt ud af brændstoftanken, rørene og brændstoffilter/vandudskillerenheden.
Skyl brændstoftanken med frisk, rent dieselbrændstof.
Fastgør alle brændstofsystemets fittinger.
Rengør og efterse luftfilterenheden grundigt.
Forsegl luftfilterindtaget og udstødningsåbningen med vejrbestandig tape.
Kontroller frostvæskebeskyttelsen, og påfyld den nødvendige opløsning for den forventede minimumstemperatur i dit område.
Hvis klippeskjoldet er adskilt fra traktionsenheden i længere tid, skal du montere en spindelprop i spindlens top for at beskytte spindlen mod støv og vand.