Indledning

Stråklippeenheden er monteret på en traktionsenhed, som er beregnet til brug af professionelle, ansatte operatører i kommercielle anvendelsesområder. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner i parker, golfbaner, på sportsbaner og kommercielle områder. Brug af dette produkt til andre formål end den tilsigtede anvendelse kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Besøg www. Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

g272197

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Få yderligere oplysninger i inkorporeringserklæringen bagest i denne udgivelse.

Sikkerhed

Denne maskine er designet i overensstemmelse med EN ISO 5395 og ANSI B71.4:2017.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå alvorlig personskade.

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter maskinen.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Giv dig ikke i kast med aktiviteter, der afleder opmærksomheden, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.

  • Betjen ikke maskinen, uden at alle afskærmninger og øvrige sikkerhedsanordninger sidder og fungerer korrekt på maskinen.

  • Hold afstand til udblæsningsåbninger.

  • Hold omkringstående og børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.

  • Før du forlader førersædet, skal du gøre følgende:

    • Parker maskinen på en plan overflade.

    • Sænk klippeenheden/-erne.

    • Udkobl drevene.

    • Aktiver parkeringsbremsen (hvis udstyret hermed).

    • Sluk motoren, og tag nøglen ud (hvis udstyret hermed).

    • Vent, til al bevægelse er standset.

Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan det medføre personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet Graphic, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – personlig sikkerhedsanvisning, for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.

Klippeenhed – Sikkerhed

  • Klippeenheden udgør kun en komplet maskine, når den er monteret på en traktionsenhed. Læs traktionsenhedens betjeningsvejledning omhyggeligt for at få komplet vejledning om sikker brug af maskinen.

  • Stands maskinen, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, indtil al bevægelse er standset, før du efterser redskabet, når du har ramt en genstand, eller hvis der opstår en unormal vibration i maskinen. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.

  • Hold alle dele i god driftsmæssig stand og alle beslag tilspændt. Udskift alle slidte eller beskadigede mærkater.

  • Brug kun tilbehør, redskaber og reservedele, der er godkendt af Toro.

Skæreknivssikkerhed

En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.

  • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

  • Vær forsigtig, når du efterser skæreknivene. Pak skæreknivene ind, eller bær handsker, og vær forsigtig når du efterser skæreknivene. Du må kun udskifte eller slibe skæreknivene. De må aldrig rettes ud eller svejses.

  • På maskiner med mange skæreknive skal du være meget forsigtig, da én skæreknivs rotation kan få andre skæreknive til at rotere.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal137-9706

Opsætning

Montering af frontrullen

Stråklippeenheden leveres uden frontrulle. Monter rullen ved hjælp af de løse dele, der følger med stråklippeenheden, og monteringsvejledningen, der følger med rullen.

Omplacering af modvægtene

Stråklippeenhederne leveres med modvægten monteret i højre side og motorophænget monteret i venstre side af stråklippeenheden. Modvægten flyttes til den anden side af stråklippeenheden ved at gøre følgende:

  1. Fjern de 2 maskinskruer, der fastgør modvægten i højre side af stråklippeenheden.

  2. Fjern modvægten (Figur 3).

    g016405
  3. Fjern de (2) unbrakoskruer, der holder motorophænget fast i venstre side af stråklippeenheden.

  4. Fjern motorophænget (Figur 4).

  5. Smør indersiden af drivnoten med fedt (Figur 4).

    g016697
  6. I den højre side af stråklippeenheden skal du påføre et fint lag olie på o-ringen og montere motorophænget med de (2) unbrakoskruer, som du fjernede tidligere.

    Note: Tilspænd skruerne med et moment på 16 til 20 Nm.

  7. I venstre side af stråklippeenheden skal du smøre o-ringen med et fint lag olie og montere modvægten med de skruer, som du fjernede tidligere.

    Note: Tilspænd skruerne med et moment på 16 til 20 Nm.

Montering af bøjleleddet, vinkelleddet eller kædeleddet

For stråklippeenheder der skal monteres på en traktionsenhed med et serienummer før 240000001, skal det korrekte løfteled købes og monteres.

De 2 maskinskruer, der fastgør bøjle-, vinkel- eller kædeleddet, er monteret på stråklippeenheden. Fjern disse skruer, og brug dem til at montere det ønskede led.

  • Et bøjleled (delnr. 105-5740) som vist i Figur 5 er påkrævet til Greensmaster 3000-, 3000-D-, 3050-, 3100-, 3150- og 3150-Q-traktionsenheder (det leveres med de ovennævnte Greensmaster-traktionsenheder).

    1. Monter bøjleleddet øverst på stråklippeenheden med 2 maskinskruer.

    2. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm.

    g011931
  • Der kræves et vinkelled (delnr. 110-2397) til Greensmaster 3250-D-traktionsenheder (det leveres med Greensmaster 3250-D-traktionsenheden).

    1. Placer den forskudte løftekrog mod forenden af stråklippeenheden.

    2. Monter vinkelleddet (Figur 6) øverst på stråklippeenheden med 2 maskinskruer.

    3. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm.

    g008414
  • Der kan også bruges et kædeled (delnr. 106-2601) og et monteringsbeslag (delnr. 105-5738) på Greensmaster 3250-D-traktionsenheden.

    1. Monter kædeleddet øverst på stråklippeenheden med monteringsbeslaget og 2 maskinskruer.

    2. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm (Figur 7).

    Note: Når stråklippeenheden monteres på traktionsenheden, skal den brede ende af kædeleddet sættes i løftearmen.

    g011932

Positiv indstilling af knivcylindrene (over jorden)

  1. Placer stråklippeenheden på en plan overflade.

  2. Placer en målestang, som har den ønskede knivhøjde over jorden, under hver ende af stråklippeenheden (Figur 8).

    g016698
  3. Når bagrullen berører det plane underlag, skal du løsne begge klippehøjdemøtrikker.

  4. Drej klippehøjden, indtil begge ender af frontrullen berører det plane underlag.

  5. Brug et stykke papir til at kontrollere hver rulleendes berøring med underlaget.

  6. Tilspænd begge låsemøtrikker på klippehøjdeknapperne.

Negativ indstilling af knivcylindrene (under jorden)

Note: Det anbefales, at den negative indstilling for skærekniven ikke overstiger en nedramningsdybde på 5 mm.

  1. Placer stråklippeenheden på en plan overflade.

  2. Placer 4 målestænger, som er indstillet til den ønskede nedramningsdybde under jorden, under stråklippeenhedens frontrulle og bagrulle (Figur 9).

    g016696
  3. Når bagrullen berører det plane underlag, skal du løsne begge klippehøjdemøtrikker.

  4. Drej klippehøjden, indtil begge ender af frontrullen berører det plane underlag.

  5. Brug et stykke papir til at kontrollere hver rulleendes berøring med underlaget.

  6. Tilspænd begge låsemøtrikker på klippehøjdeknapperne.

Montering af stråklippeenheden

Important: Hvis du sætter stråklippeenheden til en negativ indstilling, skal du sørge for ikke at beskadige knivcylindrene ved kontakt med betongulv eller asfalterede overflader.

Note: Stråklippeenheden leveres konfigureret til venstrestyring fra fabrikken. Det kan være nødvendigt at konfigurere den til højrestyring. Se Omplacering af modvægtene.

Produktoversigt

TraktionsenhedskompatibilitetStråklippeenheden kan monteres på Greensmaster 3000-, 3000–D-, 3050-, 3100-, 3150-, 3250–D- og 3150-Q-traktionsenhederne.
KlippehøjdeStråklippehøjden indstilles på frontrullen med to lodrette skruer og holdes på plads af to låsemaskinskruer.
KlippehøjdeintervalKlippehøjdeindstillingen for bænken fra er 4,78 mm under jordhøjde til 6,35 mm over jordhøjde.
Knivcylindernes lejerTo forseglede kuglelejer i rustfrit stål med dybe riller, 30 mm indvendig diameter, glider på plads på knivcylinderakslen, holdes på plads af indvendig notet gevindskåret drevindsats. Yderligere indvendig forsegling langs med forseglet eksternt lejehus til ekstra beskyttelse. Knivcylinderposition fastholdes med en bølgespændeskive uden justeringsmøtrik.
RullerBagrullen er en fuld stålrulle med en diameter på 5,1 mm.
GræsafskærmningIkke-justerbar afskærmning med justerbar klippestang for at forbedre græsudkastningen fra knivcylinderen i vådt vejr.
ModvægtEn støbejernsvægt, der er monteret over for drivmotoren, holder stråklippeenheden i balance.
Nettovægt31 kg

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller en autoriseret Toro-forhandler, eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør.

Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør for at sikre optimal ydelse og sikre, at maskinen fortsat overholder sikkerhedscertificeringen. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

Betjening

Uddannelsesperiode

Vurder stråklippeenhedens ydeevne i den ønskede indstilling, inden stråklippeenheden betjenes på en green. Kør først på et ryddet, ubrugt område for at afgøre, om de ønskede resultater opnås. Juster stråklippeenheden, når du vil ændre indstillingerne.

Note: Når stråklippeenhederne monteres på Greensmaster 3200-, 3200-D- eller 3250-D-traktionsenhederne og betjenes med tung last, kan det være nødvendigt at foretage en justering af bærerammen og aflastningsventilen i enhedskredsløbet.

Tip vedrørende betjening

  • Kør traktionsenheden ved fuld gas med varierende kørselshastighed med henblik på at tage højde for stråklipningsbelastningerne.

  • Den anbefalede, maksimale negative indstilling på stråklipperknivene er en nedramningsdybde på 5 mm.

  • Den strømforsyning, der er nødvendig til betjening af stråklippeenheden, varierer afhængigt af plæne- og jordforhold.

  • Under visse forhold kan det være nødvendigt at reducere kørselshastigheden.

Vedligeholdelse

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Afmontering af knivcylinderen

Afmonter knivcylinderen, når du skal udskifte en skærekniv eller knivcylinderens lejer.

Important: Sørg for, at de 2 akselholdere og afstandsbøsningen er på plads, før du installerer lejet på knivcylinderen (Figur 10). Tilspænd indskruningsmøtrikkerne med et moment på 136 Nm.

g016597

Hvis du monterer de valgfrie stråklipperknive i fjederstål (delnr. 121-6675), skal du udskifte den yderste sekskantede afstandsbøsning (delnr. 120-3232 – vist i Figur 11) med en hovedafstandsbøsning (delnr. 120-3167).

Kontakt en autoriseret Toro-forhandler for at få oplysninger om reservedele.

Note: Den yderste sekskantede afstandsbøsning er placeret mellem et par sekskantede afstandsbøsninger og en sekskantmøtrik som vist i Figur 11.

g346400