Indledning

Denne maskine er beregnet til brug for boligejere. Den er primært konstrueret til snerydning på brolagte overflader, f.eks. indkørsler og fortove, samt andre overflader til trafik på private eller kommercielle ejendomme. Den er ikke beregnet til at fjerne andet end sne. Brug af dette produkt til andre end det tiltænkte formål kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Gå til www.Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 viser model- og serienummerets placering på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

Important: Du kan scanne QR-koden på serienummermærkaten (hvis udstyret hermed) med din mobilenhed for at få adgang til garanti, reservedele og andre produktoplysninger.

g293243

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Yderligere oplysninger fås på den separate produktspecifikke overensstemmelseserklæring.

Important: Hvis du i en periode bruger maskinen over 1500 m, skal du sikre, at High Altitude-sættet er blevet monteret, så motoren overholder CARB/EPA-emissionsbestemmelserne. High Altitude-sættet øger motorens ydeevne, mens forurening af tændrøret, startvanskeligheder og øgede emissioner forhindres. Når du har monteret sættet, skal du påsætte High Altitude-mærkaten ved siden af seriemærkaten på maskinen. Kontakt en autoriseret Toro-serviceforhandler for at opnå det korrekte High Altitude-sæt og -mærkat til din maskine. Du kan finde en forhandler på vores websted www.Toro.com eller kontakte vores Toro Customer Care Department på de telefonnumre, der er anført i garantierklæringen om motoremissionskontrol. Fjern sættet fra motoren, og gendan motorens oprindelige fabrikskonfiguration, når motoren kører under 1500 m. Betjen ikke en motor, der har været omstillet til brug i højder, i lavere højder, da motoren kan overophede og blive beskadiget.Hvis du er i tvivl om, hvorvidt maskinen har været omstillet til brug i højder, kan du kigge efter følgende mærkat (Figur 3).

decal127-9363

Sikkerhed

Denne maskine er designet i overensstemmelse med specifikationerne i EN ISO 8437.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge genstande. Følg altid sikkerhedsanvisningerne for at undgå alvorlig personskade.

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter motoren. Sørg for, at alle brugere er fortrolige med betjeningen af produktet, ved, hvordan der hurtigt slukkes for motoren, og forstår advarslerne.

  • Sluk for motoren, når du forlader betjeningspositionen uanset årsagen.

  • Anbring ikke hænder og fødder i nærheden af bevægelige dele på maskinen.

  • Betjen ikke maskinen, medmindre alle værn og øvrige sikkerhedsanordninger er monteret og fungerer korrekt.

  • Hold afstand til udkaståbninger. Hold omkringstående, især små børn, væk fra arbejdsområdet.

  • Lad aldrig børn betjene sneslyngen.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal120-9805
decal121-6817

Bestillingsdelnr. 138-8487

decal121-6823
decal131-6487
decal137-6198

Bestillingsdelnr. 138-8487

decal121-1240

Opsætning

Montering af slisken

g360853

Montering af det øverste håndtag

g263892

Montering af traktionskontrolleddet

g252391

Montering af sliskekontrolstangen

g257848

Montering af snerenseværktøjet

g252394

Kontrol af motoroliestanden

Note: Din sneslynge leveres med olie i motorens krumtaphus. Før du starter motoren, skal du kontrollere oliestanden og om nødvendigt påfylde olie.

Se Kontrol af motoroliestanden.

Kontrol af dæktrykket

g252396

Kontrol af glidere og skraber

Kontrol af traktionsdrevets funktion

Forsigtig

Hvis traktionsdrevet ikke er justeret korrekt, kan sneslyngen bevæge sig i en helt anden retning end planlagt og forårsage personskade og/eller skader på ejendom.

Kontroller omhyggeligt traktionsdrevet, og juster det korrekt, hvis det er nødvendigt.

  1. Start motoren. Se Start af motoren.

  2. Flyt hastighedsvælgeren til position R1. Se Betjening af hastighedsvælgeren.

  3. Klem traktionsgrebet til venstre for håndtaget (Figur 10).

    g001011

    Sneslyngen bør bevæge sig bagud. Hvis sneslyngen ikke bevæger sig eller bevæger sig fremad, skal du gøre følgende:

    1. Slip traktionsgrebet, og sluk motoren.

    2. Tag drejetappen af hastighedsvælgerstangen.

    3. Drej drejetappen nedad (med uret) på hastighedskontrolstangen.

    4. Sæt drejetappen på hastighedsvælgerstangen.

  4. Slip traktionsgrebet.

  5. Flyt hastighedsvælgeren til position 1. Se Betjening af hastighedsvælgeren.

  6. Klem traktionsgrebet til venstre for håndtaget (Figur 10).

    Sneslyngen bør bevæge sig fremad. Hvis sneslyngen ikke bevæger sig eller bevæger sig bagud, skal du gøre følgende:

    1. Slip traktionsgrebet, og sluk motoren.

    2. Tag drejetappen af hastighedsvælgerstangen.

    3. Drej drejetappen opad (mod uret) på hastighedskontrolstangen.

    4. Sæt drejetappen på hastighedsvælgerstangen.

  7. Hvis du foretog nogen justeringer, skal du gentage denne procedure, indtil der ikke skal foretages flere justeringer.

Important: Hvis sneslyngen bevæger sig, når traktionsgrebet er i udløst position, skal du kontrollere traktionskablet. Se Kontrol og justering af traktionskablet, eller indlever maskinen til en autoriseret serviceforhandler for service.

Produktoversigt

g264798
g016500
g004217
ModelVægtLængdeBreddeHøjde
3881479,4 kg142 cm71 cm117 cm
 
3881981,6 kg   
 

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskelligt Toro-godkendt udstyr og tilbehør til brug sammen med maskinen, der forbedrer og udvider dens kapabiliteter. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller autoriseret Toro-forhandler, eller gå ind på www.Toro.com for at få en fortegnelse over alle godkendte redskaber og alt godkendt tilbehør.

Brug kun originale Toro-reserve- og tilbehørsdele for at sikre optimal ydelse og fortsat overensstemmelse med sikkerhedscertificeringen. Reserve- og tilbehørsdele, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan ugyldiggøre garantien.

Betjening

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Før betjening

Sikkerhedshensyn før drift

Generelt om sikkerhed

  • Kun modeller med elektrisk starter: Brug forlængerledninger og beholdere som angivet i vejledningen. Efterse ledningen, før du slutter den til en strømkilde. Udskift ledningen, hvis den er beskadiget. Tag netledningen ud, når du ikke er i gang med at starte sneslyngen.

  • Bær korrekt beklædning, herunder beskyttelsesbriller, lange bukser, skridsikkert, kraftigt fodtøj og høreværn. Sæt langt hår op, fastgør løstsiddende tøj, og bær ikke løsthængende smykker.

  • Undersøg omhyggeligt det område, hvor maskinen skal bruges, og fjern alle dørmåtter, slæder, brædder, ledninger og andre fremmedlegemer.

  • Hvis en afskærmning, sikkerhedsanordning eller mærkat er beskadiget, ulæselig eller mangler, skal den repareres eller udskiftes, før maskinen tages i brug. Stram også løse fastgørelsesbolte/skruer osv.

  • Indstil opsamlerhusets højde for at rydde en grus- eller skærvebelagt overflade.

Brændstofsikkerhed

Brændstof er meget brandfarligt og eksplosivt. En brand forårsaget af brændstof kan medføre forbrændinger på dig selv og andre.

  • For at undgå, at en statisk ladning antænder brændstoffet, skal beholderen og/eller sneslyngen placeres direkte på jorden, før de fyldes. De må ikke stå i et køretøj eller på andre genstande.

  • Fyld brændstoftanken udendørs, når motoren er kold. Sæt brændstofdækslet forsvarligt på plads igen, og tør eventuelt spildt brændstof op.

  • Håndter ikke brændstof, mens du ryger eller i nærheden af åben ild eller gnister.

  • Opbevar brændstof i en godkendt brændstofbeholder, som er utilgængelig for børn.

  • Når der er brændstof i tanken, må maskinen kun vippes som beskrevet i instruktionerne.

  • Hvis der kommer brændstof på dit tøj, skal du øjeblikkeligt skifte det.

Påfyldning af brændstoftanken

  • Du opnår de bedste resultater ved kun at bruge ren og frisk (højst 30 dage gammel) blyfri benzin med et oktantal på 87 eller højere ((R+M)/2-ratingmetode).

  • Oxideret brændstof med op til 10 % ethanol eller 15 % MTBE (methyl-tertiær-butylether) pr. volumen accepteres.

  • Anvend ikke benzin iblandet ethanol (som f.eks. E15 eller E85) med mere end 10 % ethanol pr. volumen. Det kan medføre ydelsesproblemer og/eller beskadigelse af motoren, som muligvis ikke er dækket af garantien.

  • Anvend ikke benzin, der indeholder metanol.

  • Opbevar ikke brændstof i hverken brændstoftanken eller brændstofdunke hen over vinteren, medmindre du anvender en brændstofstabilisator.

  • Fyld ikke olie i benzinen.

Må ikke fyldes til over bunden af brændstofstankstudsen (Figur 14).

g216203

Important: Køb kun den mængde brændstof, du regner med at skulle bruge på 30 dage, for at opnå de bedste resultater. Du kan også bruge brændstofstabilisator i maskinen for at holde brændstoffet friskt i længere tid, når det anvendes efter brændstofstabilisatorproducentens anvisning.

Under betjening

Sikkerhed under drift

Generelt om sikkerhed

  • Sluk motoren inden rensning af maskinen, og brug altid en pind eller snerenseværktøjet (hvis monteret).

  • Stå bag håndtagene og væk fra udblæsningsåbningen, mens maskinen betjenes. Hold ansigt, hænder, fødder og andre kropsdele samt tøj væk fra bevægelige eller roterende dele.

  • Blæs aldrig sne mod personer eller områder, hvor der kan opstå skader på ejendom.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Betjen ikke maskinen samtidig med andre distraherende aktiviteter, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Vær yderst forsigtig for at undgå, at maskinen glider eller vælter, især når du bakker.

  • Sørg altid for at have ordentligt fodfæste, og hold godt fast i håndtagene. Gå; løb aldrig.

  • Udvis stor forsigtighed, når du betjener maskinen på skråninger.

  • Maskinen må ikke betjenes uden god sigtbarhed eller lys.

  • Se bagud, og udvis forsigtighed, når du bakker med maskinen.

  • Når der ikke ryddes sne aktivt, skal sneglen udkobles.

  • Udvis stor forsigtighed, når du betjener maskinen på eller krydser fortove, veje eller indkørsler med grus. Vær opmærksom på skjulte farer eller trafik.

  • Forsøg aldrig at foretage justeringer, mens motoren kører, udover hvad der er beskrevet i instruktionerne.

  • Hvis du rammer en genstand, skal du slukke motoren, tage nøglen ud og efterse maskinen for skader. Reparer eventuelle skader, før du starter maskinen.

  • Hvis maskinen begynder at ryste unormalt, skal du slukke for motoren og omgående undersøge årsagen.

  • Lad ikke motoren køre indendørs, da udstødningsgasser er farlige.

  • Du må ikke overbelaste maskinens kapacitet ved at forsøge at rydde sne ved en for høj hastighed.

  • Udkobl koblingerne, og skift til frigear, før motoren startes.

  • Sluk for motoren, når du forlader betjeningspositionen, før du rydder eller renser opsamleren, rotoren eller udblæsningsslisken samt når du foretager reparationer, justeringer eller eftersyn.

  • Betjen aldrig maskinen ved høje transporthastigheder på glatte overflader.

Start af motoren

Model med elektrisk start

Note: For at bruge den elektriske starter (kun modeller med elektrisk starter) skal du først sætte nedledningen i stikket og derefter i stikkontakten. Brug kun en godkendt forlængerledning med et ledertværsnit på 2,8 mm2, der er anbefalet til udendørs brug, og som ikke er længere end 15 m.

Advarsel

Den elektriske ledning kan blive beskadiget, hvilket kan medføre elektrisk stød eller brand.

Efterse ledningen grundigt, før du bruger maskinen. Hvis ledningen er beskadiget, må den ikke anvendes. Udskift eller reparer den beskadigede ledning med det samme. Kontakt en autoriseret serviceforhandler for at få assistance.

Forsigtig

Hvis du lader sneslyngens stik sidde i en stikkontakt, er der risiko for, at sneslyngen startes ved et uheld, hvilket kan medføre personskade eller skader på ejendom.

Tag netledningen ud, når du ikke er i gang med at starte sneslyngen.

g254927

Standardmodel

g254928

Slukning af motoren

g252411

Betjening af traktionsdrevet

Forsigtig

Hvis traktionsdrevet ikke er justeret korrekt, kan sneslyngen bevæge sig i en helt anden retning end planlagt og forårsage personskade og/eller skader på ejendom.

Kontroller omhyggeligt traktionsdrevet, og juster det korrekt, hvis det er nødvendigt. Se Kontrol og justering af traktionskablet for at få flere oplysninger.

Important: Hvis sneslyngen bevæger sig, når traktionsgrebet er i udløst position, skal du kontrollere traktionskablet. Se Kontrol og justering af traktionskablet, eller indlever maskinen til en autoriseret serviceforhandler for service.

  1. Du kan indkoble traktionsdrevet ved at klemme traktionsgrebet til venstre for håndtaget (Figur 18).

    g001011
  2. Du kan standse drevet ved at slippe traktionsgrebet.

Betjening af hastighedsvælgeren

Hastighedsvælgeren har 6 fremadgående gear og 2 bakgear. For at ændre hastighed skal du slippe traktionsgrebet og flytte farthåndtaget til den ønskede position (Figur 19). Stangen låses fast i hakket til hvert hastighedsvalg.

g001012

Betjening af snegle-/rotordrevet

  1. Du kan indkoble snegle-/rotordrevet ved at klemme snegle-/rotorgrebet til højre for håndtaget (Figur 20).

    g001013
  2. Du kan standse sneglen og rotoren ved at slippe det højre greb.

    Important: Når du indkobler både snegle-/rotorgrebet og traktionsgrebet, låser traktionsgrebet snegle-/rotorgrebet fast, så din højre hånd frigøres. Du kan udkoble begge greb ved blot at slippe det venstre traktionsgreb.

  3. Hvis sneglen og rotoren fortsætter med at rotere, når du slipper snegle-/rotorgrebet, skal du ikke betjene sneslyngen. Kontroller snegle-/rotorkablet. Se Kontrol og justering af snegle-/rotorkablet, og juster det om nødvendigt. Ellers skal du indlevere maskinen til eftersyn hos en autoriseret serviceforhandler.

    Advarsel

    Hvis sneglen og rotoren fortsætter med at rotere, når du slipper snegle-/rotorgrebet, kan du forårsage skade på dig selv eller andre.

    Betjen ikke sneslyngen. Indlever den til en autoriseret serviceforhandler, således at den kan blive repareret.

Betjening af Quick Stick-anordningen®

Hold det blå udløserdæksel nede for at kunne benytte Quick Stick-anordningen til at bevæge udblæsningsslisken og sliskedeflektoren. Slip udløserdækslet for at låse udblæsningsslisken og sliskedeflektoren på plads (Figur 21).

g001014

Flytning af udblæsningsslisken

Hold det blå udløserdæksel nede, og bevæg Quick Stick-anordningen til venstre for at bevæge udblæsningsslisken til venstre. Bevæg Quick Stick-anordningen til højre for at bevæge udblæsningsslisken til højre (Figur 22).

g018894

Flytning af sliskedeflektoren

Hold det blå udløserdæksel nede, og bevæg Quick Stick-anordningen fremad for at sænke sliskedeflektoren. Bevæg den bagud for at hæve sliskedeflektoren (Figur 23).

g001016

Rengøring af stoppet udblæsningssliske

Advarsel

Hvis sneglen/rotoren kører, men der ikke kommer noget sne ud af udblæsningsslisken, kan udblæsningsslisken være tilstoppet.

Brug aldrig hænderne til at rense en tilstoppet udblæsningssliske. Dette kan medføre personskader.

  • Du kan rense udblæsningsslisken ved at blive i betjeningspositionen og slippe det venstre traktionsgreb. Mens sneglen/rotoren kører, skal du trykke håndtagene ned for at hæve sneslyngens forende et par centimeter over fortovet. Løft derefter hurtigt håndtagene, således at sneslyngens forende støder mod fortovet. Gentag om nødvendigt, indtil der kommer en snestrøm ud af udblæsningsslisken.

  • Hvis du ikke kan rense udblæsningsslisken ved at støde maskinens forende mod fortovet, skal du slukke motoren, vente på, at alle bevægelige dele standser og bruge renseværktøjet (Figur 13).

    Important: Når man renser udblæsningsslisken ved at støde sneslyngens forende mod fortovet, kan det få gliderne til at bevæge sig. Juster gliderne, og spænd glideboltene fast. Se Kontrol og justering af glidere og skraber.

Tip vedrørende betjening

Fare

Når maskinen er i drift, kan rotoren og sneglen rotere og beskadige eller amputere hænder og fødder.

  • Før justering, rengøring, eftersyn og reparation af samt fejlfinding i forbindelse med sneslyngen, skal du slukke motoren og vente på, at alle bevægelige dele standser. Tag kablet ud af tændrøret, og hold det væk fra tændrøret for at forhindre, at nogen kommer til at starte motoren ved et uheld.

  • Fjern snavs og lignende fra udblæsningsslisken. Se Rengøring af stoppet udblæsningssliske. Brug snerenseværktøjet (Figur 14), ikke hænderne, til at fjerne snavs og lignende fra udblæsningsslisken.

  • Stå bag håndtagene og væk fra udblæsningsåbningen, mens maskinen betjenes.

  • Hold ansigt, hænder, fødder og andre kropsdele samt tøj væk fra skjulte, bevægelige eller roterende dele.

Advarsel

Rotoren kan kaste sten, legetøj og andre fremmede genstande og forårsage alvorlig personskade på dig eller omkringstående personer.

  • Sørg for at fjerne alle genstande, som sneglen kan opsamle og udslynge, fra arbejdsområdet.

  • Hold alle børn og kæledyr væk fra arbejdsområdet.

  • Indstil altid gashåndtaget til positionen FAST (hurtig) ved snerydning.

  • Hvis sneslyngens motorhastighed sænkes ved en stor belastning, eller hjulene spinder, skal du skifte til et lavere gear.

  • Hvis sneslyngens forende løfter sig, skal du skifte til et lavere gear. Hvis forenden bliver ved med at løfte sig, skal du løfte op i håndtagene.

Efter betjening

Sikkerhed efter drift

Generelt om sikkerhed

  • Opbevar aldrig maskinen med brændstof i tanken i en bygning, hvor der er antændingskilder, f.eks. varmtvandsbeholdere, rumopvarmere eller tørretumblere. Lad motoren køle af, før du opbevarer maskinen på et lukket sted.

  • Se vigtige oplysninger vedrørende opbevaring af maskinen i mere end 30 dage under Før opbevaring.

  • Lad maskinen køre et par minutter efter snerydningen for at undgå, at opsamleren eller rotoren fryser fast.

Forhindring af fastfrysning efter brug

  • Når det sner eller er koldt, er der risiko for, at betjeningsanordningerne og bevægelige dele fryser fast. Sørg for ikke at påføre maskinen for stor belastning ved forsøg på at betjene de fastfrosne betjeningsanordninger. Hvis du har problemer med at få betjeningsanordninger eller dele til at fungere, skal du starte motoren og lade den køre i nogle minutter.

  • Efter at have brugt sneslyngen skal du lade motoren køre i nogle minutter for at undgå, at bevægelige dele fryser fast. Indkobl sneglen/rotoren for at fjerne eventuel overskydende sne fra husets inderside. Drej Quick Stick-anordningen for at forhindre, at den fryser fast. Sluk motoren, vent på, at alle bevægelige dele standser, og fjern al is og sne fra sneslyngen.

  • Når motoren er slukket, skal du trække i tilbageslagsstarthåndtaget flere gange og trykke på den elektriske startknap én gang for at forhindre, at tilbageslagsstarteren og den elektriske starter fryser fast.

Vedligeholdelse

Skema over anbefalet vedligeholdelse

VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
Efter de første 2 timer
  • Kontroller traktionskablet, og juster det om nødvendigt.
  • Kontroller snegle-/rotorkablet, og juster det om nødvendigt.
  • Efter de første 5 timer
  • Skift motorolien.
  • Hver anvendelse eller dagligt
  • Kontroller oliestanden, og påfyld om nødvendigt olie.
  • For hver 100 timer
  • Udskift tændrøret.
  • Årlig
  • Kontroller gliderne og skraberen, og juster dem om nødvendigt.
  • Kontroller traktionskablet, og juster eller udskift det om nødvendigt.
  • Kontroller snegle-/rotorkablet, og juster og udskift det om nødvendigt.
  • Kontroller oliestanden i sneglens gearkasse, og påfyld eventuelt olie.
  • Skift motorolien.
  • Smør sekskantakslen.
  • Årlig eller før opbevaring
  • Kontroller lufttrykket i dækkene, og pump dem op til 1,16 til 1,37 bar.
  • Aftap benzinen, og lad motoren køre for at tørre brændstoftanken og karburatoren ved sæsonens slutning.
  • Få eventuelt en autoriseret serviceforhandler til at efterse og udskifte traktionsdrivremmen og/eller sneglens/rotorens drivrem.
  • Vedligeholdelsessikkerhed

    Læs følgende sikkerhedsforanstaltninger, før der udføres vedligeholdelse på maskinen:

    • Sluk motoren, tag nøglen ud, og vent, til al bevægelse er ophørt, før du forlader førersædet. Lad maskinen køle af inden justering, eftersyn og rengøring af maskinen, eller inden den stilles til opbevaring.

    • Brug altid beskyttelsesbriller under justering eller reparation for at beskytte øjnene mod fremmedlegemer, der kan blive slynget ud fra maskinen.

    • Kontroller med jævne mellemrum, at alle fastgørelsesbolte/skruer osv. er tilspændte for at sikre, at maskinen er i sikker driftsmæssig stand.

    • Lav ikke om på regulatorindstillingerne på motoren.

      Køb kun originale Toro-reservedele og tilbehør.

    Klargøring til vedligeholdelsesarbejde

    1. Flyt maskinen til en plan overflade.

    2. Sluk motoren, og vent, til alle bevægelige dele er standset.

    3. Frakobl tændrørskablet. Se Udskiftning af tændrøret.

    Kontrol af motoroliestanden

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Hver anvendelse eller dagligt
  • Kontroller oliestanden, og påfyld om nødvendigt olie.
  • Checking the Engine Oil - yM4XdoviSJY3dSxqM6byWd
    g257528

    Kontrol og justering af glidere og skraber

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Årlig
  • Kontroller gliderne og skraberen, og juster dem om nødvendigt.
  • Kontroller gliderne og skraberen for at sikre, at sneglen ikke kommer i kontakt med den asfalterede eller grusbelagte overflade. Juster gliderne og skraberen som nødvendigt for at kompensere for slid.

    1. Kontroller dæktrykket. Se Kontrol af dæktrykket.

    2. Løsn de møtrikker, der fastgør begge glidere til sneglens sider, indtil gliderne let kan glide op og ned.

      g019046

      Important: Sneglebladene skal være støttet over jorden af gliderne.

    3. Sørg for, at skraberen er 3 mm over og parallelt med en plan overflade.

      Note: Hvis fortovet er revnet, hårdt eller ujævnt, skal du justere gliderne for at hæve skraberen. Ved grusbelagte overflader skal du justere gliderne yderligere for at forhindre, at sneslyngen opsamler sten.

    4. Flyt gliderne nedad, indtil de er i niveau med jorden.

    5. Spænd de møtrikker, der fastgør begge gliderne til sneglens sider, godt fast.

      Note: For hurtigt at justere gliderne, hvis de bliver løse, skal du støtte skraberen 3 mm over fortovet og dernæst justere gliderne ned til fortovet.

      Note: Hvis gliderne bliver for slidte, kan du vende dem om, således at den ubrugte side vender mod fortovet.

    Kontrol og justering af traktionskablet

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 2 timer
  • Kontroller traktionskablet, og juster det om nødvendigt.
  • Årlig
  • Kontroller traktionskablet, og juster eller udskift det om nødvendigt.
  • Hvis sneslyngen ikke kører i de fremadgående gear eller bakgearene, eller den kører, når du slipper traktionsgrebet, skal du justere traktionskablet.

    Hvis det venstre traktionskabel ikke er justeret korrekt, skal du gøre følgende:

    1. Løsn kontramøtrikken.

    2. Indkobl traktionshåndtaget, og hold det på plads (Figur 26).

      g001011
    3. Løsn eller tilspænd spændemøtrikken for at justere fjederens længde til 5,5 cm som vist i Figur 27.

      g030998
    4. Tilspænd kontramøtrikken (Figur 27), og sørg for, at kablet strammes en anelse.

    5. Hvis traktionskablet er justeret korrekt, men der stadig er et problem, skal du kontakte en autoriseret serviceforhandler.

    Kontrol og justering af snegle-/rotorkablet

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 2 timer
  • Kontroller snegle-/rotorkablet, og juster det om nødvendigt.
  • Årlig
  • Kontroller snegle-/rotorkablet, og juster og udskift det om nødvendigt.
    1. Løsn kontramøtrikken.

    2. Indkobl snegle/rotorhåndtaget, og hold det på plads (Figur 28).

      g001013
    3. Løsn eller tilspænd spændemøtrikken for at justere fjederens længde til 7 cm som vist i Figur 29.

      g031000
    4. Tilspænd kontramøtrikken (Figur 29), og sørg for, at kablet strammes en anelse.

    5. Hvis snegle-/rotorkablet er justeret korrekt, men der stadig er et problem, skal du kontakte en autoriseret serviceforhandler.

    Kontrol af oliestanden i sneglens gearkasse

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Årlig
  • Kontroller oliestanden i sneglens gearkasse, og påfyld eventuelt olie.
    1. Flyt sneslyngen til en plan overflade.

    2. Rengør området omkring rørproppen (Figur 30).

      g016782
    3. Fjern rørproppen fra gearkassen.

    4. Kontroller oliestanden i gearkassen. Olien skal være 9,5 mm under påfyldningsåbningen.

    5. Hvis oliestanden er lav, skal du fylde GL-5 eller GL-6, SAE 80-90 EP-gearoliesmøremiddel i gearkassen, indtil olien er 9,5 mm under påfyldningsåbningen.

      Note: Brug ikke syntetisk olie.

    6. Monter rørproppen i gearkassen.

    Skift af motorolien

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 5 timer
  • Skift motorolien.
  • Årlig
  • Skift motorolien.
  • Change the Engine Oil - V6GgZpXKtxNXsVLHegnYqJ

    Hvis det er muligt, bør du lade motoren køre nogle få minutter, før der skiftes olie, da varm olie flyder lettere og bærer flere kontaminanter.

    MotoroliekapacitetModel 38814: 0,6 l*, Model 38819: 0,7 l*
    OlieviskositetSe Figur 32.
    API-serviceklassifikationSJ eller højere

    *Der er olierester i krumtaphuset, efter at du har drænet olien. Hæld ikke den mængde olie, der svarer til hele motorens oliekapacitet, i krumtaphuset. Fyld krumtaphuset med olie som anvist i de følgende trin.

    Brug Figur 32 nedenfor for at vælge den bedste olieviskositet til det forventede udendørs temperaturområde:

    1. Flyt maskinen til en plan overflade.

    2. Rengør området omkring olieaftapningshætten (Figur 31).

      g001026
    3. Skub en oliedræningsbakke under aftapningsforlængeren, og fjern olieaftapningshætten.

    4. Aftap olien.

      Note: Bortskaf den brugte olie på et lokalt genbrugsanlæg.

    5. Monter olieaftapningshætten, og spænd den godt fast.

    6. Rengør området omkring oliepåfyldningen/målepinden.

    7. Skru målepinden af, og fjern den.

    8. Hæld forsigtigt ¾ af motorens oliekapacitet i påfyldningsrøret.

      Brug Figur 32 til at vælge den bedste olieviskositet til det forventede udendørs temperaturområde:

      g011606
    9. Vent 3 minutter, så olien bundfældes i motoren.

    10. Tør målepinden af med en ren klud.

    11. Isæt målepinden i oliepåfyldningsrøret, og skru den på plads. Fjern derefter målepinden.

    12. Aflæs oliestanden på målepinden.

      • Hvis oliestanden på målepinden er for lav, skal du forsigtigt hælde en lille mængde olie i oliepåfyldningsrøret, vente 3 minutter og derefter gentage trin 10 til 12, indtil oliestanden er på det korrekte niveau på målepinden.

      • Hvis oliestanden på målepinden er for høj, skal den overskydende olie aftappes, indtil oliestanden befinder sig på det korrekte niveau på målepinden.

      Important: Du risikerer at beskadige motoren, hvis du starter den, når oliestanden i motoren er for lav eller for høj.

    13. Stik målepinden fast ned i oliepåfyldningsrøret.

    Smøring af sekskantakslen

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Årlig
  • Smør sekskantakslen.
  • Smør et tyndt lag motorolie til biler på sekskantakslen en gang om året (Figur 33).

    g019018

    Important: Spild ikke olie på gummihjulet eller friktionsremskiven af stål, da traktionsdrevet i så fald ikke vil tage rigtigt ved (Figur 33).

    1. Tap brændstoffet af brændstoftanken.

    2. Tip maskinen fremad på dens sneglehus, og bloker den, så den ikke kan vælte.

    3. Fjern bagdækslet (Figur 34).

      g019019
    4. Flyt farthåndtaget til positionen R2.

    5. Dyp fingeren i motorolie til biler, og smør sekskantakslen let.

    6. Flyt farthåndtaget til positionen 6.

    7. Smør den anden ende af sekskantakslen.

    8. Flyt farthåndtaget frem og tilbage nogle få gange.

    9. Monter bagdækslet, og flyt maskinen tilbage til betjeningspositionen.

    Udskiftning af tændrøret

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    For hver 100 timer
  • Udskift tændrøret.
  • Advarsel

    Hvis tændrøret udskiftes, mens motoren er varm, kan det medføre forbrændinger.

    Vent, til motoren er tilstrækkeligt afkølet, før tændrøret udskiftes.

    Brug et Toro-tændrør eller tilsvarende (Champion® RN9YC eller NGK BPR6ES).

    1. Fjern kappen (Figur 35).

      g016645
    2. Rengør området omkring den nederste del af tændrøret.

      g016646
    3. Fjern og bortskaf det gamle tændrør.

      Note: Du skal bruge en skraldenøgleforlænger til at fjerne tændrøret.

    4. Indstil mellemrummet mellem elektroderne på et nyt tændrør til 0,76 mm som vist i Figur 37.

      g001029
    5. Monter det nye tændrør, stram det godt, og sæt tændingskablet på tændrøret.

      Note: Sørg for, at tændingskablet klikker helt på plads på tændrøret.

    Justering af låsen til udblæsningsslisken

    Hvis udblæsningsslisken ikke fastlåses i den ønskede position eller ikke låses op, så du kan bevæge den til en anden position, skal du justere låsen til udblæsningsslisken.

    1. Løst klemmens fastgørelsesanordning på sliskens støtteplade, indtil kablet er fri.

      g019021
    2. Fjern ethvert slæk i kablet ved at trække kabelrøret bagud.

    3. Tilspænd klemmens fastgørelsesanordning, mens kablet holdes på plads.

    Udskiftning af drivremmene

    Hvis sneglens/rotorens drivrem eller traktionsdrivremmen bliver slidt, olievædet eller på anden måde beskadiges, skal du få udskiftet remmen hos en autoriseret serviceforhandler.

    Udskiftning af forlygten

    Kun model 38819

    Udskift forlygteenheden (Toro-delnummer 138-0670) efter behov.

    1. Afmonter forlygtens ledning fra forlygtens bagside (A i Figur 39).

    2. Fjern bolten og møtrikken, der fastholder forlygteenheden på forlygtebeslaget, og afmonter derefter den gamle forlygteenhed (B i Figur 39).

    3. Fastgør den nye forlygteenhed på forlygtebeslaget med møtrikken og bolten, du fjernede tidligere (C i Figur 39).

    4. Sæt forlygtens ledning direkte ind i forlygtens bagside, indtil det sidder forsvarligt fast (D i Figur 39).

    g256137

    Opbevaring

    Sikkerhed i forbindelse med opbevaring

    • Sluk motoren, tag nøglen ud, og vent, til al bevægelse er ophørt, før du forlader førersædet. Lad maskinen køle af inden justering, eftersyn og rengøring af maskinen, eller inden den stilles til opbevaring.

    • Brændstofdampe er meget brandfarlige, eksplosive og farlige, hvis de indåndes. Hvis du opbevarer produktet et sted med åben ild, kan brændstofdampe antændes og forårsage en eksplosion.

    • Opbevar ikke sneslyngen i et hjem (beboelsesområde), kælder eller andre områder, hvor der kan være antændelseskilder, f.eks. varmtvands- og rumopvarmere, tørretumblere og andre apparater.

    • Maskinen må ikke vippes forover eller bagover med brændstof i brændstoftanken, da der kan løbe brændstof ud af maskinen.

    • Opbevar ikke maskinen med håndtaget tippet ned mod jorden, da olien ellers kan lække ind i motorcylinderen og ned på jorden, så motoren måske ikke kan starte.

    Opbevaring af maskinen

    1. Tilsæt brændstofstabilisator til frisk brændstof som foreskrevet af brændstofstabilisatorproducenten ved årets sidste påfyldning.

      Important: Opbevar ikke brændstof længere tid end anbefalet af brændstofstabilisatorens producent.

    2. Lad motoren køre i 10 minutter for at fordele brændstoffet, der er tilsat stabilisator, i brændstofsystemet.

    3. Lad maskinen køre, indtil motoren løber tør for brændstof.

    4. Spæd motoren, og start den igen.

    5. Lad motoren køre, indtil den slukker. Når du ikke længere kan starte motoren, er den tilstrækkeligt tør.

    6. Lad motoren køle af.

    7. Tag nøglen ud.

    8. Rengør sneslyngen grundigt.

    9. Pletmal ridsede overflader med maling, der kan købes hos en autoriseret serviceforhandler. Slib de berørte områder med sandpapir, før de males, og brug et rustforebyggende middel for at forhindre, at metaldele ruster.

    10. Spænd alle løse skruer, bolte og låsemøtrikker. Reparer eller udskift alle beskadigede dele.

    11. Tildæk sneslyngen, og opbevar den på et rent, tørt sted, der er utilgængeligt for børn.

    Fjernelse af sneslyngen fra opbevaringsstedet

    Udfør de årlige vedligeholdelsesprocedurer som angivet i skemaet over anbefalet vedligeholdelse. Se .

    Fejlfinding

    ProblemPossible CauseCorrective Action
    Den elektriske starter kører ikke (kun ved modeller med elektrisk start).
    1. Netledningen er udkoblet ved stikkontakten eller sneslyngen.
    2. Netledningen er slidt, korroderet eller beskadiget.
    3. Stikkontakten får ikke tilført strøm.
    1. Slut netledningen til stikkontakten og/eller sneslyngen.
    2. Udskift netledningen.
    3. Få en kvalificeret elektriker til at strømforsyne stikkontakten.
    Motoren starter ikke eller er svær at starte.
    1. Nøglen er ikke i tændingen.
    2. Chokeren er i positionen Off (fra), og spædepumpen er ikke trykket ind.
    3. Brændstofafbryderventilen er ikke åben.
    4. Gashåndtaget er ikke i positionen Fast (hurtig).
    5. Brændstoftanken er tom, eller brændstofsystemet indeholder gammelt brændstof.
    6. Tændrørskablet sidder løst eller er faldet af.
    7. Tændrøret er ødelagt eller snavset, eller mellemrummet er forkert.
    8. Brændstoffets udluftningsdæksel er blokeret.
    9. Motoroliestanden i krumtaphuset er for lav eller for høj.
    1. Sæt nøglen i tændingen.
    2. Flyt chokeren til positionen On (til), og tryk spædepumpen ind tre gange.
    3. Åbn brændstofafbryderventilen.
    4. Sæt gashåndtaget i positionen Fast (hurtig).
    5. Aftap og/eller fyld brændstoftanken med frisk brændstof (ikke mere end 30 dage gammelt). Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
    6. Slut kablet til tændrøret.
    7. Kontroller tændrøret, og juster om nødvendigt mellemrummet. Udskift tændrøret, hvis det er ødelagt, snavset eller revnet.
    8. Fjern udluftningsbegrænsningen, eller udskift brændstofdækslet.
    9. Påfyld eller aftap olie for at justere oliestanden i motorens krumtaphus, så oliestanden når op til mærket Full (fuld) på målepinden.
    Motoren kører ujævnt.
    1. Chokeren er i den tændte position.
    2. Brændstofafbryderventilen er ikke helt åben.
    3. Brændstoftanken er næsten tom eller indeholder gammelt brændstof.
    4. Tændrørskablet sidder løst.
    5. Tændrøret er ødelagt eller snavset, eller mellemrummet er forkert.
    6. Motoroliestanden i krumtaphuset er for lav eller for høj.
    1. Flyt chokeren til den slukkede position.
    2. Åbn brændstofafbryderventilen.
    3. Aftap og fyld brændstoftanken med frisk brændstof (ikke mere end 30 dage gammelt). Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
    4. Slut kablet til tændrøret.
    5. Kontroller tændrøret, og juster om nødvendigt mellemrummet. Udskift tændrøret, hvis det er ødelagt, snavset eller revnet.
    6. Påfyld eller aftap olie for at justere oliestanden i motorens krumtaphus, så oliestanden når op til mærket Full (fuld) på målepinden.
    Motoren kører, men maskinen kaster ikke sne ud ordentligt eller kaster slet ikke sne ud.
    1. Gashåndtaget er ikke i positionen Fast (hurtig) ved snerydning.
    2. Sneslyngen bevæger sig for hurtigt til at kunne foretage snerydning.
    3. Du forsøger at fjerne for meget sne pr. bane.
    4. Du forsøger at fjerne meget tung eller våd sne.
    5. Udblæsningsslisken er tilstoppet.
    6. Sneglens/rotoren drivrem er løs eller er hoppet af remskiven.
    7. Sneglens/rotorens drivrem er slidt eller knækket.
    1. Sæt gashåndtaget i positionen Fast (hurtig).
    2. Skift til et lavere gear.
    3. Reducer mængden af sne, som fjernes pr. bane.
    4. Overbelast ikke maskinen med meget tung eller våd sne.
    5. Rens udblæsningsslisken.
    6. Monter og/eller juster sneglens/rotorens drivrem. Du kan få yderligere serviceoplysninger på www.Toro.com eller indlevere sneslyngen til en autoriseret serviceforhandler.
    7. Udskift sneglens/rotorens drivrem. Du kan få yderligere serviceoplysninger på www.Toro.com eller indlevere sneslyngen til en autoriseret serviceforhandler.
    Udblæsningsslisken låses ikke på plads eller bevæger sig ikke.
    1. Låsen til udblæsningsslisken er ikke justeret korrekt.
    1. Juster låsen til udblæsningsslisken.
    Sneslyngen rydder ikke sneen væk fra overfladen ordentligt.
    1. Gliderne og/eller skraberen er ikke justeret korrekt.
    2. Der er ikke det samme tryk i dækkene.
    1. Juster gliderne og/eller skraberen.
    2. Kontroller og juster trykket i et eller begge dæk.