Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Få yderligere oplysninger i inkorporeringserklæringen bagest i denne udgivelse.

Note: Når sættet er monteret på traktionsenheder i Reelmaster 5010-serien, er det dækket af patentnummer 7,017,703.

Advarsel

Der kan forekomme personskader, hvis traktionsenheden vælter.

Benyt altid sikkerhedssele og styrtbøjle samtidig, når du kører maskinen.

Sikkerhed

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

r:\decal110-8869
r:\decal110-8973

Montering

Klargøring af maskinen

  1. Parker maskinen på en plan overflade.

  2. Aktiver parkeringsbremsen.

  3. Tryk på aktiverings-/deaktiveringskontakten til positionen DISENGAGE (deaktiver).

  4. Flyt sænk+klip/hæv-håndtaget til positionen MOW (klipning).

  5. Sluk motoren, og tag nøglen ud.

  6. Vent, indtil alle bevægelige dele standser.

  7. Lad motoren køle af.

Montering af hjulmotorenhederne

Dele, der skal bruges til dette trin:

Højre hjulmotor1
Venstre hjulmotor1
Hydraulikfitting, 45°4
Bolt (1/2 x 2-1/4 tomme)8
Sikringsskive (1/2 tomme)8
  1. Løft maskinens bagende, og understøt den med donkrafte.

  2. Fjern de 5 låsemøtrikker, der fastgør hvert bagdæk på hjulspindlens nav (Figur 1). Afmonter dækkene.

    g004066
  3. Fjern de 4 flangebolte, der fastgør hver hjulspindel på hver hjulmotorkasse (Figur 1). Afmonter hjulspindlerne. Det er ikke nødvendigt at fjerne hjulnavet fra spindlen.

  4. Monter to 45°-hydraulikfittinger i hver hjulmotorenhed (Figur 2). Placer fittingerne, så de peger lige bagud.

    Note: Kontroller, at O-ringene er smurt og korrekt placeret på alle fittingerne før montering.

    g004067
  5. Identificer venstre og højre hjulmotorer. Hjulmotoren til maskinens højre side identificeres ved riller på ydersiden af motorhuset. Venstre motor kan også identificeres ved et lille gult klistermærke eller en malet markering på motorhuset.

  6. Monter den respektive hjulmotorenhed på hver hjulkasse ved hjælp af 4 bolte (½" x 2¼") og sikringsskiver (½") (Figur 3). Tilspænd boltene med et moment på 95 til 108 N⋅m.

    g004068

Montering af manifolden

Dele, der skal bruges til dette trin:

Manifold1
Hydraulikfitting, lige7
Fejlfindingsfitting2
Støvhætte2
Bolt (3/8 x 1-3/4 tomme)3
Sikringsskive (3/8 tomme)3
Afstandsbøsning3
  1. Monter 4 lige hydraulikfittinger bagest i manifolden (Figur 4).

    g004069
  2. Monter 2 fejlfindingsfittinger i hver side af manifolden sammen med støvhætter (Figur 4).

  3. Monter 3 lige hydraulikfittinger i bunden af manifolden (Figur 4).

  4. Monter manifoldenheden på undersiden af manifoldbeslaget ved hjælp af 3 bolte (3/8 x 1-3/4 tomme), sikringsskiver (3/8 tomme) og afstandsbøsninger. Placer afstandsbøsningerne mellem manifoldbeslaget og toppen af manifolden. Manifolden skal placeres, så fittingerne peger bagud og nedad (Figur 5).

    Note: Kontroller, at O-ringene er smurt og korrekt placeret på alle fittingerne før montering.

    g004070

Montering af hjulmotorslangerne

Dele, der skal bruges til dette trin:

Hydraulikslange4
  1. Skru løst enden af hver hydraulikslanges 45°-fitting fast på de lige fittinger bagest på manifolden (Figur 6).

    g004072
  2. Før de 2 venstre slanger frem til venstre hjulmotor. Forbind den øvre manifoldslange til den øvre hjulmotorfitting og den nedre manifoldslange til den nedre hjulmotorfitting (Figur 7). Hvis slangerne ikke føres korrekt, kan de komme i kontakt med dækkene eller bagkofangeren, og dette vil beskadige slangerne.

    Important: Kryds ikke hydraulikslangerne, når du fører dem frem til hjulmotorerne fra manifolden.

    g004071
  3. Gentag proceduren for højre hjulmotor. Placer slangerne som vist i Figur 8, og tilspænd alle slangefittingerne.

    g004073
  4. Monter bagdækkene igen, og tilspænd låsemøtrikkerne med et moment på 115 til 135 N⋅m.

    Important: Kontroller slangeføringen for at sikre, at der er tilpas afstand, når akslen oscillerer, og når rattet er drejet helt til højre og venstre. Der skal være en afstand på min. 13 mm mellem dæk og aksel.

Montering af manifoldrørene

Dele, der skal bruges til dette trin:

Hydraulikrør, delnr. 108-76241
Hydraulikrør, delnr. 108-76251
Hydraulikrør, delnr. 108-76261
Skotlåsemøtrik3
Rørklemmehalvdele2
Maskinskrue (5/16 x 1-1/2 tomme)1
Flad skive (0,344 x 0,688)1
Låsemøtrik (5/16 tomme)1
  1. Før hydraulikrøret med delnr. 108-7624 fra den venstre manifoldfitting, der er mærket ”RF”, frem til det højre hul i stellets højre skotbeslag (Figur 9).

  2. Fastgør bagenden af hydraulikrøret til manifoldfittingen og forenden til skotbeslaget ved hjælp af en skotlåsemøtrik (Figur 9).

  3. Før hydraulikrøret med delnr. 108-7626 fra den midterste manifoldfitting, der er mærket ”REV”, frem til hullet i stellets venstre skotbeslag (Figur 9).

  4. Fastgør bagenden af hydraulikrøret til manifoldfittingen og forenden til skotbeslaget ved hjælp af en skotlåsemøtrik.

  5. Før hydraulikrøret med delnr. 108-7625 fra den højre manifoldfitting, der er mærket ”LF”, frem til det venstre hul i stellets højre skotbeslag (Figur 9).

  6. Fastgør bagenden af hydraulikrøret til manifoldfittingen og forenden til skotbeslaget ved hjælp af en skotlåsemøtrik.

  7. Fastgør de 2 højre skotrør sammen med rørklemmehalvdelene, maskinskruen (5/16 x 1-1/2 tomme), den flade skive (0,344 x 0,688) og en låsemøtrik (5/16 tomme) (Figur 9).

    g004074

Afmontering af det forreste rør og hydraulikslangen

  1. Løft enhedens forende, og understøt den med donkrafte.

  2. Fjern låsemøtrikkerne, der fastgør hjulenhederne, og afmonter hjulene.

  3. Fjern maskinskruerne og møtrikkerne, der fastgør hjulskærmene til forakselflangerne (Figur 10).

  4. Afmonter hydraulikslangen fra den øverste fitting på venstre forhjuls motor og fra den nederste fitting på højre forhjuls motor (Figur 10).

  5. Fjern R-klemmerne, der fastgør røret til stellet (Figur 10), og ledningsbåndene, der fastgør bremsekablerne til hydraulikslangerne.

    g004075
  6. Frakobl venstre slange fra den variable pumpe og hydraulikrøret (Figur 10). Fjern også 45°-fittingen fra bunden af den variable pumpe (Figur 10).

    Note: Den højre slange kan også fjernes for at give mere plads til afmontering og montering af det forreste rør. Det er ikke nødvendigt, men kan være en hjælp til monteringen af dette sæt.

Montering af de forreste rør og hydraulikslangen

Dele, der skal bruges til dette trin:

Hydraulikrør, delnr. 108-76221
Hydraulikrør, delnr. 108-76231
Hydraulikfitting, 90°1
Hydraulikslange1
Kabelbånd3
  1. Slut hydraulikrøret med delnr. 108-7622 til den højre hjulmotorfitting og til det højre hydraulikrør i stellets højre skot (Figur 11).

  2. Slut hydraulikrøret med delnr. 108-7623 til den venstre hjulmotorfitting og til det venstre hydraulikrør i stellets højre skot (Figur 11).

  3. Monter en 90°-hydraulikfitting i bunden af den variable pumpe (Figur 11).

  4. Slut hydraulikslangen til den venstre pumpefitting og til hydraulikrøret i stellets venstre skot. Hvis den højre slange blev fjernet, skal den monteres igen nu.

  5. Fastgør hydraulikslangen i bunden af batteribakken ved hjælp af et ledningsbånd (Figur 11).

  6. Monter hjulskærmene på forakselflangerne ved hjælp af maskinskruerne og møtrikkerne, som du fjernede tidligere (Figur 10).

  7. Monter ledningsbåndene for at fastgøre bremsekablerne til hydraulikslangerne.

    g004076

Kontrol af hydraulikslangerne og -rørene

Kontroller hydraulikrørene og -slangerne for lækager, løse fittinger, rør med knæk og løse monteringsstøtter. Foretag de nødvendige udbedringer før drift.

Note: Hold områderne omkring hydrauliksystemet fri for ophobet græs og affald.

Advarsel

Hydraulikvæske, der slipper ud under tryk, kan trænge ind i huden og dermed forårsage personskader. Væske, der ved et uheld er blevet sprøjtet ind i huden, skal fjernes kirurgisk inden for få timer af en læge, der kender til denne type skade, da det ellers kan medføre koldbrand.

  • Hold krop og hænder væk fra små lækagehuller eller dyser, der sprøjter hydraulikvæske ud under højt tryk.

  • Brug pap eller papir til at finde eventuelle hydrauliklækager.

  1. Monter de R-klemmer, du fjernede tidligere, ved hjælp af 2 skruer og låsemøtrikker, og fastgør hydraulikslangerne til maskinstellet som vist i Figur 12.

    g004116
  2. Monter fordækkene ved hjælp af fastgørelsesanordningerne, som du fjernede tidligere. Tilspænd låsemøtrikkerne med et moment på 115 til 135 N⋅m.

  3. Tag maskinen ned fra donkraftene, og sænk enheden ned på jorden.

  4. Kontroller hydraulikoliestanden. Påfyld om nødvendigt væske, så standen når til ”Full”-mærket på målepinden. Se Betjeningsvejledningen for at få flere oplysninger.

  5. Betjen maskinen for at teste, om der er lækager. Sluk maskinen som anvist i Betjeningsvejledningen, og kontroller, om der er lækager i hydrauliksystemet.

  6. Kontroller hydraulikoliestanden igen. Påfyld om nødvendigt væske, så standen når til ”Full”-mærket på målepinden. Se Betjeningsvejledningen for at få flere oplysninger.

Påklæbning af mærkaterne

Dele, der skal bruges til dette trin:

Mærkat2
Mærkat 110-8869, fare1
Mærkat 110-8973, CE-fare (kun Europa)1
  1. Påklæb mærkaterne på de nedenfor anviste placeringer:

    1. Rengør grundigt det område, hvor du ønsker at sætte mærkaten.

    2. Fugt området med vand, evt. med mild sæbe.

    3. Pil mærkaten af papiret, og sæt den på plads.

    4. Tryk hen over mærkatens overflade, idet du starter fra midten af mærkaten og arbejder ud mod kanterne med overlappende strøg.

  2. Brug de mål, der er vist i Figur 13, og find og påklæb en CROSSTRAX-mærkat i nederste, bageste hjørne på begge sider af motorhjelmen.

    g004079
  3. Sæt den korrekte faremærkat ovenpå den eksisterende mærkat på operatørplatformen (Figur 14):

    • For indenlandske enheder anvendes mærkaten 110-8869.

    • For CE-enheder (europæiske enheder) anvendes mærkaten 110-89673.

    g004080