Indledning

Denne græsklippeenhed med roterende skæreknive er monteret på en plænetraktor og er beregnet til brug af professionelle, ansatte operatører i kommercielle anvendelsesområder. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner i parker, på sportsbaner og kommercielle områder. Brug af dette produkt til andre formål end den tilsigtede anvendelse kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Besøg www. Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

Important: Scan QR-koden på serienummermærkaten (hvis udstyret hermed) med din mobilenhed for at tilgå garanti, reservedele og andre produktoplysninger.

g269755

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Få yderligere oplysninger i inkorporeringserklæringen bagest i denne udgivelse.

Advarsel

CALIFORNIEN

Advarsel i henhold til erklæring nr. 65

Brug af dette produkt kan medføre eksponering over for kemikalier, der ifølge staten Californien er kræftfremkaldende og giver medfødte defekter eller andre forplantningsskader.

Sikkerhed

Denne maskine er designet i overensstemmelse med ANSI B71.4-2017 og EN ISO 5395.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge genstande. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå alvorlig personskade

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter maskinen.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Giv dig ikke i kast med aktiviteter, der afleder opmærksomheden, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.

  • Betjen ikke maskinen, uden at alle afskærmninger og øvrige sikkerhedsanordninger sidder og fungerer korrekt på maskinen.

  • Hold afstand til udblæsningsåbninger.

  • Hold omkringstående og børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.

  • Før du forlader førersædet, skal du gøre følgende:

    • Parker maskinen på en plan overflade.

    • Sænk klippeenheden/-erne.

    • Udkobl drevene.

    • Aktiver parkeringsbremsen (hvis udstyret hermed).

    • Sluk motoren, og tag nøglen ud.

    • Vent, til al bevægelse er standset.

Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan det medføre personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet Graphic, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – personlig sikkerhedsanvisning, for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.

Klippeenhed – Sikkerhed

  • Klippeenheden udgør kun en komplet maskine, når den er monteret på en traktionsenhed. Læs traktionsenhedens betjeningsvejledning omhyggeligt for at få komplet vejledning om sikker brug af maskinen.

  • Stands maskinen, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er standset, før du efterser redskabet, når du har ramt en genstand, eller hvis der opstår en unormal vibration i maskinen. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.

  • Hold alle dele i god driftsmæssig stand og alle beslag tilspændt. Udskift alle slidte eller beskadigede mærkater.

  • Brug kun tilbehør, redskaber og reservedele, der er godkendt af Toro.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal120-6604
decal93-6697
decal93-7818
decal93-6696
decal119-6807
decal117-4979
decal133-8061
decal121-5498
decal125-9403

Opsætning

Advarsel

Hvis du lader nøglen sidde i tændingen, kan andre personer utilsigtet komme til at starte motoren og forårsage alvorlig personskade på dig eller andre omkringstående.

Fjern nøglen fra tændingen, før vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.

Fare

Hvis maskinen startes, og kraftudtagsakslen kan rotere, kan det medføre alvorlig personskade.

Du må ikke starte motoren og indkoble kraftudtagskontakten, når kraftudtagsakslen ikke er forbundet til gearkassen på klippeenheden.

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Valg af adaptersættet

Note: Monter det korrekte adaptersæt, inden skjoldet monteres. Du skal bruge skjoldet på 254 cm med bagudkast sammen med ét af følgende adaptersæt:

Adaptersæt model 31102 anvendes til alle traktionsenheder i Groundsmaster® 360-serien med 2-hjulstræk, traktionsenheder i Groundsmaster® 360-serien med 4-hjulstræk fra 2013 og før og traktionsenheder i Groundsmaster® 360-serien fra 2014 inden for følgende intervaller:

ModelSerieinterval
31223314000101 til 314000104
30536314000101 til 314000105
30539314000101 til 314000116

Adaptersæt model 31103 anvendes til traktionsenheder i Groundsmaster® 360-serien med 4-hjulstræk for følgende intervaller:

ModelSerieinterval
31223314000105 og højere
30539314000117 og højere
Alle andre modeller med 4-hjulstræk314000001 og højere

Note: For at kunne betjene skjoldet hensigtsmæssigt skal du installere Revision J eller en nyere version af Toros diagnostiksoftware på køretøjets styresystem.

Adaptersæt, model 31104 anvendes til Groundsmaster® 7210-traktionsenheder i følgende serieintervaller:

ModelSerieinterval
Alle modeller fra 2013 og senere313000001 og højere

Tilspænding af kæderne

Dele, der skal bruges til dette trin:

Afstandsstykke2

Note: Udfør denne procedure, inden plæneklipperskjoldet monteres på en maskine.

  1. Løsn den strop, der anvendes til transport. Sørg for, at der er plads nok til montering af afstandsstykkerne (Figur 4).

    Note: Monter afstandsstykkerne under remskærmen for at holde dem på plads, når stroppen spændes.

  2. Monter afstandsstykkerne foran og bag på plæneklipperskjoldet som vist i Figur 3.

    g319508
  3. Tilspænd stroppen, indtil afstandsstykket rammer hovedplæneklipperskjoldet.

  4. Tilspænd kæderne foran og bag på plæneklipperskjoldet (Figur 4).

  5. Gentag denne procedure på den modsatte side af plæneklipperskjoldet.

    Note: Kassér afstandsstykkerne, når begge sider af plæneklipperskjoldet er indstillet.

    g319509

Produktoversigt

Note: Specifikationer og design kan ændres uden forudgående varsel.

Klippebredde2,54 m
KlippehøjdeKan justeres fra 25 til 127 mm i intervaller på 6 mm
Nettovægt358 kg

Trailers mål

Sørg for, at traileren eller transportkøretøjet (Figur 5) har plads nok til at bære skjoldet sammen med traktionsenheden. Se Figur 6 vedrørende skjoldets mål, når vingeskjoldene er i den hævede position.

g027706
g027696

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør.

Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør for at sikre optimal ydelse og sikre, at maskinen fortsat overholder sikkerhedscertificeringen. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

Betjening

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Forsigtig

Hvis du lader nøglen sidde i tændingen, kan andre personer utilsigtet komme til at starte motoren og forårsage alvorlig personskade på dig eller andre omkringstående.

Fjern nøglen fra tændingen, før vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.

Justering af klippehøjden

Klippehøjden kan justeres fra 25 til 127 mm i intervaller på 6 mm.

Midterskjold

Du kan justere midterskjoldets klippehøjde ved at sætte stopstiften i forskellige huller.

  1. Mens motoren er i gang, trykkes der bagud på plæneklipperens løftekontakt, indtil plæneklipperen er hævet helt. Slip derefter kontakten straks.

  2. Drej stopstiften, indtil tappen på den er ud for hakkene i hullerne i beslaget til justering af klippehøjden, og fjern den (Figur 7).

    g025272
  3. Vælg det hul i klippehøjdebeslaget, som svarer til den ønskede klippehøjde, isæt stiften, og drej den nedad for at låse den fast (Figur 7).

    Note: Der er fire rækker hulpositioner (Figur 7). Den øverste række giver den klippehøjde, der er anført over stiften. Den anden række fra oven giver den højde, der er anført, plus 6 mm. Den tredje række fra oven giver den højde, der er anført, plus 12 mm. Den nederste række giver den højde, der er anført, plus 18 mm. Til positionen på 127 cm er der kun ét hul, og det er placeret i anden række. Her lægges der ikke 6 mm til positionen på 127 mm.

  4. Juster antiskalperingsrullerne og gliderne efter behov.

Vingeskjold

Vingeskjoldenes klippehøjde justeres ved at placere styrehjulsakslerne i styrehjulsgaflernes øverste eller nederste huller, tilføje eller fjerne et lige antal afstandsbøsninger fra styrehjulsgaflerne og fastgøre klippehøjdekraven i de ønskede huller i klippehøjdestangen.

  1. Start motoren, og løft klippeenheden fra jorden, så klippehøjden kan justeres. Sluk motoren, aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen ud, når du har hævet klippeenheden.

  2. Anbring styrehjulsakslerne i de samme huller i begge styrehjulsgafler. Se Figur 8 for at bestemme de korrekte huller til indstillingen.

    g008866

    Note: Når der arbejdes med en klippehøjde på 64 mm eller højere, skal akselbolten sættes i nederste hul på styrehjulsgaflen for at forhindre ophobning af græs mellem hjulet og gaflen. Når der arbejdes med klippehøjder, som er lavere end 64 mm, og der konstateres ophobning af græs, skal maskinen køres baglæns for at trække græsafklippet væk fra området ved hjulet/gaflen.

  3. Fjern strammehætten fra spindelakslen (Figur 8), og lad spindlen glide ud af styrehjulsarmen. Sæt de 2 afstandsstykker (3 mm) på spindelakslen, som de sad oprindeligt. Disse afstandsstykker skal opnå et vandret plan på tværs af hele bredden af klippeenhederne. Sæt det passende antal 13 mm afstandsbøsninger på spindelakslen for at opnå den ønskede klippehøjde, og sæt dernæst spændeskiven på akslen.

    Note: Når der benyttes en klippehøjde på 25 mm, 38 mm eller lejlighedsvist på 51 mm, skal gliderne og rullen flyttes til de højeste huller.

  4. Justeringen bevares ved hjælp af strammehætten.

Justering af sidegliderne

Monter gliderne i den nederste position, når du anvender klippehøjder på over 64 mm, og i den øverste position, når du anvender klippehøjder på under 64 mm.

Note: Når gliderne bliver slidt, kan du flytte dem over på den modsatte side af plæneklipperen ved at vende dem. Herved kan du bruge gliderne længere, før du er nødt til at udskifte dem.

  1. Udkobl kraftudtaget, og aktiver parkeringsbremsen.

  2. Sluk motoren, tag nøglen ud, og vent, til alle bevægelige dele er standset, før du forlader betjeningspositionen.

  3. Løsn skruen forrest på hver glider (Figur 9).

  4. Afmonter flangehovedboltene og møtrikkerne på hver glider.

  5. Flyt hver glider til den ønskede position, og fastgør dem med flangehovedboltene og møtrikkerne (Figur 9).

    Note: Brug kun den øverste eller midterste række huller til justering af gliderne. De nederste huller bruges, når glideren flyttes over på den anden side, og når dette sker, bliver de de øverste huller på den anden side af plæneklipperen.

    g269789
  6. Tilspænd skruen forrest på hver glider med et moment på 9-11 Nm.

Udskiftning af glidepladerne

  1. Hæv vingeskjoldet, og fastgør låsestiften til låsehåndtaget (Figur 10).

    g213562
  2. Fjern fastgørelsesanordningerne, der fastgør den eksisterende glideplade til klippeenheden (Figur 11).

    Note: Kasser den eksisterende glideplade og fastgørelsesanordningerne.

    g213551
  3. Monter den nye glideplade. Se monteringsvejledningen til skjoldglidersættet.

Justering af rullerne

Groundsmaster 360-maskiner

Monter rullerne i den nederste position, når du anvender klippehøjder på over 64 mm, og i den øverste position, når du anvender klippehøjder på under 64 mm.

  1. Udkobl kraftudtaget, og aktiver parkeringsbremsen.

  2. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (Langsom), sluk for motoren, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er stoppet, før du forlader betjeningspositionen.

  3. Hæv maskinens forende, og understøt den med støttebukke.

  4. Afmonter de beslag, der fastgør hver enkelt rulle til plæneklipperen, og flyt rullerne opad eller nedad efter behov (Figur 12).

    g004487
  5. Monter beslagene som vist på illustrationerne.

Nivellering af plæneklipperen

Note: Nivelleringsredskaber til denne klippeenhed fås hos din autoriserede Toro-forhandler.

Nivellering på langs

Klippeenhedernes hældning er forskellen i klippehøjde fra den forreste del af skæreknivniveauet til den bageste del af skæreknivniveauet. Toro anbefaler en knivhældning på 8 til 11 mm. Det betyder, at bagkanten af skæreknivens skæreplan er 8 til 11 mm højere end forkanten.

  1. Parker maskinen på en plan overflade på værkstedets gulv.

  2. Indstil klippeenheden til den ønskede klippehøjde, flyt gashåndtaget til positionen SLOW (langsom), sluk motoren, aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen ud.

  3. Drej den midterste skærekniv, så den peger lige fremad.

  4. Mål med en kort lineal afstanden fra gulvet og op til den forreste spids af skærekniven.

  5. Drej skærekniven, så knivspidsen peger bagud, og mål afstanden fra gulvet og op til knivspidsen bagest på plæneklipperen.

  6. Træk det forreste mål fra det bageste mål for at beregne skæreknivens hældning.

  7. Hæv plæneklipperens bagende ved at justere bøjleskruekontramøtrikkerne (Figur 13), der fastgør de bageste skjoldkæder (Figur 14) til plæneklipperens skjold, så knivhældningen indstilles til 8 til 11 mm.

    g025293
    g025273

Nivellering på tværs

Hvis klipningen er ujævn på tværs af plæneklipperens skårbredde, skal denne fejl rettes på følgende måde:

  1. Parker maskinen på en plan overflade på værkstedets gulv.

  2. Indstil klippeenheden til den ønskede klippehøjde, flyt gashåndtaget til positionen SLOW (langsom), sluk motoren, aktiver parkeringsbremsen, og tag nøglen ud.

  3. Kontroller og juster trykket i de forreste og bageste traktordæk. Se betjeningsvejledningen til traktionsenheden.

  4. Kontroller, om der er bøjede skæreknive

  5. Fjern dækslerne på klippeenhedernes overside.

  6. Drej skærekniven på hver spindel, indtil enderne vender henholdsvis fremad og bagud.

  7. Mål afstanden fra gulvet og op til den forreste spids af skæret.

  8. Juster kontramøtrikkerne, der fastgør skjoldets kæder til plæneklipperskjoldet, indtil plæneklipperskjoldet er i vater (Figur 14).

Foldning af styrehjulsarmen

For at opnå adgang til eller fra operatørområdet, når vingeskjoldene er sammenfoldet, skal styrehjulsarmens lås (Figur 15) udløses, og styrehjulsarmen skal drejes væk fra traktionsenheden.

g025274

Important: Drej styrehjulsarmen tilbage til maskinen, før du klipper græs.

Brug af transportlåse

Før transport af maskinen skal vingeskjoldene hæves, og deres transportlåse (Figur 16) skal fastgøres.

g025275

Tip vedrørende betjening

Brug af hurtigindstilling af gashåndtaget og justering af kørehastigheden

For at kunne opretholde tilstrækkelig kraft til både maskine og klippeskjold, mens du klipper græs, skal du lade motoren køre med gashåndtaget i hurtig position og afpasse kørehastigheden efter forholdene. Sænk kørselshastigheden, når belastningen på skæreknivene øges, og øg kørselshastigheden, når belastningen på skæreknivene sænkes.

Skift af klipperetning

Skift klipperetning, så du undgår at lave hjulspor i plænen med tiden. Dette medvirker også til at sprede det afklippede græs, hvilket øger nedbrydningen og gødningseffekten.

Valg af klippehastighed

Klippekvaliteten kan forbedres ved at køre langsommere.

Valg af den korrekte klippehøjde, som passer til forholdene

Fjern ca. 25 mm eller højst ⅓ af græsstrået, når du klipper. I usædvanligt frodigt og tæt græs kan det muligvis være nødvendigt at sænke den fremadgående hastighed og/eller sætte klippehøjdeindstillingen et niveau højere op.

Rengøring af plæneklipperen

Fjern afklippet græs og snavs fra undersiden af plæneklipperen efter hver anvendelse. Hvis græs og snavs ophober sig i plæneklipperen, bliver kvaliteten af græsslåningen utilfredsstillende med tiden.

Mindsk brandfaren ved at holde motoren, lydpotten, batterirummet, parkeringsbremsen, klippeenhederne og brændstofopbevaringsrummet fri for græs, blade eller for meget fedt. Tør spildt olie eller brændstof op.

Brug trykluft eller en løvblæser til at rengøre drivremsområdet. Monter afmonterede afskærmninger eller dæksler efter endt rengøring.

Vedligeholdelse af skærekniven

Hold skæreknivene skarpe gennem hele græsslåningssæsonen, da en skarp skærekniv skærer græsset rent af uden at rive det over eller få det til at flosse. Hvis græsset rives over eller flosser, bliver spidserne brune, hvilket hæmmer væksten og øger risikoen for sygdom. Kontroller skæreknivenes skarphed dagligt, og kontroller, om de er slidte eller beskadigede. Slib skæreknivene efter behov. Hvis en kniv er beskadiget eller slidt, skal den udskiftes med det samme med en original Toro-kniv. Se Serviceeftersyn af skæreknivene.

Vedligeholdelse

Skema over anbefalet vedligeholdelse

VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
Efter de første 2 timer
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
  • Efter de første 10 timer
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
  • Tilspænding af knivboltene.
  • Efter de første 50 timer
  • Skift olien i plæneklipperskjoldets gearkasse.
  • Hver anvendelse eller dagligt
  • Smør styrehjulsarmenes bøsninger.
  • Smør styrehjulslejerne.
  • Kontrol af skæreknivene.
  • Efter hver anvendelse
  • Rengør klippeenheden.
  • For hver 50 timer
  • Smør smøreniplerne.Smør smøreniplerne øjeblikkeligt efter hver vask.
  • Kontroller remmene.
  • Rengør under klippeenhedens remafskærmninger.
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
  • Tilspænding af knivboltene.
  • For hver 150 timer
  • Kontroller oliestanden i plæneklipperskjoldets gearkasse.
  • For hver 400 timer
  • Skift olien i plæneklipperskjoldets gearkasse.
  • Kontrolliste for daglig vedligeholdelse

    Kopier denne side til daglig brug.

    VedligeholdelsespunkterI ugen:
    Man.Tirs.Ons.Tors.Fre.Lør.Søn.
    Kontroller græsdeflektoren i sænket position (hvis relevant)       
    Kontroller dæktrykket       
    Kontroller skæreknivenes tilstand       
    Smør alle smørenipler1       
    Pletreparationsmaling       

    1. Umiddelbart efter hver vask, uanset det angivne interval.

    Bemærkninger om problemområder
    Eftersyn foretaget af:
    PunktDatoOplysninger
       
       
       
       
       

    Forsigtig

    Hvis du lader nøglen sidde i tændingen, kan andre personer utilsigtet komme til at starte motoren og forårsage alvorlig personskade på dig eller andre omkringstående.

    Fjern nøglen fra tændingen, før vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.

    Advarsel

    Hvis du hæver maskinen og kun bruger en donkraft til at understøtte den med, mens du arbejder under plæneklipperskjoldet, kan donkraften vælte, hvorved klippeskjoldet kan falde ned og knuse dig eller omkringstående personer.

    Brug altid mindst 2 støttebukke til at understøtte maskinen, når du har hævet plæneklipperskjoldet.

    Smøring

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Hver anvendelse eller dagligt
  • Smør styrehjulsarmenes bøsninger.
  • Smør styrehjulslejerne.
  • For hver 50 timer
  • Smør smøreniplerne.Smør smøreniplerne øjeblikkeligt efter hver vask.
  • Maskinen har smørenipler, som skal smøres jævnligt med litiumfedt nr. 2.

    Smør følgende områder:

    • Styrehjulsgaflens akselbøsninger (4) (Figur 17)

      g011557
    • Skjoldled (5) (Figur 18)

      g025655
    • Styrearms drejetapper (4) (Figur 19)

      g025838
    • Vingeskjolds dæksler (10) (Figur 20)

      g025654
    • Foldbar styrearms drejetap (1) (Figur 21)

      g025656
    • Kraftudtags drivaksel (2) (Figur 22)

      g025658
    • Spindelaksellejer (5) (Figur 23)

      g025837

    Serviceeftersyn af olien i plæneklipperskjoldets gearkasse

    Gearkassen er konstrueret til drift med SAE 80W-90-gearolie. Selvom gearkassen leveres med smøreolie fra fabrikken, skal oliestanden kontrolleres, før klippeenheden betjenes første gang.

    Kontrol af olien i plæneklipperskjoldets gearkasse

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    For hver 150 timer
  • Kontroller oliestanden i plæneklipperskjoldets gearkasse.
    1. Parker maskinen på en plan flade.

    2. Sænk plæneklipperskjoldet til en klippehøjdeposition på 2,5 cm.

    3. Udkobl kraftudtaget, slip traktionspedalen, og aktiver parkeringsbremsen.

    4. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (Langsom), stop motoren, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er stoppet, før du stiger af.

    5. Løft fodstøtten, så du kan se plæneklipperskjoldets overside.

    6. Fjern målepinden/påfyldningsproppen, der sidder oven på gearkassen (Figur 24), og kontroller, at oliestanden står mellem mærkerne på målepinden.

      g014267
    7. Hvis oliestanden er lav, skal du påfylde så megen olie, at oliestanden kommer op mellem mærkerne på målepinden.

      Important: Fyld ikke for meget på gearkassen og betjen plæneklipperskjoldet, da det kan beskadige gearkassen.

    Skift af olien i plæneklipperskjoldets gearkasse

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 50 timer
  • Skift olien i plæneklipperskjoldets gearkasse.
  • For hver 400 timer
  • Skift olien i plæneklipperskjoldets gearkasse.
    1. Parker maskinen og klippeenheden på en plan flade.

    2. Sænk plæneklipperskjoldet til en klippehøjdeposition på 2,5 cm.

    3. Udkobl kraftudtaget, slip traktionspedalen, og aktiver parkeringsbremsen.

    4. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (Langsom), sluk for motoren, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er stoppet, før du forlader betjeningspositionen.

    5. Løft fodstøtten, så du kan se plæneklipperskjoldets overside.

    6. Fjern målepinden/påfyldningsproppen, der sidder oven på gearkassen (Figur 24).

    7. Sæt et aftapningskar under aftapningsproppen, som er placeret forrest under gearkassen, og skru aftapningsproppen af, så olien kan løbe ud i aftapningskarret.

    8. Skru aftapningsproppen i igen.

    9. Påfyld så megen olie, ca. 414 ml, at oliestanden kommer op mellem mærkerne på målepinden.

      Important: Fyld ikke for meget på gearkassen og betjen plæneklipperskjoldet, da det kan beskadige gearkassen.

    Eftersyn af remmene

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    For hver 50 timer
  • Kontroller remmene.
  • Rengør under klippeenhedens remafskærmninger.
  • Remme, der holdes stramme af den fjederbelastede styreremskive, er meget slidstærke. Efter mange timers drift vil en rem imidlertid begynde at vise tegn på slitage. Tegn på, at en rem er slidt, er, at den hviner, når den kører rundt, skæreknivene glider, når der klippes græs, flossede remkanter, brændemærker og revner. Hvis du bemærker nogen af disse forhold, skal du udskifte remmen.

    1. Sænk klippeenheden ned på gulvet. Afmonter remskærmene for oven på klippeenheden, og sæt dem til side.

    2. Brug en topnøgle i styrearmens huller til at flytte styreremskiven væk fra drivremmen for derved at løsne remspændingen og lade remmen glide af remskiven (Figur 25).

      g269930
    3. Fjern den gamle rem fra omkring remskiverne og styreremskiven.

    4. Før den nye rem rundt om remskiverne og styreremskivens samling som vist i Figur 26.

    5. Monter remskærmene.

    g269963

    Serviceeftersyn af bøsningerne i styrehjulsarmene

    Styrehjulsarmene har bøsninger presset ind i den øverste og nederste del af røret. Efter mange driftstimer vil disse bøsninger blive slidt. Bøsningerne kontrolleres ved at flytte styrehjulsgaflen frem og tilbage og fra side til side. Hvis styrehjulsspindlen er løs inden i bøsningerne, er bøsningerne slidte og skal udskiftes.

    1. Hæv klippeenheden, så hjulene løftes af jorden. Understøt klippeenheden, så den ikke kan falde ned ved et uheld.

    2. Fjern strammehætten, afstandsbøsningen/-bøsningerne og trykskiven fra den øverste del af styrehjulsspindlen.

    3. Træk styrehjulsspindlen ud af monteringsrøret. Lad trykskiven og afstandsbøsningen/-bøsningerne sidde på bunden af spindlen.

    4. Sæt en uddriver ind i den øverste eller nederste del af monteringsrøret, og driv bøsningen ud af røret (Figur 27).

      g004737
    5. Før den anden bøsning ud af røret.

    6. Rengør indersiden af rørene for at fjerne evt. snavs.

    7. Smør indersiden og ydersiden af de nye bøsninger med fedt.

    8. Før bøsningerne ind i monteringsrøret med en hammer og en flad plade.

    9. Efterse styrehjulsspindlen for slid, og udskift den, hvis den er beskadiget.

    10. Skub styrehjulsspindlen gennem bøsningerne og monteringsrøret.

    11. Skub trykskiven og afstandsbøsningen/-bøsningerne på spindlen.

    12. Monter strammehætten på styrehjulsspindlen for at holde alle dele på plads.

    Eftersyn af styrehjulene og lejerne

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 2 timer
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
  • Efter de første 10 timer
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
  • For hver 50 timer
  • Stram styrehjulsmøtrikkerne.
    1. Skru låsemøtrikken af bolten, der holder styrehjulsenheden fast i styrehjulsgaflen (Figur 28).

      g004738
    2. Tag fat i styrehjulet, og tag bolten ud af gaflen eller drejearmen.

    3. Fjern lejet fra hjulnavet, og lad lejeafstandsbøsningen falde ud (Figur 28).

    4. Fjern lejet fra den modsatte side af hjulnavet.

    5. Kontroller lejer, afstandsklods og hjulnavets inderside for slid. Udskift beskadigede dele.

    6. Saml styrehjulet ved at skubbe lejet ind i hjulnavet.

      Note: Tryk på lejets yderste løbering, når du monterer lejerne.

    7. Skub lejeafstandsstykket ind i hjulnavet. Skub det andet leje ind i hjulnavets åbne ende, så lejeafstandsstykket holdes fast inden i hjulnavet.

    8. Monter styrehjulsenheden i styrehjulsgaflen, og fastgør den med bolten og låsemøtrikken.

    Serviceeftersyn af skæreknivene

    Skæreknivssikkerhed

    En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.

    • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

    • Vær forsigtig, når du efterser skæreknivene. Pak skæreknivene ind, eller bær handsker, og vær forsigtig når du efterser skæreknivene. Du må kun udskifte eller slibe skæreknivene. De må aldrig rettes ud eller svejses.

    • På maskiner med mange skæreknive skal du være meget forsigtig, da én skæreknivs rotation kan få andre skæreknive til at rotere.

    Før besigtigelse eller eftersyn af skæreknivene

    1. Udkobl kraftudtaget, slip traktionspedalen, og aktiver parkeringsbremsen.

    2. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (Langsom), stop motoren, tag nøglen ud, og vent, indtil alle bevægelige dele er stoppet, før du stiger af.

    Kontrol for bøjede skæreknive

    1. Udkobl kraftudtaget, slip traktionspedalen, og aktiver parkeringsbremsen.

    2. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (Langsom), sluk for motoren, tag nøglen ud, og vent, til alle bevægelige dele er standset, før du forlader betjeningspositionen.

    3. Drej skæreknivene, indtil enderne vender fremad og bagud (Figur 29).

      g025277
    4. Mål fra en plan overflade til skærekanten, position A, på knivene(Figur 29). Noter dette mål.

    5. Drej de modsatte ender af knivene fremad.

    6. Mål fra en plan overflade til knivenes skærekant ved samme punkt som i trin 3 ovenfor. Forskellen mellem målene fra trin 3 og 4 må ikke overstige 3 mm. Hvis dette mål overskrider 3 mm, er kniven bøjet og skal udskiftes. Se Kontrol for bøjede skæreknive og Afmontering og montering af kniv(e).

      Advarsel

      En bøjet eller beskadiget kniv kan gå i stykker og skade dig eller omkringstående alvorligt eller endda medføre døden.

      • Udskift altid en bøjet eller beskadiget kniv med en ny kniv.

      • Fil eller lav ikke skarpe hakker i knivenes kanter eller flader.

    Afmontering og montering af kniv(e)

    Kniven skal udskiftes, hvis den rammer en fast genstand, eller hvis den er ude af balance, slidt eller bøjet. Brug altid originale Toro-knive ved udskiftning for at sikre sikkerheden og en optimal ydelse. Brug aldrig knive, der er fremstillet af andre producenter, da de kan være farlige at bruge.

    1. Hæv klippeenheden til øverste position, aktiver parkeringsbremsen, stands motoren, og tag tændingsnøglen ud. Understøt klippeenheden, så den ikke kan falde ned ved et uheld.

    2. Tag fat i enden af kniven med en klud eller en tyk handske. Fjern knivbolten, antiskalperingsskålen og skærekniven fra spindelakslen (Figur 30).

      g010555
    3. Monter klingeseglet, så det vender mod klippeenheden med antiskalperingskoppen og klingebolten. Spænd skæreknivsbolten til 115 til 149 Nm.

      Important: Den buede del af skærekniven skal pege mod indersiden af klippeenheden for at sikre en god klipning.

    Eftersyn og slibning af skærekniven(e)

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 10 timer
  • Tilspænding af knivboltene.
  • Hver anvendelse eller dagligt
  • Kontrol af skæreknivene.
  • For hver 50 timer
  • Tilspænding af knivboltene.
  • Fare

    En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.

    • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

    • Forsøg aldrig at rette en bøjet kniv ud.

    • Svejs ikke en skærekniv, der er beskadiget eller revnet.

    • En slidt eller beskadiget skærekniv skal udskiftes med en ny Toro-skærekniv for at sikre produktets fortsatte sikkerhedscertificering.

    Både skærene og seglen – som er den del, der vender opad, modsat skæret – bidrager til en klipning af god kvalitet. Seglet er vigtigt, fordi det løfter græsset lige op, hvilket giver en jævn klipning. Seglen slides dog gradvist ned under drift, hvilket er helt normalt. Efterhånden som seglen nedslides, forringes klippekvalitet i nogen grad, selvom skærene er skarpe. Knivens skær skal være skarpt, så græsset skæres af snarere end rives af. Et sløvt skær viser sig ved, at græssets spidser ser brune og sønderrevne ud. Slib skærene for at rette op på denne tilstand.

    1. Parker maskinen på en plan overflade. Hæv klippeenheden, aktiver parkeringsbremsen, sæt traktionspedalen i neutral position, sæt kraftudtagets håndtag i positionen OFF (fra), sluk for motoren, og tag nøglen ud.

    2. Undersøg omhyggeligt skæreknivens skær, især der hvor den flade side og den buede side mødes (Figur 31). Da sand og slibematerialer kan slide det metal, der forbinder den flade og den buede side af skærekniven, væk, skal skærekniven kontrolleres, før maskinen anvendes. Hvis du bemærker tegn på slid (Figur 31), skal skærekniven udskiftes. Se Afmontering og montering af kniv(e).

      g006530

      Advarsel

      Hvis skærekniven får lov til at blive slidt, vil der danne sig en slids mellem seglen og den flade del af skærekniven (Figur 31). Før eller siden kan et stykke af skærekniven knække af og blive slynget ud fra husets underside, hvilket muligvis kan medføre alvorlig personskade for dig eller omkringstående personer.

      • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

      • En slidt eller beskadiget skærekniv skal udskiftes med en ny Toro-skærekniv for at sikre produktets fortsatte sikkerhedscertificering.

    3. Undersøg alle knivenes skær. Slib skærene, hvis de er sløve eller hakkede. Slib kun oversiden af skærekanten, og bevar den oprindelige klippevinkel for at sikre, at kniven er skarp (Figur 32). Skærekniven bevarer balancen, hvis der fjernes samme mængde metal på begge skær.

      g000276

      Note: Fjern knivene og slib dem på en slibemaskine. Se Afmontering af skæreknivene. Når du har slebet skærene, skal kniven monteres igen sammen med antiskalperingskoppen og knivbolten. Knivenes segle skal være oven på kniven. Spænd skæreknivsbolten til 115 til 149 Nm.

    Rengøring under klippeenheden

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter hver anvendelse
  • Rengør klippeenheden.
  • Fjern ophobning af græs under klippeenheden hver dag.

    1. Udkobl kraftudtaget, lad traktionspedalen returnere til den neutrale position, og aktiver parkeringsbremsen.

    2. Sæt gashåndtaget i positionen SLOW (langsom), sluk for motoren, tag nøglen ud, og vent, til alle bevægelige dele er standset, før du forlader førersædet.

    3. Hæv klippeenheden til positionen TRANSPORT.

    4. Løft maskinens forende med en donkraft, og understøt den med støttebukke.

    5. Rengør klippeenhedens underside omhyggeligt med vand.

    Opbevaring

    1. Udkobl kraftudtaget, lad traktionspedalen returnere til den neutrale position, sænk klippeenheden, sæt gashåndtaget i positionen SLOW (langsom), og aktiver parkeringsbremsen.

    2. Sluk altid for motoren, og tag nøglen ud. Vent, til al bevægelse standser, og lad maskinen køle af inden justering, rengøring, opbevaring eller reparation.

    3. Rengør klippeenheden grundigt, og vær særligt opmærksom på følgende områder:

      • Under klippeenheden

      • Under klippeenhedens remafskærmninger

      • Kraftudtagsakslen

      • Alle smørenipler og drejepunkter

    4. Kontroller og juster trykket i traktionsenhedens for- og baghjul. Se traktionsenhedens betjeningsvejledning.

    5. Afmonter, slib og afbalancer klippeenhedens skæreknive. Monter skæreknivene igen, og tilspænd knivboltene med et moment på 115 til 149 N∙m.

    6. Kontroller, at der ikke er løse dele, som skal være fastspændte, og efterspænd dem om nødvendigt.

    7. Smør alle smørenipler og drejepunkter med fedt eller olie. Tør overskydende smøremiddel af.

    8. Slib let med sandpapir, og benyt pletreparationslak på lakerede områder, som er blevet ridsede, har været udsat for stenslag eller har rustpletter. Reparer eventuelle buler.