Indledning

Dette er en håndplæneklipper med knivcylindere, der er beregnet til brug af professionelle, ansatte operatører i kommercielle anvendelsesområder. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner. Brug af dette produkt til andre formål end den tilsigtede anvendelse kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Besøg www.Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

Important: Scan QR-koden (hvis udstyret hermed) på serienummermærkaten med din mobilenhed for at få adgang til oplysninger om garanti, reservedele og andre produktoplysninger.

g271512

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Yderligere oplysninger fås på den separate produktspecifikke overensstemmelseserklæring.

Det er en overtrædelse af Section 4442 eller Section 4443 i California Public Resource Code at bruge eller betjene denne motor på et skovklædt, busk- eller græsbegroet område, medmindre motoren er forsynet med en gnistskærm som defineret i Section 4442, der holdes i god driftsmæssig stand, eller medmindre motoren er bygget, udstyret og vedligeholdt med henblik på brandforebyggelse.

Den medfølgende motorvejledning indeholder information om U.S. Environmental Protection Agency (EPA) og California Emission Control Regulation for emissionssystemer, vedligeholdelse og garanti. Nye eksemplarer kan bestilles via motorfabrikanten.

Betjening af denne maskine i en højde på 1.500 m over havets overflade kræver en dyse til store højder. Se betjeningsvejledningen til din Honda-motor.

Advarsel

CALIFORNIEN

Advarsel i henhold til erklæring nr. 65

Udstødningsgassen fra dette produkt indeholder kemikalier, der ifølge staten Californien er kræftfremkaldende samt giver fødselsskader eller andre forplantningsskader.

Brug af dette produkt kan medføre eksponering over for kemikalier, der ifølge staten Californien er kræftfremkaldende og giver medfødte defekter eller andre forplantningsskader.

Sikkerhed

Denne maskine blev designet i overensstemmelse med EN ISO 5395 og ANSI B71.4-2017.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge genstande.

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter maskinen.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Giv dig ikke i kast med aktiviteter, der afleder opmærksomheden, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.

  • Betjen ikke maskinen, uden at alle afskærmninger og øvrige sikkerhedsanordninger sidder og fungerer korrekt på maskinen.

  • Hold omkringstående og børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.

  • Sluk for motoren, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, til al bevægelse standser, før du forlader førersædet. Lad maskinen køle af, inden du justerer, efterser, rengør eller stiller den til opbevaring.

Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan det medføre personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet Graphic, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – personlig sikkerhedsanvisning, for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal120-9570
decal130-8322
decal133-8062
decal138-1644
decal138-1589
decal138-2138
decal138-5533
decal138-5534
decal138-5532

Opsætning

Note: Maskinens venstre og højre side er set fra den normale betjeningsposition.

Justering og montering af klippeenheden

Dele, der skal bruges til dette trin:

Klippeenhed (bestilles separat – kontakt din autoriserede Toro-forhandler)1
Sekskantet rør1
Fjeder1
Muffe1
  1. Juster klippeenheden til dine ønskede indstillinger. Se klippeenhedens betjeningsvejledning.

  2. Monter fjederen, muffen og det sekskantede rør på gearkassens forbindelsesskaft (Figur 3).

    g307641
  3. Monter klippeenheden på maskinen. Se Montering af klippeenheden.

Montering af transporthjulene

Ekstraudstyr

Dele, der skal bruges til dette trin:

Transporthjulssæt (bestilles separat – kontakt din autoriserede Toro-forhandler)1

Transporthjulsættet (model 04123) skal anskaffes, før transporthjulene kan monteres. Kontakt en autoriseret Toro-forhandler for at anskaffe dette sæt.

  1. Monter transporthjulene. Se Montering af transporthjulene.

  2. Sørg for, at dækkene er pumpet op til 0,83 til 1,03 bar (83 til 103 kPa).

Montering af græsopsamleren

Dele, der skal bruges til dette trin:

Græsopsamler1
  1. Tag fat i græsopsamlerens håndtag.

  2. Styr opsamlerens kant ind mellem klippeenhedens sideplader og hen over frontrullen (Figur 4).

    g308471
  3. Monter opsamlerens kroge over stellets øje (Figur 4).

Important: Hvis du taber opsamleren, skal du undersøge vinkelarmens kontaktpunkter i nærheden af opsamlerens nederste kant for skader (Figur 5). Ret dem, før opsamleren bruges.Hvis opsamleren bruges, mens vinkelarmens kontaktpunkter er bøjede, kan det medføre, at opsamleren kommer i kontakt med klippeenheden og forårsage uønsket støj og/eller beskadigelse af opsamleren og klippeenheden.

g032408

Justering af motorhastigheden

Kun for lande, der overholder CE/UKCA-standarderne

Dele, der skal bruges til dette trin:

CE-/UKCA-mærkat1

Hvis du bruger din maskine i et land, der overholder CE- eller UKCA-standarderne, skal du overholde støjbestemmelserne ved at udføre følgende trin:

  • Indstil den høje tomgangsmotorhastighed i henhold til følgende specifikationer:

    • 1018-maskiner: 3.000 o/min.

    • 1021-maskiner: 3.150 o/min.

    Se Justering af den høje tomgangsmotorhastighed.

  • Monter CE-/UKCA-mærkaten over serienummerpladen (Figur 6).

    g415593

Bekræftelse af traktionstromlens position

Traktionstromlens position kan justeres til en position med LOW (lav) eller HIGH (høj) klippehøjde.

Traktionstromlens standardposition er LOW (lav) (Figur 7). Tromlen må ikke justeres til positionen HIGH (høj). Denne position påvirker klippekvaliteten negativt.

g316029

Produktoversigt

g310034
g271082

Koblingsbøjle

Brug koblingsbøjlen (Figur 9) til at aktivere eller deaktivere traktionsdrevet.

  • Aktiver traktionsdrevet: Træk bøjlen op, og hold den mod håndtaget.

  • Deaktiver traktionsdrevet: Slip bøjlen.

Gashåndtag

Brug gashåndtaget (Figur 9) til at justere motorhastigheden.

  • Øg motorhastigheden: Drej håndtaget nedad.

  • Reducer motorhastigheden: Drej håndtaget opad.

Tænd/sluk-kontakt

Kontakten (Figur 9) gør det muligt at starte eller slukke motoren.

  • Start motoren: Tryk ned på den øverste del af kontakten.

  • Sluk motoren: Tryk ned på den nederste del af kontakten.

Driftsbremsehåndtag

Brug driftsbremsen (Figur 9) til at sænke farten eller stoppe maskinen. Træk håndtaget ind mod grebet for at aktivere driftsbremsen.

Parkeringsbremselås

Brug parkeringsbremselåsen (Figur 9) til at aktivere parkeringsbremsen, når du ikke befinder dig i nærheden af maskinen.

  • Aktiver parkeringsbremsen: Indkobl og hold driftsbremsehåndtaget, og roter parkeringsbremselåsen mod dig.

  • Deaktiver parkeringsbremsen: Træk driftsbremsehåndtaget mod grebet.

Klippeenhedens drivhåndtag

Brug klippeenhedens drivhåndtag (Figur 9) til at aktivere eller deaktivere klippeenheden, mens koblingsbøjlen er aktiveret.

  • Aktiver klippeenheden: Flyt håndtaget nedad.

  • Deaktiver klippeenheden: Flyt håndtaget opad.

Timetæller

Timetælleren (Figur 9) registrerer det samlede antal timer, motoren har været i gang. Se tælleren med henblik på planlægning af regelmæssig vedligeholdelse.

Løftehjælpshåndtag

Brug løftehjælpshåndtaget (Figur 9) som hjælp til at justere håndtagshøjden eller hæve og sænke støttebenet.

Justeringshåndtag til håndtagshøjde

Brug håndtagshøjdens justeringshåndtag (Figur 10) til at flytte håndtagshøjden til en behagelig betjeningsposition. Træk op i justeringshåndtaget, og brug løftehjælpshåndtaget til at hæve eller sænke håndtagshøjden.

g271081

Chokerhåndtag

Chokerhåndtag (Figur 11) er placeret forrest til venstre på motoren. Brug håndtaget til at hjælpe med at starte en kold motor. Se Brug af chokerhåndtaget.

g265059

Brændstofafbryderventil

Brændstofafbryderventilen er placeret på siden af motoren under chokerhåndtaget (Figur 11).

Note: Luk brændstofafbryderventilen, når maskinen ikke skal bruges i nogle dage, under transport til og fra arbejdsstedet, samt når maskinen parkeres i en bygning. Se Åbning og lukning af brændstofafbryderventilen.

Startsnorens håndtag

Træk i startsnorens håndtag (Figur 11) for at starte motoren.

Støtteben

Støttebenet (Figur 12) er monteret bag på maskinen. Brug støttebenet, når du på- eller afmonterer transporthjulene eller klippeenheden.

  • Positionen TRANSPORT-WHEEL-SERVICE (transporthjulsservice):

    For at bruge støttebenet til at montere transporthjulene skal du anbringe foden på støttebenet, mens du trækker løftehjælpshåndtaget opad og bagud (Figur 12).

    Forsigtig

    Maskinen er tung og kan overbelaste ryggen, hvis den ikke løftes på korrekt vis.

    Tryk støttebenet ned med foden, og hæv udelukkende maskinen ved hjælp af løftehjælpshåndtaget. Forsøg på at hæve maskinen op på støttebenet på andre måder kan medføre personskade.

  • Positionen CUTTING-UNIT-SERVICE (klippeenhedsservice):

    For at forhindre maskinen i at vælte bagud, når du fjerner klippeenheden, skal du sænke støttebenet og skubbe fjederstiften ud, så den holder støttebenet i den position, der er vist i Figur 13.

  • Tilbagetrækning af støttebenet til positionen STORAGE (opbevaring):

    1. Hold foden på støttebenet, mens du sænker traktionstromlen ned på jorden.

    2. Fjern foden fra støttefoden, og giv støttefoden plads til at vende tilbage til positionen STORAGE (opbevaring).

g310163
g341757
Model 04850Model 04860
Bredde84 cm91 cm
Tørvægt*84 kg86 kg
Klippebredde46 cm53 cm
KlippehøjdeSe betjeningsvejledningen til klippeenheden.
KlemmeAfhænger af knivcylinderhastighed og positionen for knivcylinderens remskive. Se Justering af klippehastigheden.
MotorhastighedLav tomgang: 1.900 ±100 o/min., Høj tomgang: 3.450 ±100 o/min.
Klippehastighed3,2 km/t til 5,6 km/t
Transporthastighed8,5 km/t
* Kun traktionsenhed. Se klippeenhedens betjeningsvejledning for at få oplysninger om den enkelte klippeenheds vægt.

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller en autoriseret Toro-forhandler, eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør.

Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør for at sikre optimal ydelse og sikre, at maskinen fortsat overholder sikkerhedscertificeringen. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

Betjening

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Før betjening

Sikkerhedshensyn før drift

Generelt om sikkerhed

  • Maskinen må aldrig betjenes eller vedligeholdes af børn eller utrænet personale. Vær opmærksom på, at lokale forskrifter kan angive en mindstealder for operatøren. Ejeren er ansvarlig for at træne alle operatører og mekanikere.

  • Bliv fortrolig med anvisningerne for sikker betjening af udstyret samt med betjeningsanordningerne og sikkerhedssymbolerne.

  • Sluk maskinen, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, til al bevægelse standser, inden du forlader førersædet. Lad maskinen køle af, inden du justerer, efterser, rengør eller stiller den til opbevaring.

  • Du skal vide, hvordan man hurtigt standser og slukker maskinen.

  • Kontroller, at dødemandsgreb, sikkerhedskontakter og sikkerhedsanordninger er korrekt påmonteret og fungerer korrekt. Betjen ikke maskinen, hvis de ikke fungerer korrekt.

  • Efterse området, hvor maskinen skal bruges, og fjern alle objekter, som maskinen kan risikere at udslynge.

Brændstofsikkerhed

  • Vær yderst forsigtig, når du håndterer brændstof. Det er letantændeligt, og dampene kan eksplodere.

  • Sluk alle cigaretter, cigarer, piber og andre antændingskilder.

  • Brug kun en godkendt brændstofbeholder.

  • Fjern ikke brændstofdækslet, og fyld ikke brændstof på brændstoftanken, mens motoren kører eller er varm.

  • Du må ikke påfylde eller tømme brændstof i et lukket rum.

  • Opbevar ikke maskinen eller brændstofbeholdere, hvor der er åben ild, gnister eller vågeblus som f.eks. på en vandvarmer eller andre apparater.

  • Hvis du spilder brændstof, må du ikke forsøge at starte motoren. Foretag dig ikke noget, der kan antænde brændstoffet, før dampene har spredt sig.

  • Fyld ikke beholdere i et køretøj eller på en lastbil eller anhænger med plastikforing. Stil altid beholdere på jorden med afstand fra køretøjet før påfyldning.

  • Fjern udstyr fra lastbilen eller anhængeren, og fyld det op igen på jorden. Hvis ikke dette er muligt, skal udstyret påfyldes med en bærbar beholder i stedet for direkte fra en brændstofstander.

  • Sørg for, at dysen hele tiden er i kontakt med kanten af åbningen i brændstoftanken eller -beholderen, der er i drift, indtil påfyldningen er afsluttet.

Udførelse af daglig vedligeholdelse

Udfør de daglige vedligeholdelsesprocedurer. Se Kontrolliste for daglig vedligeholdelse.

Kontrol af motoroliestanden

Kontrollér motoroliestanden før hver brug eller for hver 8 driftstimer. Se Kontrol af motoroliestanden.

Brændstofspecifikationer

Brændstoftankens kapacitet: 2,0 l

Anbefalet brændstof: Blyfri benzin med et oktantal på 87 eller højere ((R+M)/2-ratingmetode)

Ethanol: Benzin med op til 10 % ethanol (gasohol) eller 15 % MTBE (metyl-tertiær-butylæter) pr. volumen er acceptabelt. Ethanol og MTBE er ikke det samme. Benzin med 15 % ethanol (E15) pr. volumen godkendes ikke til brug.

  • Brug aldrig benzin, der indeholder mere end 10 % ethanol pr. volumen, som f.eks. E15 (indeholder 15 % ethanol), E20 (indeholder 20 % ethanol) eller E85 (indeholder op til 85 % ethanol).

  • Anvend ikke benzin, der indeholder metanol.

  • Opbevar ikke brændstof i hverken brændstoftanken eller brændstofdunke hen over vinteren, medmindre du anvender en brændstofstabilisator.

  • Fyld ikke olie i benzin.

  • For at opnå de bedste resultater skal du kun bruge ren og frisk brændstof (der er under 30 dage gammel).

  • Hvis der anvendes ikke-godkendt benzin, kan det medføre ydelsesproblemer og/eller beskadigelse af motoren, som muligvis ikke er dækket af garantien.

Opfyldning af brændstoftanken

  1. Rengør området omkring brændstoftankens dæksel, og tag dækslet af tanken (Figur 14). Fyld brændstoftanken op til bunden af tankens åbning. Se din motors betjeningsvejledning.

    Important: Fyld ikke for meget brændstof på tanken.

    g265976
  2. Monter dækslet til brændstoftanken, og tør eventuelt spildt brændstof op.

Justering af klippehastigheden

Klippehastigheden afgøres af følgende maskinindstillinger:

  • Knivcylinderhastighed: Du kan justere knivcylinderhastigheden til en høj eller lav indstilling. Se Justering af knivcylinderhastigheden.

  • Positionen for knivcylinderens remskive: Du kan indstille knivcylinderens remskiver i 2 positioner. Se klippeenhedens betjeningsvejledning.

Se nedenstående tabel for at afgøre knivcylinderhastigheden og positionen for knivcylinderens remskive med henblik på korrekt klipning:

Klippehastighed

KnivcylinderhastighedRempositionKlippeenhed
med 8 skæreknivemed 11 skæreknivemed 14 skæreknive
LavLav7,3 mm5,3 mm4,2 mm
LavHøj8,7 mm4,4 mm3,5 mm
HøjLav5,9 mm4,3 mm3,4 mm
HøjHøj5,0 mm3,6 mm2,8 mm

Justering af knivcylinderhastigheden

Brug knivcylinderkontrolknappen (Figur 15) til at justere knivcylinderhastigheden.

  • Høj knivcylinderhastighed: Drej knappen, så "H" på knappen er rettet mod maskinens forende.

  • Lav rullehastighed: Drej knappen, så "L" på knappen er rettet mod maskinens forende.

g307646

Justering af håndtagets højde

Brug justeringshåndtaget til håndtagshøjde til at indstille håndtagshøjden til en behagelig betjeningsposition. Se Justeringshåndtag til håndtagshøjde.

Transport af maskinen til et arbejdsområde

Transport af maskinen ved hjælp af transporthjul

Brug transporthjulene til at transportere maskinen over en kortere strækning.

  1. Monter transporthjulene. Se Montering af transporthjulene.

  2. Sørg for, at traktions- og knivcylindergrebene er i positionen NEUTRAL.

  3. Start motoren. Se Start af motoren.

  4. Indstil gashåndtaget til LANGSOM, vip maskinens forende op, aktiver gradvist traktionsdrevet, og øg langsomt motorhastigheden.

  5. Juster gasregulatoren for at betjene plæneklipperen ved den ønskede kørselshastighed og transportere den til den ønskede destination.

Transport af maskinen ved hjælp af en anhænger

Brug en anhænger til at transportere maskinen over en større afstand. Udvis forsigtighed, når maskinen læsses på og af anhængeren.

  1. Kør forsigtigt maskinen op på anhængeren.

  2. Sluk for motoren, aktiver parkeringsbremsen, og drej brændstofventilen til positionen OFF (fra).

  3. Brug en rampe i fuld bredde, når maskinen læsses på en anhænger eller lastbil.

  4. Fastgør maskinen forsvarligt til anhængeren.

Note: Du kan bruge Toro Trans Pro-anhængeren til at transportere maskinen. Se din anhængers betjeningsvejledning for at få anvisninger i, hvordan anhængeren læsses.

Important: Lad ikke motoren køre, mens den transporteres på en anhænger, da der er risiko for, at maskinen beskadiges.

Afmontering af transporthjulene

  1. Slip koblingsbøjlen, brug gashåndtaget til at sænke motorhastigheden, og sluk for motoren.

  2. Flyt støttebenet til positionen TRANSPORT-WHEEL-SERVICE (transporthjulsservice). Se Støtteben.

  3. Fjern transporthjulene ved at skubbe hjulblokeringsbeslagene ud af akslerne (Figur 16).

    g307660
  4. Sænk forsigtigt maskinen ned fra støttebenet ved at skubbe langsomt fremad eller ved at løfte støtten på nederste håndtag, så støttebenet kan springe tilbage til positionen STORAGE (opbevaring). Se Støtteben.

Brug af chokerhåndtaget

Brug chokerhåndtaget til at hjælpe med at starte en kold motor. Flyt håndtaget til positionen CHOKER, når du starter en kold motor. Når motoren starter, skal håndtaget flyttes til positionen KøR.

g273508

Åbning og lukning af brændstofafbryderventilen

Brændstoftilstrømningen til motoren reguleres ved hjælp af brændstofafbryderventilen som følger:

  • For at åbne brændstofventilen skal du dreje brændstofafbrydergrebet mod tilbageslagsstarthåndtaget (Figur 18).

  • For at lukke brændstofventilen skal du dreje brændstofafbrydergrebet væk fra tilbageslagsstarthåndtaget (Figur 18).

    g273576

Under betjening

Sikkerhed under drift

Generelt om sikkerhed

  • Ejeren/operatøren kan forhindre og er ansvarlig for ulykker, som kan forårsage personskade eller tingsskade.

  • Bær korrekt beklædning, herunder beskyttelsesbriller, lange bukser, skridsikkert, kraftigt fodtøj og høreværn. Sæt langt hår op, og bær ikke løstsiddende tøj eller smykker.

  • Betjen ikke maskinen, hvis du er syg, træt eller påvirket af alkohol eller medicin.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Giv dig ikke i kast med aktiviteter, der afleder opmærksomheden, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Før du starter maskinen, skal du sørge for, at alle drev er i neutral, at parkeringsbremsen er aktiveret, og at du sidder i betjeningspositionen.

  • Hold omkringstående og børn væk fra arbejdsområdet. Hvis der er behov for at have medarbejdere til stede, skal du udvise forsigtighed og sørge for, at græsopsamleren er monteret på maskinen.

  • Betjen kun maskinen ved god sigtbarhed for at undgå huller eller skjulte farer.

  • Betjen ikke maskinen, når der er risiko for lynnedslag.

  • Vær forsigtig ved klipning af vådt græs. Dårligt fodfæste kan medføre en faldulykke.

  • Hold dine hænder og fødder væk fra klippeenheden.

  • Se bagud og ned for at sikre, at der er fri bane, før du bakker.

  • Vær forsigtig, når du nærmer dig blinde hjørner, buske, træer eller andre genstande, der kan blokere for dit udsyn.

  • Stands klippeenheden, når du ikke klipper.

  • Udkobl klippeenhedens drev, og sluk maskinen, før klippehøjden justeres.

  • Lad aldrig motoren køre i et område, hvor udstødningsgasser er lukket inde.

  • Efterlad aldrig en kørende maskine uden opsyn.

  • Før du forlader førersædet, skal du gøre følgende:

    • Parker maskinen på en plan overflade.

    • Udkobl klippeenheden/-erne.

    • Aktiver parkeringsbremsen.

    • Sluk maskinen, og tag nøglen ud (hvis udstyret hermed).

    • Vent, til al bevægelse er standset.

  • Sluk maskinen, inden opsamleren tømmes.

  • Rør ikke ved motoren, lydpotten eller udstødningsrøret, mens motoren kører, eller kort tid efter den er slukket, da disse områder kan være så varme, at de kan forårsage brandsår.

  • Sluk for maskinen, og udkobl klippeenhedens drev i følgende situationer:

    • Før brændstoftilførsel

    • Før du fjerner tilstopninger

    • Før græsopsamleren fjernes

    • Før eftersyn, rengøring eller vedligeholdelse af klippeenheden

    • Efter at du har ramt et fremmedlegeme, eller hvis der forekommer en unormal vibration. Efterse klippeenheden for skader, og foretag udbedringer, før du starter og betjener maskinen

    • Før du forlader betjeningspositionen

  • Brug kun tilbehør og redskaber, der er godkendt af Toro® Company.

Sikkerhed på skråninger

  • Skråninger er en væsentlig årsag til, at føreren mister herredømmet, eller at maskinen vælter. Sådanne ulykker kan medføre alvorlige personskader, i værste tilfælde med døden til følge. Du er ansvarlig for sikker betjening på skråninger. Det kræver ekstra forsigtighed at betjene maskinen på alle former for skråninger. Før maskinen betjenes på en skråning, skal du gøre følgende:

    • Gennemgå og forstå instruktionerne vedrørende skråninger i betjeningsvejledningen og på maskinen.

    • Evaluer forholdene på stedet på den pågældende dag for at fastslå, om skråningen er sikker at betjene maskinen på. Brug sund fornuft og god dømmekraft, når du foretager denne evaluering. Ændringer i terrænet, såsom fugt, kan hurtigt påvirke maskinens funktion på en skråning.

  • Kør på tværs af skråninger, aldrig op og ned. Undgå betjening på meget stejle eller våde skråninger. Dårligt fodfæste kan medføre en faldulykke.

  • Identificer farer ved foden af skråningen. Betjen ikke maskinen i nærheden af bratte afsatser, grøfter, volde, vand og andre risikoområder. Maskinen kan pludselig vælte, hvis et hjul kører over kanten, eller hvis en kant skrider sammen. Hold sikker afstand mellem maskinen og enhver fare. Brug et håndholdt værktøj til at arbejde i disse områder.

  • Undlad at starte, standse eller vende maskinen på skråninger. Undlad at foretage pludselige hastigheds- eller retningsskift. Drej langsomt og gradvist.

  • Undlad at betjene maskinen under forhold, hvor der er tvivl om traktion, styring eller stabilitet. Vær opmærksom på, at betjening af maskinen på vådt græs, på tværs af skråninger eller ned ad bakke kan medføre, at maskinen mister traktion. Mistet traktion til drevet kan forårsage udskridning samt tab af bremse- og styrekontrol. Maskinen kan glide, selvom du stopper drevet.

  • Fjern eller afmærk forhindringer, såsom grøfter, huller, hjulspor, bump, sten eller andre skjulte farekilder. Højt græs kan skjule forhindringer. Ujævnt terræn kan få maskinen til at vælte.

  • Hvis du mister herredømmet over maskinen, skal du træde væk fra maskinens kørselsretning.

  • Hold altid maskinen i gear, når du kører ned ad skråninger. Der må ikke køres i frigear ned ad bakke (gælder kun enheder med geardrev).

Start af motoren

Note: Du kan finde illustrationer og beskrivelser af de betjeningsanordninger, der er henvist til i dette afsnit. Se Betjeningsanordninger.

Note: Sørg for, at tændrørskablet er monteret på tændrøret.

  1. Sørg for, at traktionsdrivhåndtaget befinder sig i den neutrale position.

  2. Sørg for, at brændstofafbryderventilen er åben. Se Åbning og lukning af brændstofafbryderventilen.

  3. Flyt tænd/sluk-knappen til positionen ON (til).

  4. Brug gashåndtaget til at øge motorhastigheden.

  5. Flyt chokerhåndtaget til midt mellem positionen CHOKE (choker) og RUN (kør), når du starter en kold motor. Se Brug af chokerhåndtaget

    Note: Det er muligvis ikke nødvendigt at bruge chokeren, når du starter en varm motor.

  6. Træk startsnorens håndtag ud, indtil du opnår positiv indkobling. Træk dernæst hårdt i snoren for at starte motoren.

    Important: Træk ikke startsnoren til den yderste grænse, og slip ikke starthåndtaget, når snoren er trukket ud. Snoren kan gå itu, og rekylmekanismen kan blive beskadiget.

  7. Flyt chokerhåndtaget til positionen KøR, mens motoren varmes op.

Tips til betjening

Important: Afklippet græs virker som et smøremiddel ved græsklipning. Overdreven brug af klippeenheden uden græsafklip kan beskadige klippeenheden.

  • Klip greenen frem og tilbage i lige baner på tværs af greenen.

  • For at forhindre opkradsning skal du undgå at udføre cirkulære bevægelser eller dreje maskinen på greenområder.

  • Drej maskinen uden for greenen ved at løfte klippecylinderen (skubbe håndtaget ned) og udføre en dråbeformet vending på traktionstromlen (Figur 19).

    g271799
  • Klip ved normal ganghastighed. Højere hastighed sparer ikke megen tid, men resulterer i en dårligere klipning.

  • Brug justeringsstriberne på opsamleren for at hjælpe med at opretholde en lige linje på tværs at greenen og til at holde maskinen ved en tilsvarende afstand fra kanten af den forrige klipning (Figur 20).

    g309985

Betjening af maskinen under dårlige lysforhold

Brug lysdiodelygtesættet, når du betjener maskinen under dårlige lysforhold. Kontakt en autoriseret Toro-forhandler for at anskaffe dette sæt.

Important: Anvend ikke andre lygtesystemer på denne maskine, da de ikke vil fungere korrekt med motorens vekselstrømsudgang.

Anvendelse af betjeningsanordningerne under klipningen

  1. Start motoren, sæt gashåndtaget til en reduceret hastighed, skub håndtaget ned for at hæve klippeenheden, og indkobl traktionsdrevet for at transportere maskinen til greenens kant eller indkørsel.

  2. Stop maskinen ved kanten eller indkørslen.

  3. Øg hastigheden, indkobl klippeenheden, indkobl traktionsdrevet for at flytte maskinen til greenen, sænk klippeenheden ned på jorden, og begynd at klippe.

Slukning af motoren

  1. Slip koblingsbøjlen.

  2. Flyt gashåndtaget til positionen SLOW (langsom).

  3. Flyt tænd/sluk-knappen til positionen OFF (fra).

  4. Luk brændstofafbryderventilen, før maskinen transporteres eller stilles til opbevaring

Efter betjening

Sikkerhed efter drift

Generelt om sikkerhed

  • Sluk maskinen, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, til al bevægelse standser, inden du forlader førersædet. Lad maskinen køle af, inden du justerer, efterser, rengør eller stiller den til opbevaring.

  • Rengør maskinen for græs og affald for at forhindre brand. Tør spildt olie eller brændstof op.

  • Lad maskinen køle af, før du opbevarer maskinen på et afspærret område.

  • Opbevar ikke maskinen eller brændstofbeholderen, hvor der er åben ild, gnister eller vågeblus som f.eks på en vandvarmer eller på andre apparater.

  • Reducer motorens omdrejningstal, før motoren standses, og luk brændstofafbryderventilen (hvis udstyret hermed) efter klipning.

Anvendelse af betjeningsanordningerne under klipningen

  1. Kør maskinen væk fra greenen, skub håndtaget ned for at hæve klippeenheden, slip koblingsbøjlen, udkobl klippeenheden, og sluk for motoren.

  2. Fjern græsopsamleren, og tøm opsamleren for afklippet græs.

  3. Monter græsopsamleren på maskinen, og kør maskinen til opbevaring.

Transport af maskinen

Transporter maskinen væk fra arbejdsstedet efter græsslåning. Se Transport af maskinen ved hjælp af transporthjul eller Transport af maskinen ved hjælp af en anhænger.

Montering af transporthjulene

  1. Flyt støttebenet til positionen TRANSPORT-WHEEL-SERVICE (transporthjulsservice). Se Støtteben

  2. Skub et hjul på en aksel (Figur 21).

    g307661
  3. Drej hjulblokeringsbeslaget (Figur 21) væk fra hjulets midte, så det kan glide længere ind på akslen.

  4. Drej hjulet frem og tilbage, indtil det glider helt over på akslen, og låseclipsen fastgøres i rillen på drivakslen.

  5. Gentag proceduren på den modsatte side af maskinen.

  6. Sænk forsigtigt maskinen ned fra støttebenet.

Indkobling eller udkobling af transmissionen

Du kan udkoble tromlen fra transmissionen, så maskinen kan manøvreres. Udkobl transmissionen, når du har brug for at flytte maskinen uden at starte motoren (f.eks. ved serviceeftersyn i et lukket område).

Før du betjener maskinen, skal du sørge for, at du har indkoblet transmissionen.

  1. Find håndtaget til traktionsindgreb på transmissionsgearkassen (Figur 19).

    g345112
  2. Udfør følgende trin for at indkoble eller udkoble transmissionen:

    • Udkobling af transmissionen: Drej håndtaget til positionen DISENGAGED (udkoblet).

    • Indkobling af transmissionen: Drej håndtaget til positionen ENGAGED (indkoblet).

Vedligeholdelse

Advarsel

Hvis maskinen ikke vedligeholdes korrekt, kan det føre til for tidligt maskinsystemsvigt og muligvis forårsage skade på dig eller omkringstående.

Hold maskinen i god vedligeholdelses- og driftsmæssig stand som angivet i disse anvisninger.

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Important: Vip ikke maskinen i en vinkel på mere end 25°. Vipning af maskinen i en vinkel på mere end 25° medfører olielækage i forbrændingskammeret og/eller brændstofudslip fra brændstofdækslet.

Important: Se motorens betjeningsvejledning for at få yderligere oplysninger om vedligeholdelsesprocedurer.

Sikkerhed ved vedligeholdelse

  • Før du forlader førersædet, skal du gøre følgende:

    • Parker maskinen på en plan overflade.

    • Indstil gashåndtaget til lav tomgangsposition.

    • Udkobl klippeenheden/-erne.

    • Sørg for, at traktionen er i neutral.

    • Aktiver parkeringsbremsen.

    • Sluk maskinen, og tag nøglen ud (hvis udstyret hermed).

    • Vent, til al bevægelse er standset.

  • Vent, til maskinens komponenter er kølet ned, før du udfører vedligeholdelse.

  • Udfør så vidt muligt ikke vedligeholdelsesarbejde, mens maskinen kører. Hold afstand til bevægelige dele.

  • Hvis motoren skal køre for at udføre en vedligeholdelsesjustering, skal du holde hænder, fødder, tøj og alle kropsdele væk fra klippeenheden, redskaber og bevægelige dele. Hold omkringstående væk.

  • Rengør klippeenheden, drevet, lydpotten, køleskærmen og motoren for græs og andet affald for at forhindre brand. Tør spildt olie eller brændstof op.

  • Hold alle dele i god driftsmæssig stand. Udskift alle slidte, beskadigede eller manglende dele og mærkater. Hold alle fastgørelsesanordninger tilspændte for at sikre, at maskinen er i en sikker driftsmæssig stand.

  • Efterse græsopsamlerens komponenter hyppigt, og udskift dem, når det er nødvendigt.

  • Brug kun originale Toro-reservedele for at sørge for en sikker, optimal ydeevne på maskinen. Reservedele, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

  • Kontakt en autoriseret Toro-forhandler, hvis det bliver nødvendigt med større reparationer, eller hvis du har brug for anden hjælp.

Skema over anbefalet vedligeholdelse

VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
Efter de første 20 timer
  • Skift motorolien.
  • Hver anvendelse eller dagligt
  • Kontroller motoroliestanden.
  • Efterse luftfilterindsatserne.
  • For hver 50 timer
  • Rengør luftfilterindsatserne.
  • For hver 100 timer
  • Skift motorolien.
  • Efterse og juster tændrøret. Udskift det om nødvendigt.
  • For hver 300 timer
  • Udskift papirfilterindsatsen (oftere under støvede driftsforhold).
  • Udskift tændrøret.
  • Kontrolliste for daglig vedligeholdelse

    Important: Kopier denne side til daglig brug.

    VedligeholdelsespunkterI ugen:
    Man.Tirs.Ons.Tors.Fre.Lør.Søn.
    Kontroller, at bremselåshåndtaget fungerer korrekt.       
    Kontroller brændstofstanden.       
    Kontroller motoroliestanden.       
    Kontroller luftfilteret.       
    Rengør motorens køleribber.       
    Kontroller, om der er usædvanlige motorlyde.       
    Kontroller for usædvanlige lyde under drift.       
    Kontroller afstanden mellem knivcylinderen og bundkniven.       
    Kontroller justeringen af klippehøjden.       
    Reparer beskadiget maling.       
    Rengør maskinen.       

    Bemærkninger om problemområder

    Eftersyn foretaget af:
    PunktDatoOplysninger
       
       
       
       
       
       
       
       

    Tiltag forud for vedligeholdelse

    Klargøring af maskinen til vedligeholdelse

    Advarsel

    Mens du vedligeholder eller justerer maskinen, kan andre starte motoren. Utilsigtet start af motoren kan forårsage alvorlig skade på dig eller andre personer i nærheden.

    Slip koblingsbøjlen, aktiver parkeringsbremsen, og træk tændrørskablet af tændrøret, inden du udfører vedligeholdelsesarbejde. Skub også tændrørskablet til side, så det ikke utilsigtet kommer i kontakt med tændrøret.

    Udfør følgende inden serviceeftersyn, rengøring eller justering af maskinen.

    1. Parker maskinen på en plan overflade.

    2. Sluk derefter motoren.

    3. Aktiver parkeringsbremsen.

    4. Vent, til alle bevægelige dele er standset, og lad motoren køle af inden serviceeftersyn, opbevaring eller reparationer.

    5. Frakobl tændrørskablet (Figur 23).

      g265998

    Motorvedligeholdelse

    Motorsikkerhed

    • Lav ikke om på regulatorhastigheden, og kør ikke motoren med for høj hastighed.

    • Lad motoren køre tør, eller fjern brændstoffet med en håndpumpe. Tøm aldrig tanken med en hævert. Hvis du skal tappe brændstoftanken, skal det foregå udendørs.

    Serviceeftersyn af motorolien

    Fyld krumtaphuset med ca. 0,56 l af den korrekte viskositetsolie inden start. Motoren kan anvende ethvert oliemærke af høj kvalitet, som bærer American Petroleum Institutes (API) "service classification" (serviceklassifikation) SJ eller højere. Vælg den rette olieviskositet (vægt) i henhold til omgivelsestemperaturen. Figur 24 illustrerer den anbefalede temperatur/viskositet.

    g013375

    Note: Multigrade-olier (5W-20, 10W-30 og 10W-40) øger olieforbruget. Kontroller motoroliestanden hyppigere, når du bruge disse olier.

    Kontrol af motoroliestanden

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Hver anvendelse eller dagligt
  • Kontroller motoroliestanden.
  • Det perfekte tidspunkt at kontrollere motoroliestanden på er, når motoren er afkølet, eller inden du starter motoren for første gang den dag. Hvis motoren allerede har kørt, skal olien drænes tilbage i sumpen mindst 10 minutter før, der udføres kontrol af motoroliestanden.

    1. Sluk motoren, og vent, til alle bevægelige dele er standset. Se Slukning af motoren.

    2. Placer maskinen, så motoren står plant, og rengør området omkring oliepåfyldningsrøret (Figur 25).

      g266053
    3. Fjern målepinden ved at dreje den mod uret.

    4. Fjern målepinden, og tør pindens ende ren.

    5. Sæt målepinden helt ind i oliepåfyldningsrøret, men skru den ikke på plads.

    6. Fjern målepinden, og kontroller motoroliestanden (Figur 26).

      g019686
    7. Hvis motoroliestanden er forkert, skal du påfylde eller aftappe olie for at afhjælpe det. Se Kontrol af motoroliestanden.

    Skift af motorolien

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Efter de første 20 timer
  • Skift motorolien.
  • For hver 100 timer
  • Skift motorolien.
  • Advarsel

    Olien kan være varm, når motoren har kørt, og kontakt med varm olie kan forårsage alvorlig personskade.

    Undgå kontakt med varm motorolie, når den aftappes.

    1. Sluk motoren, og vent, til alle bevægelige dele er standset. Se Slukning af motoren.

    2. Placer en drænbakke under aftapningsproppen, og lad olien løbe ud.

    3. Fjern aftapningsproppen, spændeskiven og målepinden (Figur 25).

    4. Placer motoren, så olien aftappes fra motoren.

    5. Når olien er aftappet helt, skal du sætte motoren i plan position og sætte aftapningsproppen og en ny spændeskive på.

      Note: Bortskaf den brugte olie på et godkendt genbrugsanlæg.

    6. Hæld langsomt olie i oliepåfyldningshullet, indtil olien er på det korrekte niveau.

    7. Sørg for, at olien er på det korrekte niveau på målepinden. Se Kontrol af motoroliestanden.

    8. Skru målepinden ind i oliepåfyldningshullet.

    9. Tør eventuelt spildt olie op.

    10. Sæt kablet på tændrøret.

    Eftersyn af luftfilteret

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    Hver anvendelse eller dagligt
  • Efterse luftfilterindsatserne.
  • For hver 50 timer
  • Rengør luftfilterindsatserne.
  • For hver 300 timer
  • Udskift papirfilterindsatsen (oftere under støvede driftsforhold).
  • Important: Betjen ikke motoren uden luftfilterindsatsen. Dette vil medføre ekstrem motorskade.

    1. Sluk motoren, og vent, til alle bevægelige dele er standset. Se Slukning af motoren.

    2. Fjern vingemøtrikken, der fastgør luftfilterdækslet (Figur 27).

    3. Fjern luftfilterdækslet.

      Note: Sørg for, at der ikke falder snavs eller affald fra luftfilterdækslet ned i basen.

    4. Fjern skumindsatsen og papirindsatsen fra basen.

    5. Fjern skumindsatsen fra papirindsatsen.

    6. Efterse skum- og papirindsatserne. Udskift dem, hvis de er beskadigede eller meget snavsede.

      g265999
    7. Rengør papirindsatsen ved at trykke forsigtigt på det for at fjerne snavset.

      Note: Forsøg ikke at børste snavs af papirindsatsen. Børstning tvinger snavset ind i fibrene. Udskift indsatsen, hvis snavset ikke fjernes, når der bankes på det.

    8. Rengør skumindsatsen med varmt sæbevand eller med ikke-brændbart opløsningsmiddel.

      Note: Brug ikke benzin til at rengøre skumindsatsen, da dette kan medføre risiko for brand eller eksplosion.

    9. Skyl og tør skumindsatsen grundigt.

    10. Tør snavs af basen og dækslet med en fugtig klud.

      Note: Sørg for, at snavs ikke kommer ind i luftkanalen, der fører til karburatoren.

    11. Monter luftfilterindsatserne, og sørg for, at de er korrekt placeret. Sæt den nederste vingemøtrik på.

    12. Monter dækslet, og sæt den øverste vingemøtrik på for at fastgøre det.

    Serviceeftersyn af tændrøret

    VedligeholdelsesintervallerVedligeholdelsesprocedure
    For hver 100 timer
  • Efterse og juster tændrøret. Udskift det om nødvendigt.
  • For hver 300 timer
  • Udskift tændrøret.
  • Brug et NGK BPR6ES-tændrør eller tilsvarende.

    1. Sluk motoren, og vent, til alle bevægelige dele er standset. Se Slukning af motoren.

    2. Rengør området omkring tændrøret.

    3. Fjern tændrøret fra cylinderhovedet.

      Important: Udskift tændrøret, hvis det er revnet, beskadiget eller snavset. Elektroderne må ikke sandblæses, skrabes eller renses, da motoren kan påføres skade af partikler, som trænger ind i cylinderen.

    4. Indstil afstanden til tændrøret til 0,7 mm til 0,8 mm.

      g000533
    5. Monter forsigtigt tændrøret med hånden (for at undgå, at gevindet ødelægges), indtil det er spændt.

    6. Spænd tændrøret ½ gang til, hvis det er nyt. Ellers spændes det 1/8 til ¼ gang til.

      Important: Et løst tændrør kan blive meget varmt og kan beskadige motoren. Hvis et tændrør strammes for hårdt, kan det beskadige gevindene i cylinderhovedet.

    7. Sæt kablet på tændrøret.

    Vedligeholdelse af betjeningsanordningssystem

    Justering af traktionskablet

    Juster traktionskablet, til der opnås en afstand på 1,1 mm mellem friktionsskiven og trykpladen.

    1. Få adgang til friktionsskiven og trykpladen ved at fjerne koblingens dæksel (Figur 29).

      g274480
    2. Løsn kontramøtrikkerne, og juster traktionskablet, så der er en afstand på 1,1 mm mellem friktionsskiven og trykpladen (Figur 30 og Figur 31).

      g309987
      g274479

    Justering af drifts-/parkeringsbremsen

    Juster drifts-/parkeringsbremsen, hvis den glider under drift.

    1. Deaktiver parkeringsbremsen.

    2. Mål frigangen for enden af parkeringsbremsehåndtaget (Figur 32).

      Håndtagets frigang skal være mellem 12,7 og 25,4 mm. Hvis frigangen ikke ligger inden for dette område, skal du fortsætte til trin 3 for at justere bremsekablet.

      g373542
    3. Udfør følgende trin for at justere bremsekablets spænding:

      • For at øge kabelspændingen skal du løsne kablets forreste kontramøtrik og stramme den bageste kontramøtrik (Figur 33). Gentag trin 2, og juster om nødvendigt spændingen.

      • For at mindske kabelspændingen skal du løsne den bageste kontramøtrik og stramme kablets forreste kontramøtrik (Figur 33). Gentag trin 2, og juster om nødvendigt spændingen.

    g344197

    Justering af knivcylinderkontrolkablet

    Udfør følgende trin for at fjerne slæk fra knivcylinderkontrolkablet:

    1. Flyt knivcylinderkontrolknappen til positionen for høj knivcylinderhastighed. Se Justering af knivcylinderhastigheden.

    2. Løsn den bageste kontramøtrik, og spænd den forreste kontramøtrik (Figur 34).

    g311125

    Justering af gaskablet

    For at justere den lave og høje tomgangsmotorhastighed skal du justere kabelrøret og gashåndtagsstoppet. Se Justering af den lave tomgangsmotorhastighed og Justering af den høje tomgangsmotorhastighed.

    Justering af den lave tomgangsmotorhastighed

    Note: Anvend en omdrejningstæller til at aflæse motorhastigheden.

    1. Parker maskinen på et plant underlag, og aktiver parkeringsbremsen.

      Note: Sørg for, at motoren har normal driftstemperatur, inden du justerer gashåndtagskablet.

    2. Start motoren, og brug gashåndtaget til at reducere motorhastigheden til lav tomgang.

    3. Aflæs den lave tomgangsmotorhastighed på omdrejningstælleren.

      Det ideelle område til lav tomgang er 1.800 til 2.000 o/min.

    4. Løsn skruen på kabelrørsklemmen (Figur 35).

      g315295
    5. Flyt kabelrøret, indtil omdrejningstælleren viser 1.900 o/min.

    6. Spænd skruen på kabelrørsklemmen.

    Justering af den høje tomgangsmotorhastighed

    Note: Anvend en omdrejningstæller til at aflæse motorhastigheden.

    1. Parker maskinen på et plant underlag, og aktiver parkeringsbremsen.

      Note: Sørg for, at motoren har normal driftstemperatur, inden du justerer gashåndtagskablet.

    2. Start motoren, og brug gashåndtaget til at øge motorhastigheden til høj tomgang.

    3. Aflæs den høje tomgangsmotorhastighed på omdrejningstælleren.

      Det ideelle område til høj tomgang (til brug i lande, der ikke overholder CE-standarderne) er 3.350 til 3.550 o/min. Hvis omdrejningstælleren viser en hastighed på under 3.350 eller over 3.550 o/min., skal du udføre trin 4 til 6, indtil der opnås en hastighed på mellem 3.350 og 3.550 o/min.

      Hvis du bruger maskinen i et land, der overholder CE-standarderne, skal du justere den høje tomgangshastighed til følgende specifikationer:

      • Flex 1018-maskiner: 3.000 o/min.

      • Flex 1021-maskiner: 3.150 o/min.

    4. Sluk motoren.

    5. Juster gashåndtagsstoppet i henhold til aflæsningen af den høje tomgang på omdrejningstælleren.

      • Flyt gashåndtagsstoppet op for atøge hastighedsgrænsen for høj tomgang.

      • Flyt gasstophåndtaget ned for at reducere hastighedsgrænsen for høj tomgang.

      g315976
    6. Start motoren, og aflæs den nye måling for høj tomgang.

      Hvis omdrejningstælleren viser den korrekte hastighed som beskrevet i trin 3, er justeringen fuldført.

    Vedligeholdelse af klippeenhederne

    Skæreknivssikkerhed

    Vær forsigtig, når du efterser klippeenheden på knivcylinderen. Brug handsker, og vær forsigtig, når der foretages eftersyn af knivcylinderen.

    En slidt eller beskadiget skærekniv eller bundkniv kan gå itu, og et stykke kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan medføre alvorlig personskade eller død.

    • Efterse regelmæssigt skære- og bundknivene for kraftig slitage eller skader.

    • Vær forsigtig, når du efterser knivene. Brug handsker, og vær forsigtig, når du udfører service på dem. Du må kun udskifte eller baglappe skære- og bundknivene. De må aldrig rettes ud eller svejses.

    Montering af klippeenheden

    1. Flyt støttebenet til positionen CUTTING-UNIT-SERVICE (klippeenhedsservice). Se Støtteben.

    2. Ret klippeenheden ind efter stellet.

    3. Flyt affjedringslåsene ned for at fastgøre klippeenheden til maskinen (Figur 37).

      g307906
    4. Flyt muffen ud af transmissionens forbindelsesakselsrille, og isæt det sekskantede rør i klippeenhedens forbindelsesaksel (Figur 37).

    5. Monter græsopsamleren.

    Afmontering af klippeenheden

    Note: Det sekskantede rør udkobles, hvis du indkobler knivcylinderdrevet, når klippeenheden fjernes.

    1. Flyt støttebenet til positionen CUTTING-UNIT-SERVICE (klippeenhedsservice). Se Støtteben.

    2. Fjern græsopsamleren (hvis udstyret hermed).

    3. Flyt muffen (Figur 38) ind i transmissionsakslens rille.

      Note: Dette løsner spændingen fra fjederen.

    4. Skub det sekskantede rør af klippeenhedens forbindelsesaksel (Figur 38).

      g307907
    5. Flyt affjedringslåsene op for at frigøre klippeenheden fra maskinen (Figur 38).

    6. Fjern klippeenheden fra stellet.

    Baglapning af klippeenheden

    Hvis du skal baglappe klippeenheden, skal du bruge sættet til baglappeadgang (model 139-4342). Se betjeningsvejledningen i sættets monteringsvejledning. Kontakt en autoriseret Toro-forhandler for at anskaffe dig dette sæt.

    Opbevaring

    Sikkerhed i forbindelse med opbevaring

    • Sluk for motoren, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, til al bevægelse standser, før du forlader førersædet. Lad maskinen køle af, inden du justerer, efterser, rengør eller stiller den til opbevaring.

    • Opbevar ikke maskinen eller brændstofbeholdere, hvor der er åben ild, gnister eller vågeblus som f.eks. på en vandvarmer eller andre apparater.

    Opbevaring af maskinen

    1. Fjern eventuelt græsaffald, snavs og skidt fra alle maskinens eksterne dele, især motoren. Fjern snavs og avner fra ydersiden af motorcylinderens køleribber og blæserhuset.

      Important: Du kan vaske maskinen med et mildt rengøringsmiddel og vand. Udsæt ikke maskinen for højtryksrensning. Undgå overdreven brug af vand, særligt i nærheden af skiftegrebspladen og motoren.

    2. Ved længere tids opbevaring af maskinen (mere end 30 dage) skal brændstoffet i tanken tilsættes brændstofstabilisator.

      1. Lad motoren køre i 5 minutter for at fordele brændstoffet i brændstofsystemet.

      2. Du kan enten slukke for motoren, lade den køle af og dræne brændstoftanken eller lade motoren køre, indtil den slår fra.

      3. Start motoren, og lad den køre, indtil den slår fra. Start motoren igen, mens chokeren er slukket, indtil motoren ikke kan starte.

      4. Kobl tændrørskablet fra tændrøret.

      5. Brændstoffet skal bortskaffes på forsvarlig vis. Genbrug den i henhold til gældende retningslinjer.

        Note: Opbevar ikke brændstof med stabilisator længere tid end anbefalet af brændstofstabilisatorens producent.

    3. Kontroller og stram alle bolte, møtrikker og skruer. Reparer eller udskift alle slidte og beskadigede dele.

    4. Mal alle ridsede eller blotlagte metaloverflader. Maling kan købes hos en autoriseret Toro-forhandler.

    5. Opbevar maskinen i en ren, tør garage eller på et passende sted. Tildæk maskinen for at beskytte den og holde den ren.