Indledning

Stråklippeenheden er monteret på en traktionsenhed, som er beregnet til brug af professionelle, ansatte operatører i kommercielle anvendelsesområder. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner i parker, golfbaner, på sportsbaner og kommercielle områder. Brug af dette produkt til andre formål end den tilsigtede anvendelse kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.

Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.

Besøg www. Toro.com for at få materialer om produktsikkerhed og oplæring i betjening, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.

Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.

g272197

Denne vejledning advarer dig om mulige farer og giver dig særlige sikkerhedsoplysninger ved hjælp af advarselssymbolet (Figur 2), der angiver en fare, som kan forårsage alvorlig personskade eller død, hvis du ikke følger de anbefalede forholdsregler.

g000502

Denne betjeningsvejledning bruger to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.

Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Få yderligere oplysninger i inkorporeringserklæringen bagest i denne udgivelse.

Sikkerhed

Denne maskine er designet i overensstemmelse med EN ISO 5395 og ANSI B71.4:2017, når opsætningsprocedurerne er blevet gennemført.

  • Læs, forstå og følg alle instruktionerne i traktions- og stråklippeenhedens betjeningsvejledning, før stråklippeenheden betjenes.

  • Lad aldrig børn betjene traktionsenheden eller stråklippeenhederne. Lad ikke voksne betjene traktionsenheden eller stråklippeenhederne uden korrekt instruktion. Det bør kun være uddannede operatører, som har læst denne vejledning, som betjener traktionsenheden eller stråklippeenhederne.

  • Stråklippeenhederne må aldrig betjenes af personer, som er syge, trætte eller påvirkede af medicin eller alkohol.

  • Sørg for, at alle afskærmninger og sikkerhedsanordninger er på plads. Hvis en afskærmning, sikkerhedsanordning eller mærkat er ulæselig eller beskadiget, skal den repareres eller udskiftes, før maskinen sættes i drift. Spænd også alle løse møtrikker, bolte og skruer for at sikre, at stråklippeenheden er i sikker driftsmæssig stand.

  • Bær altid kraftigt, skridsikkert fodtøj. Sæt langt hår op. Bær ikke løstsiddende tøj eller smykker. Brug af øjenværn og sikkerhedsfodtøj anbefales og kræves i henhold til visse lokale forskrifter og forsikringsbestemmelser.

  • Fjern alt snavs og andre genstande, der kan opsamles og udslynges af stråklippeenheden. Hold alle omkringstående væk fra arbejdsområdet.

  • Sluk for motoren, hvis stråklippeenheden rammer en fast genstand, eller hvis enheden vibrerer unormalt. Kontroller stråklippeenheden for eventuelt beskadigede dele. Reparer eventuelle skader, før stråklippeenheden startes og betjenes.

  • Sænk stråklippeenhederne ned til jorden, og tag nøglen ud af tændingen, når du efterlader maskinen uden opsyn.

  • Sørg for, at stråklippeenhederne er i sikker driftsmæssig stand ved at alle beslag fast tilspændt.

  • Fjern nøglen fra tændingen for at forhindre, at nogen utilsigtet kommer til at starte motoren, når du efterser, justerer eller opbevarer maskinen.

  • Udfør kun den vedligeholdelse, som er beskrevet i instruktionerne i denne vejledning. Kontakt en autoriseret Toro-forhandler, hvis det på noget tidspunkt skulle blive nødvendigt med større reparationer, eller hvis du har brug for anden hjælp.

  • Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør for at sikre optimal ydelse og sikre, at maskinen fortsat overholder sikkerhedscertificeringen. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

Generelt om sikkerhed

Dette produkt kan afskære hænder og fødder. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå alvorlig personskade.

  • Læs og forstå indholdet i denne betjeningsvejledning, før du starter maskinen.

  • Betjening af maskinen kræver din fulde opmærksomhed. Giv dig ikke i kast med aktiviteter, der afleder opmærksomheden, da dette kan medføre person- eller tingsskade.

  • Hold hænder og fødder væk fra bevægelige maskinkomponenter.

  • Betjen ikke maskinen, uden at alle afskærmninger og øvrige sikkerhedsanordninger sidder og fungerer korrekt på maskinen.

  • Hold afstand til udblæsningsåbninger.

  • Hold omkringstående og børn væk fra arbejdsområdet. Lad aldrig børn betjene maskinen.

  • Før du forlader førersædet, skal du gøre følgende:

    • Parker maskinen på en plan overflade.

    • Sænk klippeenheden/-erne.

    • Udkobl drevene.

    • Aktiver parkeringsbremsen (hvis udstyret hermed).

    • Sluk motoren, og tag nøglen ud (hvis udstyret hermed).

    • Vent, til al bevægelse er standset.

Hvis maskinen betjenes eller vedligeholdes forkert, kan det medføre personskade. Operatøren skal altid følge sikkerhedsforskrifterne og være opmærksom på advarselssymbolet Graphic, der betyder Forsigtig, Advarsel eller Fare – personlig sikkerhedsanvisning, for at nedsætte risikoen for personskade. Hvis disse forskrifter ikke følges, kan det medføre personskade eller død.

Klippeenhed – Sikkerhed

  • Klippeenheden udgør kun en komplet maskine, når den er monteret på en traktionsenhed. Læs traktionsenhedens betjeningsvejledning omhyggeligt for at få komplet vejledning om sikker brug af maskinen.

  • Stands maskinen, tag nøglen ud (hvis udstyret hermed), og vent, indtil al bevægelse er standset, før du efterser redskabet, når du har ramt en genstand, eller hvis der opstår en unormal vibration i maskinen. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.

  • Hold alle dele i god driftsmæssig stand og alle beslag tilspændt. Udskift alle slidte eller beskadigede mærkater.

  • Brug kun tilbehør, redskaber og reservedele, der er godkendt af Toro.

Skæreknivssikkerhed

En slidt eller beskadiget skærekniv kan gå itu, og et stykke af den kan blive kastet mod dig eller omkringstående, hvilket kan forårsage alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.

  • Efterse jævnligt skærekniven for slid og skader.

  • Vær forsigtig, når du efterser skæreknivene. Pak skæreknivene ind, eller bær handsker, og vær forsigtig når du efterser skæreknivene. Du må kun udskifte eller slibe skæreknivene. De må aldrig rettes ud eller svejses.

  • På maskiner med mange skæreknive skal du være meget forsigtig, da én skæreknivs rotation kan få andre skæreknive til at rotere.

Sikkerheds- og instruktionsmærkater

Graphic

Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes.

decal137-9706

Opsætning

Montering af frontrullen

Stråklippeenheden leveres uden frontrulle. Monter rullen ved hjælp af de løse dele, der følger med stråklippeenheden, og monteringsvejledningen, der følger med rullen.

Omplacering af modvægtene

Stråklippeenhederne leveres med modvægten monteret i højre side og motorophænget monteret i venstre side af stråklippeenheden. Modvægten flyttes til den anden side af stråklippeenheden ved at gøre følgende:

  1. Fjern de 2 maskinskruer, der fastgør modvægten i højre side af stråklippeenheden.

  2. Fjern modvægten (Figur 3).

    g016405
  3. Fjern de (2) unbrakoskruer, der holder motorophænget fast i venstre side af stråklippeenheden.

  4. Fjern motorophænget (Figur 4).

  5. Smør indersiden af drivnoten med fedt (Figur 4).

    g016697
  6. I den højre side af stråklippeenheden skal du påføre et fint lag olie på o-ringen og montere motorophænget med de (2) unbrakoskruer, som du fjernede tidligere.

    Note: Tilspænd skruerne til et moment på 16 til 20 Nm.

  7. I venstre side af stråklippeenheden skal du smøre O-ringen med et fint lag olie og montere modvægten med de skruer, som du fjernede tidligere.

    Note: Tilspænd skruerne til et moment på 16 til 20 Nm.

Montering af bøjleleddet, vinkelleddet eller kædeleddet

For stråklippeenheder der skal monteres på en traktionsenhed med et serienummer før 240000001, skal det korrekte løfteled købes og monteres.

De 2 maskinskruer, der fastgør bøjle-, vinkel- eller kædeleddet, er monteret på stråklippeenheden. Fjern disse skruer, og brug dem til at montere det ønskede led.

  • Et bøjleled (delnr. 105-5740) som vist i Figur 5 er påkrævet til Greensmaster 3000-, 3000-D-, 3050-, 3100-, 3150- og 3150-Q-traktionsenheder (det leveres med de ovennævnte Greensmaster-traktionsenheder).

    1. Monter bøjleleddet øverst på stråklippeenheden med 2 maskinskruer.

    2. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm.

    g011931
  • Der kræves et vinkelled (delnr. 110-2397) til Greensmaster 3250-D-traktionsenheder (det leveres med Greensmaster 3250-D-traktionsenheden).

    1. Placer den forskudte løftekrog mod forenden af stråklippeenheden.

    2. Monter vinkelleddet (Figur 6) øverst på stråklippeenheden med 2 maskinskruer.

    3. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm.

    g008414
  • Der kan også bruges et kædeled (delnr. 106-2601) og et monteringsbeslag (delnr. 105-5738) på Greensmaster 3250-D-traktionsenheden.

    1. Monter kædeleddet øverst på stråklippeenheden med monteringsbeslaget og 2 maskinskruer.

    2. Tilspænd maskinskruerne med et moment på 34 til 40 Nm (Figur 7).

    Note: Når stråklippeenheden monteres på traktionsenheden, skal den brede ende af kædeleddet sættes i løftearmen.

    g011932

Positiv indstilling af stråklipperknivene (over jorden)

  1. Placer stråklippeenheden på en plan overflade.

  2. Placer en målestang, som har samme tykkelse som den ønskede knivhøjde over jorden, under hver ende af stråklippeenheden (Figur 8).

    g381007
  3. Når rullerne kommer i kontakt med den plane flade, skal begge flangemøtrikker løsnes (Figur 8).

  4. Drej klippehøjdejusteringsboltene, indtil begge ender af stråklipperen er i nærheden af den plane flade (Figur 8).

  5. Bekræft højden ved hjælp af et stykke papir for at kontrollere hver ende af skæreknivene.

  6. Tilspænd begge flangelåsemøtrikker.

Negativ indstilling af stråklipperknivene (under jorden)

Note: Det anbefales, at den negative indstilling for skærekniven ikke overstiger en nedramningsdybde på 5 mm.

  1. Placer stråklippeenheden på en plan overflade.

  2. Placer 2 målestænger, som hver har samme tykkelse som den ønskede nedramningsdybde under jorden, under stråklippeenhedens frontrulle og bagrulle.

    Note: Sørg for, at skæreknivene ikke berører målestængerne.

    g379284
  3. Løsn flangemøtrikkerne på rulleenheden.

  4. Drej klippehøjdejusteringsbolten på hvert klippehøjdebeslag, så stråklipperens skæreknive kommer i berøring med den plane overflade i begge ender.

    Note: I takt med, at stråklipperens skæreknive slides, mindskes enhedens diameter, og dybdeindstillingen ændres. Kontrollér jævnligt dybdeindstillingen så den ønskede indstilling opnås.

  5. Tilspænd begge klippehøjdeflangelåsemøtrikker.

Montering af stråklippeenheden

Se traktionsenhedens betjeningsvejledning for anvisninger om montering af stråklippeenheden på maskinen.

Important: Hvis du sætter stråklippeenheden til en negativ indstilling, skal du sørge for ikke at beskadige knivcylindrene ved kontakt med betongulv eller asfalterede overflader.

Note: Stråklippeenheden leveres konfigureret til venstrestyring fra fabrikken. Det kan være nødvendigt at konfigurere den til højrestyring. Se Omplacering af modvægtene.

Produktoversigt

TraktionsenhedskompatibilitetStråklippeenheden kan monteres på Greensmaster 3000-, 3000–D-, 3050-, 3100-, 3150-, 3250–D- og 3150-Q-traktionsenhederne.
KlippehøjdeStråklippehøjden justeres på frontrullen med 2 lodrette skruer og holdes på plads med 2 flangemøtrikker
KlippehøjdeindstillingKlippehøjdeindstillingen for bænken fra er 4,78 mm under jordhøjde til 6,35 mm over jordhøjde.
Knivcylinderens lejerTo forseglede kuglelejer i rustfrit stål med dybe riller, 30 mm indvendig diameter, glider på plads på knivcylinderakslen, holdes på plads af indvendig notet gevindskåret drevindsats. Yderligere indvendig forsegling langs med forseglet eksternt lejehus til ekstra beskyttelse. Knivcylinderposition fastholdes med en bølgespændeskive uden justermøtrik.
RullerBagrullen er en fuld stålrulle med en diameter på 5,1 mm.
GræsafskærmningIkke-justerbar afskærmning med justerbar klippestang for at forbedre græsudkastningen fra knivcylinderen i vådt vejr
ModvægtEn støbejernsvægt, der er monteret over for drivmotoren, holder stråklippeenheden i balance.
Nettovægt31 kg

Redskaber/tilbehør

Der kan fås en række forskellige Toro-godkendte redskaber og tilbehør til brug sammen med maskinen, som gør den bedre og mere alsidig. Kontakt en autoriseret serviceforhandler eller en autoriseret Toro-forhandler, eller gå ind på www.Toro.com for at få en liste over alt godkendt udstyr og tilbehør.

Brug kun originale Toro-reservedele og tilbehør for at sikre optimal ydelse og sikre, at maskinen fortsat overholder sikkerhedscertificeringen. Reservedele og tilbehør, der er fremstillet af andre producenter, kan være farlige, og brug heraf kan gøre garantien ugyldig.

Betjening

Uddannelsesperiode

Vurder stråklippeenhedens ydeevne i den ønskede indstilling, inden stråklippeenheden betjenes på en green. Kør først på et ryddet, ubrugt område for at afgøre, om de ønskede resultater opnås. Juster stråklippeenheden, når du vil ændre indstillingerne.

Note: Når stråklippeenhederne monteres på Greensmaster 3200-, 3200-D- eller 3250-D-traktionsenhederne og betjenes med tung last, kan det være nødvendigt at foretage en justering af bærerammen og aflastningsventilen i enhedskredsløbet.

Tip vedrørende betjening

  • Kør traktionsenheden ved fuld gas med varierende kørselshastighed med henblik på at tage højde for stråklipningsbelastningerne.

  • Den anbefalede, maksimale negative indstilling på stråklipperknivene er en nedramningsdybde på 5 mm.

  • Den strømforsyning, der er nødvendig til betjening af stråklippeenheden, varierer afhængigt af plæne- og jordforhold.

  • Under visse forhold kan det være nødvendigt at reducere kørselshastigheden.

Vedligeholdelse

Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.

Demontering af stråklipperens skæreknivsenhed

Karbidblade monteret

Demonter stråklipperens skæreknivsenheden, når du har brug for at udskifte en skærekniv eller lejerne.

  1. Fastgør kontramøtrikken på enhedens notede indsats med højregevind, der indeholder spændeskiven, i en skruestik.

    Important: Fjern ikke spændeskiven eller møtrikken på denne side af enheden.

  2. Fjern den notede indsats med gevind, lejet og den flokbelagte tætning.

  3. Fjern den notede indsats med venstregevind i den anden ende af akslen.

    Forsigtig

    Skæreknivene er ekstremt skarpe og kan have grater, som du kan skære hænderne på.

    Bær handsker, og vær forsigtig, når skæreknivene fjernes fra akslen.

  4. Fjern lejet, den flokbelagte tætning, skæreknivene og afstandsbøsningerne. Rens og smør den akslen med et tyndt lag fedt for at forenkle monteringen.

    g381387
  5. Påfør gevindlåsemasse med middel styrke (f.eks. blå Loctite 243) på de notede indsatsers gevind ved montering af stråklipperens skæreknivsenhed.

    Important: Det er meget vigtigt, at delene samles i den rigtige rækkefølge. Der må ikke vendes om på skæreknivene, når enheden skilles ad, og de må ikke samles i modsat rækkefølge. Læg mærke til referencehullerne i hver skærekniv. Der er et referencehul til brug ved samling med henblik på at opnå den korrekte skruelinje. Drej skærekniven mod uret i en flad vinkel ved hjælp af referencehul 1 for hver efterfølgende skærekniv med henblik på korrekt montering af stråklipperens skæreknivsenhed.

    g379283
  6. Tilspænd den notede indsats med gevind, sekskantbolten og kontramøtrikken med et moment på 108 til 135 Nm.

Demontering af stråklipperens skæreknivsenhed

Fjederstålknive monteret

Demonter stråklipperens skæreknivsenheden, når du har brug for at udskifte en skærekniv eller lejerne.

  1. Fastgør kontramøtrikken på enhedens notede indsats med højregevind, der indeholder spændeskiven, i en skruestik.

    Important: Fjern ikke spændeskiven eller møtrikken på denne side af enheden.

  2. Fjern den notede indsats med gevind, lejet og den flokbelagte tætning.

  3. Fjern den notede indsats med venstregevind i den anden ende af akslen.

    Forsigtig

    Skæreknivene er ekstremt skarpe og kan have grater, som du kan skære hænderne på.

    Bær handsker, og vær forsigtig, når skæreknivene fjernes fra akslen.

  4. Fjern lejet, den flokbelagte tætning, skæreknivene og afstandsbøsningerne. Rens og smør den akslen med et tyndt lag fedt for at forenkle monteringen.

    Note: Skæreknivssættet af fjederstål har en stor spændeskive og en ekstra skærekniv monteret før den første afstandsbøsning som vist nedenfor.

    g423563
  5. Påfør gevindlåsemasse med middel styrke (f.eks. blå Loctite 243) på de notede indsatsers gevind ved montering af stråklipperens skæreknivsenhed.

  6. Tilspænd den notede indsats med gevind, sekskantbolten og kontramøtrikken med et moment på 108 til 135 Nm.

Serviceeftersyn af rullen

Sættet til genmontering af greenstromlen (delnr. 140-5552) og værktøjssættet til genmontering af greenstromlen (delnr. 140-5553) (Figur 13) er tilgængelige til serviceeftersyn af rullen. Sættet til genmontering af rullen indeholder alle lejer, lejemøtrikker og pakninger til genmontering af rullen.

Værktøjssættet til genmontering af rullen indeholder alt det værktøj og alle de monteringsvejledninger, der er nødvendige til genmontering af rullen med sættet. Se reservedelskataloget, eller kontakt din autoriserede Toro-forhandler, hvis du har brug for hjælp.

g346125