| Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
|---|---|
| Efter hver anvendelse |
|
Denne håndplæneklipper med roterende skæreknive er beregnet til brug af boligejere. Den er primært beregnet til klipning af græs på velholdte plæner på private ejendomme. Den er ikke beregnet til at klippe krat eller til landbrugsformål. Den er designet til at bruge Flex-Force Power System ® 60 V litium-ion-batteripakker. Disse batteripakker er konstrueret, så de kun kan oplades af Flex-Force™ 60 V litium-ion-batteriopladere.
Brug af disse produkter til andre end de tiltænkte formål kan udsætte dig selv og omkringstående for fare.
Model 21836T, 21843T og 21844T indeholder ikke et batteri eller en oplader.
Læs denne vejledning omhyggeligt, så du kan lære at betjene og vedligeholde produktet korrekt samt undgå person- og produktskade. Det er dit ansvar at betjene produktet korrekt og sikkert.
Besøg www.Toro.com for at få flere oplysninger, herunder sikkerhedstip, undervisningsmaterialer, oplysninger om tilbehør, hjælp til at finde en forhandler eller for at registrere dit produkt.
Når du har brug for service, originale Toro-dele eller yderligere oplysninger, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler eller Toros kundeservice samt have produktets model- og serienummer parat. Figur 1 angiver, hvor model- og serienummeret er placeret på produktet. Skriv numrene, hvor der er gjort plads til dette.
Important: Du kan scanne QR-koden på serienummermærkaten (hvis udstyret hermed) med din mobilenhed for at få adgang til garanti, reservedele og andre produktoplysninger.

Advarselssymbolet (Figur 2), der vises i denne betjeningsvejledning og på maskinen, identificerer vigtige sikkerhedsmeddelelser, som du skal følge for at forhindre ulykker.

Advarselssymbolet vises over oplysninger, der advarer dig om farlige handlinger eller situationer og efterfølges af ordet FARE, ADVARSEL eller FORSIGTIG.
FARE angiver en overhængende farlig situation, som, hvis den ikke undgås, vil medføre dødsfald eller alvorlig personskade.
ADVARSEL angiver en potentielt farlig situation, som, hvis den ikke undgås, kan medføre dødsfald eller alvorlig personskade.
FORSIGTIG angiver en potentielt farlig situation, som, hvis den ikke undgås, kan medføre mindre eller moderat personskade.
Denne betjeningsvejledning bruger yderligere to ord til at fremhæve oplysninger. Vigtigt henleder opmærksomheden på særlige mekaniske oplysninger, og Bemærk angiver generel information, som det er værd at lægge særligt mærke til.
![]() |
Få hjælp ved at gå til www.Toro.com/support, hvor du finder instruktionsmateriale, eller ved at kontakte din autoriserede serviceforhandler, inden du returnerer dette produkt. |
Lav ikke om på og deaktiver ikke sikkerhedsanordninger på maskinen, og kontrollér regelmæssigt, at de fungerer korrekt. Forsøg ikke at justere eller lave om på motorhastighedsstyringen, da dette kan føre til en usikker driftstilstand og medføre personskader.
Dette produkt overholder alle relevante EU-direktiver. Yderligere oplysninger fås på den separate produktspecifikke overensstemmelseserklæring.
Læs alle sikkerhedsadvarsler, anvisninger, illustrationer og specifikationer, der følger med dette elværktøj. Manglende overholdelse af alle nedenstående anvisninger kan resultere i elektrisk stød, brand og/eller alvorlig personskade.
Gem alle advarsler og anvisninger til senere brug.
Betegnelsen "elværktøj" i advarslerne henviser til dit strømførende elværktøj (med kabel) eller dit batteridrevne (kabelfri) værktøj.
Sikkerhed på arbejdsområdet
Sørg for, at arbejdsområdet er ryddeligt og godt belyst. Ulykker kan lettere ske i rodede eller mørke områder.
Brug ikke elværktøj i eksplosive atmosfærer, som f.eks. i nærheden af brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj danner gnister, som kan antænde støv eller dampe.
Hold børn og omkringstående væk under betjening af et elværktøj.Distraktioner kan medføre, at du mister kontrollen.
Elsikkerhed
Elværktøjsstikkene skal passe til stikkontakten. Et stik må aldrig ændres på nogen måde. Brug ikke adapterstik med jordet (jordforbundet) elværktøj. Ikke-modificerede stik og matchende stikkontakter reducerer risikoen for elektrisk stød.
Undgå kropskontakt med jordede eller jordforbundne overflader, som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Der er en øget risiko for elektrisk stød, hvis din krop er jordet eller jordforbundet.
Udsæt ikke elværktøj for regn eller våde forhold. Vand, der trænger ind i et elværktøj, øger risikoen for elektrisk stød.
Undlad at bruge ledningen forkert. Brug aldrig ledningen til at bære, trække eller frakoble elværktøjet. Hold ledningen på afstand af varme, olie, skarpe kanter eller bevægelige dele. Beskadigede eller sammenfiltrede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
Brug en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug, når du anvender et elværktøj udendørs. Anvendelse af en ledning, der er egnet til udendørs brug, reducerer risikoen for elektrisk stød.
Hvis anvendelse af et elværktøj på et fugtigt sted ikke kan undgås, skal der anvendes en fejlstrømsafbryderbeskyttet strømforsyning. Brug af en fejlstrømsafbryder reducerer risikoen for elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
Vær agtpågivende, hold øje med, hvad du foretager dig, og brug sund fornuft, når du betjener et elværktøj. Brug ikke et elværktøj, mens du er træt eller har indtaget alkohol, stoffer eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed under betjening af elværktøj kan resultere i alvorlig personskade.
Brug personlige værnemidler. Bær altid beskyttelsesbriller. Værnemidler, som f.eks. støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyttelseshjelm eller høreværn, der bruges ved passende forhold, reducerer personskader.
Undgå utilsigtet start. Sørg for, at kontakten er på positionen OFF (fra), før der tilsluttes strømkilde og/eller batteripakke, og når værktøjet løftes eller flyttes. Der kan ske ulykker, hvis du går rundt med elværktøjer med fingeren på kontakten, eller du tænder for strømmen, når kontakten er slået til.
Fjern evt. justeringsskruer eller -nøgler, inden du tænder for elværktøjet. En skruenøgle eller en skrue, der er fastgjort til en roterende del af elværktøjet, kan medføre personskade.
Undgå at strække dig for meget. Sørg for altid at have ordentligt fodfæste og balance. Dette giver bedre kontrol over elværktøjet i uventede situationer.
Vær iklædt korrekt beklædning. Bær ikke løst tøj eller smykker. Hold hår og tøj væk fra bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår kan blive fanget i bevægelige dele.
Hvis der medfølger enheder til tilslutning af støvopsugnings- og -opsamlingsfaciliteter, skal det sikres, at disse tilsluttes og anvendes korrekt. Brug af støvopsamling kan reducere støvrelaterede farer.
Ignorer ikke værktøjets sikkerhedsprincipper, selvom du er vant til at arbejde med værktøjet. En skødesløs handling kan forårsage alvorlig personskade inden for en brøkdel af et sekund.
Brug og vedligeholdelse af elværktøj
Brug ikke unødigt mange kræfter til at betjene elværktøjet. Brug det korrekte elværktøj til din anvendelse. Det korrekte elværktøj vil gøre arbejdet bedre og sikrere ved den effekt, som det er konstrueret til.
Brug ikke elværktøjet, hvis kontakten ikke tænder eller slukker for det. Elværktøj, der ikke kan kontrolleres med kontakten, er farligt og skal repareres.
Frakobl strømkildens stik, og/eller fjern batteripakken fra elværktøjet, hvis den kan tages ud, inden du foretager justeringer, skifter tilbehør eller pakker elværktøjet væk. Sådanne forebyggende sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for utilsigtet start af elværktøjet.
Opbevar elværktøj, der ikke er i brug, utilgængeligt for børn, og lad ikke personer, som ikke er fortrolige med elværktøjet eller disse anvisninger, bruge elværktøjet. Elværktøj er farligt i hænderne på uerfarne brugere.
Vedligehold elværktøj og tilbehør. Kontrollér, om nogen bevægelige dele sidder skævt eller fast, om nogen dele er gået i stykker, eller om der er andre forhold, som kan forhindre elværktøjet i at fungere. Hvis elværktøjet er beskadiget, skal det repareres før brug. Mange ulykker forårsages af dårligt vedligeholdte elværktøjer.
Hold skæreværktøjer skarpe og rene. Korrekt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skær er mindre tilbøjelige til at sidde fast og er nemmere at kontrollere.
Brug elværktøjet, tilbehør, drejestål/bits osv. i overensstemmelse med disse anvisninger, idet der tages højde for arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Brug af elværktøjet til andre anvendelser end dem, der er tiltænkt, kan resultere i en farlig situation.
Hold håndtag og greb tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte håndtag og greb giver ikke mulighed for sikker håndtering og kontrol af værktøjet i uventede situationer.
Brug og vedligeholdelse af batteridrevet værktøj
Genoplad kun værktøjet med den oplader, der er angivet af producenten. En oplader, der er egnet til én type batteripakke, kan forårsage brandfare, når den bruges sammen med en anden batteripakke.
Brug kun elværktøjer med batteripakker, der er konstrueret til formålet. Brug af andre batteripakker kan medføre risiko for personskade og brand.
Når batteripakken ikke er i brug, skal den holdes væk fra andre metalgenstande, f.eks. papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, der kan slutte en pol til en anden. Kortslutning af batteripolerne kan forårsage forbrændinger eller brand.
Under voldsomme forhold kan væsken lække fra batteriet. Undgå i så fald kontakt. Skyl med vand, hvis der opstår kontakt ved et uheld. Søg også lægehjælp, hvis væsken kommer i kontakt med øjnene. Væske, der lækker fra batteriet, kan forårsage irritation eller forbrændinger.
Brug ikke en batteripakke eller et værktøj, der er beskadiget eller modificeret. Beskadigede eller modificerede batterier kan opføre sig uforudsigeligt og medføre brand, eksplosion eller risiko for personskade.
Udsæt ikke en batteripakke eller et værktøj for åben ild eller høje temperaturer.Udsættelse for brandtemperaturer på over 130 °C kan medføre eksplosion.
Følg alle opladningsanvisninger, og undlad at oplade batteripakken eller værktøjet uden for det temperaturområde, der er angivet i anvisningerne. Forkert opladning eller opladning ved temperaturer uden for det angivne område kan beskadige batteriet og øge risikoen for brand.
Service
Få dit elværktøj vedligeholdt af en kvalificeret reparationstekniker, der kun bruger identiske reservedele. Dette sikrer elværktøjets fortsatte brugssikkerhed.
Vedligehold aldrig beskadigede batteripakker. Vedligeholdelse af batteripakker må kun udføres af producenten eller de autoriserede serviceudbydere.
Brug ikke plæneklipperen i regn eller våde forhold.Dette kan øge risikoen for elektrisk stød.
Brug ikke plæneklipperen under dårlige vejrforhold, især når der er risiko for lynnedslag. Dette reducerer risikoen for at blive ramt af lynet.
Inspicer omhyggeligt området, hvor plæneklipperen skal bruges, for dyreliv.Dyr kan blive kvæstet af plæneklipperen, når den er i drift.
Undersøg nøje området, hvor udstyret skal anvendes, og fjern alle sten, pinde, ledninger, ben og andre fremmedlegemer. Udslyngede genstande kan forårsage personskade.
Før brug af plæneklipperen skal du altid se efter, om skærekniven og skæreknivenheden er slidte eller beskadigede. Slidte eller beskadigede dele øger risikoen for personskade.
Efterse jævnligt græsfanget for slid eller skader.En slidt eller beskadiget græsopsamler kan øge risikoen for personskade.
Sørg for, at afskærmningerne er på plads. Afskærmninger skal være funktionsdygtige og være korrekt monteret. En afskærmning, som er løs, beskadiget eller ikke fungerer korrekt, kan medføre personskade.
Sørg for, at alle køleluftindtagene er fri for snavs. Blokerede luftindtag og snavs kan medføre overophedning eller risiko for brand.
Bær altid skridsikkert og beskyttende fodtøj under betjening af plæneklipperen. Betjen ikke plæneklipperen, når du går med bare fødder eller med åbne sandaler. Dette reducerer risikoen for fodskader som følge af kontakt med den bevægelige skærekniv.
Når du bruger plæneklipperen, skal du altid have lange bukser på. Blotlagt hud øger risikoen for skader forårsaget af udslyngede genstande.
Undlad at betjene plæneklipperen i vådt græs. Gå, løb aldrig. Dette reducerer risikoen for at glide eller falde, hvilket kan medføre personskade.
Betjen ikke maskinen på meget stejle skråninger. Dette reducerer risikoen for at miste kontrollen, glide eller falde, hvilket kan medføre personskade.
Når du arbejder på skråninger, skal du altid være sikker på dit fodfæste, altid arbejde på tværs af skråningerne, aldrig op og ned, og være meget forsigtig, når du skifter retning. Dette reducerer risikoen for at miste kontrollen, glide eller falde, hvilket kan medføre personskade.
Vær yderst forsigtig, når du bakker eller trækker plæneklipperen hen imod dig selv. Vær altid opmærksom på dine omgivelser.Dette reducerer risikoen for at snuble under drift.
Rør ikke ved skæreknive og andre farlige bevægelige dele, mens de stadig er i bevægelse. Dette reducerer risikoen for personskade fra bevægelige dele.
Sluk alle afbrydere, og kobl batteripakken fra, før du fjerner fastsiddende materiale eller rengør plæneklipperen. Uventet igangsætning af plæneklipperen kan medføre alvorlig personskade.
Instruktion
Maskinens operatør er ansvarlig for eventuelle ulykker eller farer, der måtte ramme andre mennesker eller disses ejendom.
Lad ikke børn anvende eller lege med maskinen, batteripakken eller batteriopladeren. Vær opmærksom på, at lokale forskrifter kan angive en mindstealder for operatøren.
Tillad ikke, at personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller personer uden relevant erfaring eller kendskab anvender maskinen, batteriet eller batteriopladeren, medmindre de modtager undervisning eller vejledning i sikker brug af produktet og forstår de farer, der er forbundet med brugen heraf.
Før du tager batteripakken og batteriopladeren i brug, skal du læse samtlige anvisninger og advarselsmærker på disse produkter.
Forberedelser
Udskift beskadigede eller ulæselige mærkater.
Brug kun den batteripakke, der er specificeret af Toro. Brug af andet tilbehør og andre redskaber kan øge risikoen for personskade og brand.
Tilslutning af batteriopladeren til en stikkontakt, der ikke har den korrekte spænding, kan forårsage brand eller elektrisk stød. Vil du bruge en anden tilslutningstype, skal du anvende en tilslutningsstikadapter med den korrekte konfiguration til stikkontakten, hvis det er nødvendigt.
Brug ikke en beskadiget eller modificeret batteripakke eller batterioplader, der kan udvise uforudsigelig adfærd, som kan medføre brand, eksplosion eller risiko for personskade.
Hvis batteriopladerens netledning er beskadiget, skal du kontakte en autoriseret serviceforhandler med henblik på udskiftning.
Der må ikke anvendes ikke-genopladelige batterier.
Batteripakken må udelukkende oplades med den batterioplader, der er angivet af Toro. En oplader, der passer til én type batteripakke, kan skabe brandfare, når den bruges sammen med en anden batteripakke.
Batteripakken må udelukkende oplades i et område med god ventilation.
Udsæt ikke en batteripakke eller en batterioplader for ild eller temperaturer på over 68 °C.
Følg alle opladningsanvisninger, og undlad at oplade batteripakken uden for det temperaturområde, der er angivet i anvisningerne. I modsat fald kan du beskadige batteripakken og øge risikoen for brand.
Betjening
Hold afstand til udblæsningsåbninger.
Deaktiver selvkørselsdrevet (hvis udstyret hermed), før du starter maskinen.
Undgå utilsigtet start – sørg for, at den elektriske startknap er taget ud af tændingen inden tilslutning af batteripakken og håndtering af maskinen.
Stop maskinen, tag den elektriske startknap ud, fjern batteripakken fra maskinen, og vent på, at al bevægelse standser, inden du efterser eller rengør maskinen.
Fjern batteripakken og den elektriske startknap fra maskinen, når du efterlader den uden opsyn, eller før du skifter tilbehør.
Undgå at rette udkastet materiale mod omkringstående personer. Undgå at udkaste materiale mod en mur eller en forhindring. Materialet kan rikochettere tilbage mod dig. Stop kniven(e) på grusbelagte overflader.
Hold udkig efter huller, hjulspor, bump, sten eller andre skjulte genstande. Ujævnt terræn kan medføre, at du mister balance eller fodfæste.
Hvis maskinen rammer en genstand eller begynder at ryste, skal du straks slukke for motoren, tage den elektriske startknap ud, fjerne batteripakken og vente på, at al bevægelse standser, før du efterser maskinen for skader. Foretag alle nødvendige reparationer, inden driften genoptages.
Stop maskinen, og tag den elektriske startknap ud, inden du læsser maskinen med henblik på bugsering.
Ved fejlagtig anvendelse eller ugunstige forhold kan batteripakken sprøjte væske ud – undgå kontakt med denne væske. Hvis du kommer i kontakt med væsken ved et uheld, skal du skylle med vand. Søg lægehjælp, hvis du får væsken i øjnene. Væske, der lækker fra batteripakken, kan forårsage irritation eller forbrændinger.
Vedligeholdelse og opmagasinering
Stop maskinen, tag den elektriske startknap ud, fjern batteripakken fra maskinen, og vent på, at al bevægelse standser, inden du efterser eller rengør maskinen.
Forsøg ikke at reparere maskinen på andre måder, end hvad der er angivet i anvisningerne. Få en autoriseret serviceforhandler til at reparere maskinen ved hjælp af identiske reservedele.
Sløve skæreknive skal slibes på begge sider for at opretholde balancen. Rengør skærekniven, og sørg for, at den er afbalanceret.
Når du efterser skærekniven, skal du være opmærksom på, at den kan blive ved med at bevæge sig, selvom strømkilden er deaktiveret.
For at sikre bedst mulig ydeevne må der kun anvendes originale Toro-reservedele og -tilbehør. Det kan være farligt at anvende andre reservedele og andet tilbehør, og brug heraf kan ugyldiggøre garantien.
Vedligehold maskinen – hold skærekanter skarpe og rene for at opnå den bedste ydeevne og største sikkerhed. Sørg for, at håndtagene holdes tørre, rene og fri for olie og fedt. Sørg for, at afskærmningerne er på plads og i god driftsmæssig stand. Hold skæreknivene skarpe. Brug kun identiske reserveskæreknive.
Medmindre andet er angivet i anvisningerne, skal du få en autoriseret serviceforhandler til at reparere eller udskifte en beskadiget afskærmning eller del.
Når batteripakken ikke er i brug, skal den holdes væk fra metalgenstande såsom papirclips, mønter, nøgler, søm og skruer, der kan oprette en forbindelse fra én pol til en anden. Kortslutning af batteripolerne kan forårsage forbrændinger eller brand.
Kontroller hyppigt, at skæreknivenes og motorens monteringsbolte er tilstrækkeligt stramme.
FORSIGTIG – En forkert håndteret batteripakke kan udgøre en risiko for brand eller kemiske forbrændinger. Batteripakken må ikke skilles ad. Batteripakken må ikke udsættes for temperaturer over 68 °C eller antændes. Batteripakken må udelukkende udskiftes med en original Toro-batteripakke. Brug af en anden type batteripakke kan forårsage brand eller eksplosion. Opbevar batteripakkerne utilgængeligt for børn og i den originale emballage, indtil du er klar til at bruge dem.
Batteriet må ikke destrueres ved forbrænding. Cellen kan eksplodere. Rådfør dig med lokale reglementer for at finde ud af, om der gælder særlige anvisninger for bortskaffelse af batterier.
![]() |
Sikkerheds- og instruktionsmærkaterne kan nemt ses af operatøren, og er placeret tæt på potentielle risikoområder. Beskadigede eller bortkomne mærkater skal udskiftes. |
|
Batteri- eller opladersymbol |
Forklaring |
![]() |
Læs betjeningsvejledningen. |
![]() ![]() |
Kontakt din lokale kommune, din autoriserede serviceforhandler eller lokale distributør for at få flere oplysninger om, hvordan batteriet på ansvarlig vis kan genbruges. |





Important: Batteripakken leveres ikke fuldt opladet. Se Opladning af batteripakken, før maskinen tages i brug første gang.
Note: Sikkerhedsnøglen og alle andre løse dele er placeret i batterirummet af hensyn til sikker levering. Sørg for, at du tager dem ud af rummet og opbevarer dem et sikkert sted før montering.
Dele, der skal bruges til dette trin:
| Fastgørelsesanordninger (medfølger ikke) | 2 |
Hvis du ønsker det, kan batteriopladeren monteres forsvarligt på en væg ved hjælp af nøglehullerne til vægmontering på opladerens bagside.
Monter den indendørs (f.eks. i en garage eller på et andet tørt sted) i nærheden af en stikkontakt og utilgængeligt for børn.
Se Figur 3 for at få hjælp til at montere opladeren.
Skub opladeren hen over de korrekt anbragte fastgørelsesanordninger for at montere opladeren forsvarligt (fastgørelsesanordninger medfølger ikke).

Dele, der skal bruges til dette trin:
| Øverste håndtag | 1 |
| Bolt | 2 |
| Låsemøtrik | 2 |
Important: Fjern og bortskaf det beskyttende plaststykke, der dækker plæneklipperen, og alt andet plastik eller emballage på maskinen.
Note: Fjern endedækslet af gummi fra håndtaget, inden du sætter den øvre del af håndtaget i den nedre del. Disse tilføjes under fremstillingen for at forhindre beskadigelse af kablerne.
Hvis håndtaget ikke sammenfoldes og udfoldes korrekt, kan kablerne blive beskadiget, hvilket gør, at det ikke er sikkert at betjene plæneklipperen.
Pas på ikke at beskadige kablerne, når du folder håndtaget sammen eller folder det ud.
Hvis et kabel bliver beskadiget, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
Monter den øvre del af håndtaget i den nedre del, og fastgør den med 2 bolte og 2 låsemøtrikker som vist i Figur 4.

Træk håndtagets låsestang mod den øvre del af håndtaget for at frigøre håndtagslåsen (Figur 5).
Flyt håndtaget bagud til betjeningspositionen, og slip håndtagets låsestang (Figur 5).
Note: Sørg for, at håndtaget klikker på plads.



| Model | Vægt
(uden batteri) | Længde | Bredde | Højde |
| 21836/T | 20,2 kg | 130,6 cm | 41,7 cm | 107,3 cm |
| 21843/T | 22,1 kg | 136,2 cm | 48,5 cm | 108,5 cm |
| 21844/T | 24,0 kg | 136,2 cm | 48,5 cm | 108,5 cm |
| Model | Længde | Bredde | Højde |
| 21836/T | 41,2 cm | 41,7 cm | 113,5 cm |
| 21843/T | 41,0 cm | 48,5 cm | 114,0 cm |
| 21844/T | 41,0 cm | 48,5 cm | 114,0 cm |
| Model | 88925 | 88941 | |
| Batteripakkens kapacitet | 2,5 Ah | 5,0 Ah | |
| 135 Wh | 270 Wh | ||
|
Batteriproducentens mærkedata: maksimum på 60 V og nominel værdi på 54 V. Den faktiske spænding varierer afhængigt af belastning. |
|||
| Model | 86902 | |
| Type | 60 V MAX-litium-ion-batterioplader | |
| Indgang | 100 til 240 V vekselstrøm, 50/60 Hz, maks. 2,0 A | |
| Udgang | Maks. 60 V jævnstrøm, 2,0 A | |
| Oplad/opbevar batteripakken ved | 5 °C til 40 °C* |
| Anvend batteripakken ved | -30 °C til 49 °C* |
| Anvend maskinen ved | 0 °C til 49 °C* |
* Opladningstiden øges, hvis du ikke oplader batteripakken inden for dette område.
Opbevar maskinen, batteripakken og batteriopladeren på et lukket, rent og tørt område.
Note: Maskinens venstre og højre side er som set fra den normale betjeningsposition.
Important: Betjen kun batteriet ved temperaturer, der ligger inden for det tilladte område. Se Specifikationer.
Sørg for, at sikkerhedsnøglen ikke sidder i maskinen.
Sørg for, at ventilationshullerne på batteriet er frie for støv og snavs.
Løft dækslet til batterirummet (A i Figur 8).
Ret fordybningen i batteripakken ind efter tungen på maskinen, og skub batteripakken ind i rummet, indtil den låses fast (B i Figur 8).
Luk dækslet til batterirummet (C i Figur 8).
Note: Hvis dækslet til batterirummet ikke kan lukkes helt, er batteriet ikke monteret korrekt.

Når du justerer klippehøjden, kan dine hænder komme i kontakt med en skærekniv i bevægelse, og dette kan medføre alvorlige personskader.
Sluk motoren, tag batteriet ud, og vent, til alle bevægelige dele er standset, før du justerer klippehøjden.
Sæt ikke hænderne ind under plæneklipperhuset, når du justerer klippehøjden.
Klippehøjden justeres ved at holde klippehøjdeknappen nede og hæve eller sænke skjoldet, indtil den ønskede klippehøjdeindstilling vises i klippehøjdevinduet (Figur 9).

Klippehøjden kan justeres i 6 forskellige højder mellem 19 mm og 70 mm.
| Indikator | Klippehøjdeposition |
![]() | 1 (laveste) |
![]() | 2 |
![]() | 3 |
![]() | 4 |
![]() | 5 |
![]() | 6 (højeste) |
Sørg for, at batteripakken er opladet og monteret i maskinen. Se Montering af batteripakken.
Sæt sikkerhedsnøglen i maskinen (Figur 10).

Tryk på tænd/sluk-knappen midt på den øvre del af håndtaget for at tænde maskinen.
Klem skæreknivskontrolhåndtagene for at starte maskinen.

Brug knappen for hastighedsregulering til at justere selvkørselshastigheden (Figur 12).
For at aktivere selvkørselsdrevet skal du trække selvkørselsdrevshåndtagene op til håndtaget og holde dem her(Figur 12).
For at deaktivere selvkørselsdrevet skal du slippe selvkørselsdrevshåndtagene.
Note: Skub knappen for hastighedsregulering til venstre for at sænke kørehastigheden og til højre for at øge den.

Denne maskine har 2 indstillinger for skæreknivshastighed: RUNSMART (automatisk) og MAX (maksimum).
Når skæreknivshastigheden er indstillet til RUNSMART, justeres den automatisk for at opnå større effektivitet. Ændringer i klippeforholdene registreres, og skæreknivshastigheden øges efter behov for at opretholde klippekvaliteten.
Når skæreknivshastigheden er indstillet til MAX, fastholdes den ved maksimal hastighed.
Tryk på MAX-knappen under tænd/sluk-knappen for at indstille maskinen til MAX (maksimal) hastighed (Figur 12).
Maskinen er fra fabrikken klar til at findele græs- eller bladafklippet, så det forsvinder ned i plænen igen.
Hvis græsopsamleren sidder på maskinen, skal den tages af, før det afklippede græs findeles. Se Afmontering af græsopsamleren.
Sluk maskinen, og tag batteripakken og sikkerhedsnøglen ud. Se Fjernelse af batteripakken fra maskinen.
Placer maskinen i den lodrette opbevaringsposition. Se Opbevaring af maskinen i den lodrette opbevaringsposition.
Rengør bunden af skjoldet for at sikre, at dækslet monteres korrekt. Se Rengøring under maskinen.
Juster kværndækslet, og skub bunden af dækslet, indtil den klikker på plads på de 2 låsestifter som vist i Figur 13.
Important: Bunden af kværndækslet skal flugte med bunden af skjoldet, når det er korrekt monteret. Hvis kværndækslet ikke monteres korrekt, må det ikke bruges. Kontakt i stedet din autoriserede serviceforhandler.

Hvis du vil fjerne kværndækslet, skal du fjerne batteripakken og derefter udføre trinnene i Montering af kværndækslet i omvendt rækkefølge.
Brug græsopsamleren, når du ønsker at opsamle afklippet græs og blade fra plænen.
Hvis kværndækslet sidder på maskinen, skal du fjerne den før opsamling af afklippet græs. Se Afmontering af kværndækslet.
Sæt håndtaget i den opretstående position, og løft den bageste deflektor (A i Figur 14).
Monter græsopsamlerens kroge i rillerne bag på maskinen (B i Figur 14).
Lad den bageste deflektor hvile på opsamleren. (C i Figur 14).
Flyt håndtaget tilbage til betjeningspositionen. Se Foldning af håndtaget.

Græsopsamleren er udstyret med en fuld-indikator bag på den hårde top. Mens græsset opsamles, strømmer luften gennem græsopsamleren, så indikatorflappen hæves til åben position. Når græsopsamleren er fuld, blokeres luftstrømmen, og indikatorflappen lukkes.

Du fjerner opsamleren ved at udføre trinene i Montering af græsopsamleren i omvendt rækkefølge.
Betjen ikke maskinen, når græsopsamleren er fjernet, medmindre kværndækslet er monteret. Fjern kun græsopsamleren, når du anvender kværnen, transporterer maskinen, stiller maskinen til opbevaring eller tømmer græsopsamleren (Figur 16).

Slip bøjlen til skæreknivenes kraftudtag (Figur 10).

Tag sikkerhedsnøglen ud af maskinen (Figur 10).

Fjern batteripakken. Se Fjernelse af batteripakken fra maskinen.
Note: Fjern batteripakken, når du ikke bruger maskinen.
Løft dækslet til batterirummet.
Tryk på batteripakkens lås for at frigøre batteripakken, og tag batteripakken ud.
Luk dækslet til batterirummet.

Undgå at ramme faste genstande med skærekniven. Klip aldrig med vilje hen over en genstand.
Monter en ny Toro-skærekniv før klippesæsonens start eller efter behov for at opnå den bedst mulige ydeevne.
Klip kun ca. en tredjedel af græsstråets længde af ad gangen. Klip græsset ved en højere klippehøjde for at forbedre klippekvaliteten, køretiden og opsamlingen.
Klip ikke ved den laveste indstilling for klippehøjde, medmindre græsset er tyndt, eller det er sent på efteråret, hvor græsset begynder at vokse langsommere.
Når du klipper højt græs, skal du klippe ved den højeste indstilling for klippehøjde og gå langsommere. Klip derefter græsset igen ved en lavere indstilling, så plænen kommer til at se smukkest ud. Hvis græsset er for højt, kan maskinen blive tilstoppet, og det kan medføre, at motoren sætter ud.
Vådt græs og blade har en tendens til at klumpe sig sammen i haven og kan forårsage, at maskinen tilstoppes, eller at motoren sætter ud. Undgå at klippe ved våde forhold.
Vær opmærksom på den mulige brandfare, når det er meget tørt. Følg alle lokale brandadvarsler, og hold maskinen fri for tørt græs og bladaffald.
Skift klipperetning. Dette medvirker til at sprede det afklippede græs ud over hele plænen, så den gødes jævnt.
Hvis den færdigklippede plæne ikke ser tilfredsstillende ud, kan du forsøge en eller flere af følgende ting:
Udskift skærekniven, eller få den slebet.
Gå langsommere, når du slår græs.
Hæv klippehøjden på maskinen.
Slå græsset hyppigere.
Lad klippebanerne overlappe i stedet for at klippe en fuld bane for hver omgang.
Når du har klippet plænen, skal du sikre dig, at halvdelen af plænen kan ses gennem det øverste dække af findelte blade. Du er muligvis nødt til at køre hen over bladene mere end én gang.
Fjern store mængder blade fra jorden, før bladene skæres. Hvis maskinen ikke klipper bladene fint nok, skal du sænke klippehastigheden eller klippe ved en højere klippehøjde og derefter igen ved den ønskede klippehøjde.
Important: Batteripakken leveres ikke fuldt opladet. Før du tager værktøjet i brug første gang, skal du anbringe batteripakken i opladeren og oplade den, indtil LED-displayet viser, at batteripakken er fuldt opladet. Læs alle sikkerhedsforanstaltninger.
Important: Oplad kun batteriet ved temperaturer, der ligger inden for det tilladte område. Se Specifikationer.
Note: Du kan når som helst trykke på opladningsindikatorknappen på batteripakken for at se den aktuelle ladestatus (LED-indikatorer).
Sørg for, at ventilationshullerne og opladningsterminalerne på batteriet og opladeren er frie for støv og snavs.

Ret fordybningen i batteripakken (Figur 20) ind efter tungen på opladeren.
Skub batteripakken ind i opladeren, indtil den sidder helt på plads (Figur 20).
Hvis du vil fjerne batteriet, skal du skubbe batteriet baglæns ud af opladeren.
Se følgende tabel for at aflæse LED-kontrollampen på batteriopladeren.
| Opladersymbol | Kontrollampe | Angiver |
![]() | Blinker grønt | Batteripakken oplades |
![]() | Grøn | Batteripakken er opladet |
![]() | Rød | Batteripakken og/eller batteriopladeren befinder sig over eller under det tilladte temperaturområde |
![]() | Blinker rødt | Opladningsfejl i batteripakke* |
| Fra | Der er ikke isat nogen batteripakke |
*Se for at få flere oplysninger.
Important: Batteripakken kan efterlades på opladeren i kort tid mellem brug.Hvis batteripakken ikke skal bruges i længere tid, skal du fjerne batteripakken fra opladeren. Se Før opbevaring.
| Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
|---|---|
| Efter hver anvendelse |
|
Rengør under maskinen, når du er færdig med at slå græs, for at opnå det bedste resultat.
Sluk maskinen, og tag batteripakken og sikkerhedsnøglen ud.
Sænk maskinen til den laveste indstilling for klippehøjde.
Sæt maskinen i den lodrette opbevaringsposition. Se Opbevaring af maskinen i den lodrette opbevaringsposition.
Brug en børste eller en kost til at fjerne eventuelt snavs fra maskinens underside.
Important: Brug ikke vand til at rengøre maskinen. Vand kan beskadige elektriske komponenter.
Rengør græsopsamleren.
| Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
|---|---|
| Efter hver anvendelse |
|
Rengør græsopsamleren ofte for at sikre maksimal opsamlingsfunktion. Børst eventuelt snavs væk.
Hvis håndtaget ikke sammenfoldes og udfoldes korrekt, kan kablerne blive beskadiget, hvilket gør, at det ikke er sikkert at betjene plæneklipperen.
Pas på ikke at beskadige kablerne, når du folder håndtaget sammen eller folder det ud.
Hvis et kabel bliver beskadiget, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
Sørg for, at håndtaget er i betjeningspositionen, inden maskinen startes, for at forhindre personskader forårsaget af udslyngede genstande.
Sluk maskinen, tag sikkerhedsnøglen ud, og tag batteripakken ud. Se Slukning af maskinen.
Træk håndtagets låsestang mod den øvre del af håndtaget for at frigøre håndtagslåsen (Figur 21).
Fold håndtaget halvvejs fremad til den opretstående position eller helt frem til den lodrette opbevaringsposition som vist i Figur 21.

Se Samling af håndtaget for at folde håndtaget ud.
Du kan opbevare maskinen i den lodrette position for at bruge mindst mulig opbevaringsplads.
Hvis håndtaget ikke sammenfoldes og udfoldes korrekt, kan kablerne blive beskadiget, hvilket gør, at det ikke er sikkert at betjene plæneklipperen.
Pas på ikke at beskadige kablerne, når du folder håndtaget sammen eller folder det ud.
Hvis et kabel bliver beskadiget, bedes du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
Sluk maskinen, tag sikkerhedsnøglen ud, og tag batteripakken ud. Se Fjernelse af batteripakken fra maskinen.
Fold håndtaget helt frem, indtil det klikker på plads. Se Foldning af håndtaget.
Sørg for, at græsopsamleren ikke er monteret på maskinen. Hvis den er, skal du fjerne den. Se Afmontering af græsopsamleren.
Sørg for, at klippehøjden på maskinen er indstillet til den højeste indstilling (indstilling 6). Hvis den ikke er det, skal du hæve den. Se Justering af klippehøjden.
Vip maskinen tilbage, og brug håndtaget til at rulle den ind på en opbevaringsplads (Figur 22).
Trækker du i håndtagets låsestang, frigøres den øverste del af håndtaget, hvilket kan medføre, at plæneklipperen pludselig falder ned på jorden.
Træk ikke i håndtagets låsestang for at flytte maskinen.

Note: Du kan hænge græsopsamleren på håndtagets låsestang i denne position (Figur 23).

Tag sikkerhedsnøglen og batteripakken ud af maskinen inden vedligeholdelse eller rengøring af maskinen.
Sluk altid motoren, vent, til alle bevægelige dele er standset, og lad maskinen køle af før justering, eftersyn og rengøring af maskinen, eller inden den stilles til opbevaring.
Anvend udelukkende producentens anbefalede reservedele og tilbehør.
Efterse og vedligehold maskinen regelmæssigt. Maskinen må kun repareres af en autoriseret serviceforhandler.
Det er ikke nødvendigt at smøre maskinen, da alle lejer er blevet smurt på fabrikken og ikke skal smøres igen i maskinens levetid.
| Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
|---|---|
| Årlig |
|
Important: Du skal bruge en momentnøgle for at kunne montere kniven korrekt. Hvis du ikke har en momentnøgle eller ikke føler dig tryg ved at udføre dette arbejde, kan du kontakte en autoriseret serviceforhandler.
Hvis kniven beskadiges eller revner, skal den straks udskiftes. Hvis skæreknivens skær bliver sløvt eller får hakker, skal den slibes og afbalanceres eller udskiftes.
Når du efterser skærekniven, skal du være opmærksom på, at den kan blive ved med at bevæge sig, selvom strømkilden er deaktiveret. Kniven er skarp. Berøring af kniven kan medføre alvorlig personskade.
Bær handsker, når du udfører service på kniven.
Tag sikkerhedsnøglen og batteripakken ud af maskinen.
Brug en træklods til at holde skærekniven fast (Figur 24).
Fjern skæreknivsbolten, spændeskiven og skærekniven. Gem spændeskiven og skæreknivsbolten (Figur 24).
Monter den nye skærekniv, spændeskive og skæreknivsbolt (Figur 25).
Important: Placer skæreknivens krumme ender, så de peger opad mod maskinens hus.
Brug en momentnøgle til at tilspænde skæreknivsbolten til 35 Nm.


Important: Når du har fjernet batteripakken fra maskinen, skal du dække batteripakkens poler med kraftigt klæbebånd. Forsøg ikke at ødelægge eller skille batteripakken ad eller fjerne nogle af komponenterne.
Kontakt din lokale kommune, din autoriserede serviceforhandler eller lokale distributør for at få flere oplysninger om, hvordan batteriet på ansvarlig vis kan genbruges.
![]() |
Litium-ion-batteripakker mærket med Call2Recycle-forseglingen kan genbruges hos alle deltagende forhandlere eller batterigenbrugsanlæg i Call2Recycle-programmet (kun i USA og Canada). For at finde en deltagende forhandler eller et anlæg tæt på dig kan du ringe til 1-800-822-8837 eller besøge www.call2recycle.org. |
![]() |
Litium-ion-batteripakker mærket med HEB-forseglingen (High Energy Battery) vist her og alle 60 V Flex-Force-batterier på 6,0 Ah eller derover kan genbruges hos enhver forhandler eller distributør, der deltager i Call2Recycle HEB-programmet. For at finde en forhandler eller distributør, der deltager i programmet, og som er tæt på dig, kan du besøge www.hebattery.org. |
Hvis du ikke kan finde en forhandler eller et anlæg i nærheden, der deltager i programmet, eller hvis du har spørgsmål om, hvilket genbrugsprogram din batteripakke kan være kvalificeret til, bedes du besøge kundesupportwebstedet, der er angivet i betjeningsvejledningen til dit værktøj/udstyr for at få flere oplysninger om, hvordan du ansvarligt genbruger batteripakken.
Hvis du befinder dig uden for USA og Canada, bedes du kontakte dit autoriserede servicecenter eller din forhandler for at få flere oplysninger om, hvordan du ansvarligt genbruger batteripakken.
Important: Maskinen, batteripakken og opladeren må kun opbevares ved temperaturer, der ligger inden for det tilladte område. Se Specifikationer.
Important: Hvis maskinen opbevares i et år eller længere, skal batteripakken tages ud af maskinen, og batteripakken oplades, indtil 1 eller 2 LED-indikatorer lyser grønt på batteriet. Opbevar ikke fuldt opladede eller helt flade batterier. Når maskinen atter skal tages i brug, skal du oplade batteriet, indtil opladerens venstre kontrollampe lyser grønt, eller alle 4 LED-kontrollamper på batteriet lyser grønt.
Kobl maskinen fra strømforsyningen (dvs. fjern batteripakken og sikkerhedsnøglen), og se efter, om der er skader efter brug.
Rengør maskinen for alle fremmedlegemer.
Opbevar ikke maskinen eller opladeren med batteripakken monteret.
Når de ikke er i brug, skal maskinen, sikkerhedsnøglen, batteripakken og batteriopladeren opbevares utilgængeligt for børn.
Hold maskinen, batteripakken og batteriopladeren væk fra ætsende midler som f.eks. havekemikalier og vejsalt.
For at reducere risikoen for alvorlig personskade må batteripakken ikke opbevares uden for eller i køretøjer.
Tilspænd alle fastgørelsesanordninger.
Opbevar maskinen, batteripakken og batteriopladeren på et lukket, rent og tørt område.
| Vedligeholdelsesintervaller | Vedligeholdelsesprocedure |
|---|---|
| Årlig |
|
Hvis denne maskine har brug for service, skal du kontakte din autoriserede serviceforhandler.
Udfør kun de trin, der beskrives i disse anvisninger. Al yderligere eftersyn, vedligeholdelse og reparationsarbejde skal udføres af et autoriseret servicecenter eller en specialist med tilsvarende kvalifikationer, hvis du ikke selv kan løse problemet.
| Problem | Possible Cause | Corrective Action |
|---|---|---|
| Maskinen starter ikke. |
|
|
| Maskinen kører ikke eller kører ikke kontinuerligt. |
|
|
| Maskinen opnår ikke fuld effekt. |
|
|
| Batteripakken aflades hurtigt. |
|
|
| Batteriopladeren fungerer ikke. |
|
|
| Maskinens selvkørselsfunktion virker ikke. |
|
|
| LED-kontrollampen på batteriopladeren lyser rødt. |
|
|
| LED-kontrollampen på batteriopladeren blinker rødt. |
|
|
| Maskinen udsender en bippende lyd. |
|
|
| Klippekvaliteten er forværret eller utilstrækkelig. |
|
|
| Opsamlingen er forværret eller utilstrækkelig. |
|
|
| Maskinen klipper ujævnt. |
|
|
| Maskinen vibrerer. |
|
|